Uncharted 2: Among Thieves

Hvis du allerede har besluttet dig for at du køber Uncharted 2, uanset hvad denne anmeldelse siger, forestiller du dig sikkert også, at jeg vil starte med at fortælle hvordan Naughty Dogs nyeste spil overbeviser fra start til slut. Det ville dog være forkert, for på nær lige de første fem minutter, er den første halvanden time med Drakes seneste eventyr en skuffelse som jeg ikke havde set komme.

Skuffelse lyder måske nok en smule hårdt, men det er unægteligt svært at spille sig gennem den første halvanden time uden at få følelsen af deja-vu, medmindre man selvfølgelig var så fjollet at springe seriens første episode over. Men der er en plan med det hele, og på trods af, at jeg var parat til at give spillet videre til en anden anmelder, er det en beslutning jeg er glad for at jeg ikke tog.

Grunden er at Uncharted 2: Among Thieves ganske ligesom en god film eller bog, tager sin tid til at introducere karaktergalleriet, baggrundshistorien og personlighederne på en sådan måde, at du efterfølgende aldrig kommer i tvivl om hvem der er hvem, eller hvad de står for. Naughty Dog har så meget tillid til deres egne evner som historiefortællere, at her aldrig bliver brug den slags løsninger som andre udviklere alt for tit tyer til for at give historien ekstra fylde. Du vil med andre ord ikke finde tabte bøger, der sjovt nok beskriver den fjende du jagter eller dagbøger der indeholder "hemmelig" informationer om de venner, der hjælper dig gennem spillet, for der simpelthen ikke brug for dem.

Du synes måske det er en smule underligt, at snakke om skuespil og historie inden et hak er nævnt om spilbarheden, når nu dette er en anmeldelse af et spil. Der er dog stor chance for at det første, der vil feje benene væk under dig, er hvor levende, i Hollywood blockbuster forstand, Drake, Elena, Sully, Flynn og specielt skurken Zorin Lazarevic forekommer, når de interagerer med hinanden. Stemmeskuespillet og kropssproget er helt i top og Naugthy Dog har ganske simpelt sat en ny milepæl inden for virtuelt skuespil, og fortæller her en historie der ikke giver slip før den er fortalt til ende.

Regnskoven er denne gang skiftet ud med Nepals murstensjungle, samt naturligvis de hemmelige huler og grotter som kun eventyrer af højeste kaliber har adgang til. Uden at afslører for meget, fokuseres fortællingen omkring jagten på den hemmelige by Shambala, her viderefortolket som Shangri-La, et mytisk paradis med uendelige rigdomme den største værende den magiske Cintamani Stone. I hælene har man hele tiden Lazarevic, en serbisk militærveteran, der af mystiske grunde der først afsløres senere i spillet, har enorm interesse i et den hemmelige bys gemte skatte.

Færden gennem spillet er ligeligt fordelt mellem opgaver hvor det er Drakes atletiske evner og din snilde der sættes i fokus, og de action-episoder hvor automatvåbnene overtager snakken. Den ene af de to dele er dog uheldigvis markant bedre end den anden. Fordi der her er tale om et eventyr af den slags hvor hemmelighederne altid er gemte bag udspekulerede gåder og fælder, har Naughty Dog haft rigeligt med mulighed for at vise Drakes silkebløde animationer, samt udfolde deres opfindsomhed på kreativ vis.

Med undtagelse af en enkelt bevægelse, bevæger Drake sig altid ganske naturligt, uanset hvor voldsomme strabadserne han befinder sig i, er. Endnu mere imponerende er det dog, at bevidne udviklerens sans for detaljer, og derfor er der gjort et enormt stykke arbejde ud af Drakes kropssprog, så han sitrer i kulden og tager en beskyttende hånd for panden når han kommer for tæt på ild.

En sidste livskabende detalje, er det enorme udbud af små kommentarer han altid har klar til at bløde stemningen op med. De fleste af disse kommentarer og vittigheder er ikke essentielle for historien, og du vil ganske sikkert gå glip af mange af dem, da de hverken markeres eller gøres opmærksomme på, men det gør dem kun sjovere og det så meget mere imponerende, at udvikleren har brugt kræfterne på dem.

Gåderne er opfindsomme og gennemgående imponerende, uden på noget tidspunkt at straffe dig med ulogiske løsninger. Skulle du sidde fast har udvikleren implementeret et valgbart hjælpesystem, som gradvist fortæller dig hvad du mangler for at komme videre. Systemet fungerer strålende og bør fra dags dato implementeres i alle spil indenfor genren, da det sikrer en kontinuerlig progression og lader alle fokusere på at nyde spillet, uanset hvilken slags udfordring man foretrækker.

Når det kommer til udfordringen kunne man godt have ønsket at udvikleren ikke havde gjort kontrolsystemet helt så automatisk, og man i højere grad havde haft mulighed for selv at tage ansvar for de mest drabelige spring. I stedet føles det ofte som om man holdes i hånden og let puffes i den rigtige retning, og i modsætning til hjælpesystemet, er det her ikke muligt at fravælge hjælpen.

Måske netop fordi det er så sjovt at løse de snedige opgaver, stilles det dog i perspektiv hvor mangelfulde store dele af actionscenerne er. Våben i Uncharted 2: Among Thieves virker i højere grad som værktøjer til at løse actionprægede gåder, end det virker som instrumenter i hidsige kampe om overlevelse. Sværhedsgraden mangler ikke, men det gør til gengæld tyngden i våbnene, og den intensitet der findes i mange af genrens andre spil. Her hjælper det heller ikke at den kunstige intelligens ofte er mangelfuld og bevæger sig rundt som droner, uanset om der ligger en granat for foden af dem, eller om du er i gang med at tømme et magasin efter dem.

Jeg rendte derfor flere gange ind i actionscener af den slags som skulle klares for at komme videre, og selvom jeg flere gange måtte tage dem om, var det aldrig med den slags bandeord som andre steder følger den slags kampe, men i stedet med et træk på skuldrene og tankerne på hvad der mon gemte sig efter denne skudduel. Det betyder ikke, at du ikke vil opleve actionsscener så utrolige, at de kræver flere gennemspilninger, men disse vil oftest i højere grad være som følge af de utrolige situationer man befinder sig i, end den følelse man får af at bruge våbnene.

Marginalt mere spændene bliver det i de situationer hvor man skal benytte sig af snigangreb, og det nye, men simple modangreb i nærkampssituationer, men der er alt for langt i mellem dem og alt for få af dem.

Det er umuligt at afrunde denne anmeldelse uden også at nævne de tekniske bedrifter som den amerikanske udvikler har tvunget ud af den svedende hardware. Jeg har aldrig været i Nepal, men jeg føler mig overbevist om at det må være et af de smukkeste steder i verden, i hvert fald set gennem Naughty Dogs øjne.

Bygninger i alle forskellige størrelser og med hver deres historie og formål, spreder sig så langt øjet rækker. Ganske vist er der tale om en tætpakket slum hvor pengene er få og fattigdommen stor, men alligevel tager det smukke syn næsten pusten fra mig. Denne detaljegrad forsætter også lang tid efter at byområderne er blevet skiftet ud med spillets senere baner, og farverne sprudler gennemgående, mens det hele bages i et lys der på en og samme gang frembringer realismen, men ikke glemmer det eventyrlige.

Hvis det ikke allerede er sket, vil det ganske sikkert blive en kliché at beskrive Uncharted 2: Among Thieves som det tætteste noget spil endnu er kommet på Hollywoods stjernefyldte filmverden. Naughty Dog har med sine utrolige evner inden for historiefortællingen, karakteropbygning og virtuelt skuespil skabt et spil, jeg langt hellere vil opleve end mange af de film der har hevet mig i biografen på det sidste.

Her er tale om et spil der gør så mange ting rigtigt at det havde været selvskrevet til den store spilbog under kapitlet der hedder "De bedste spil i verden" hvis det ikke lige havde været for de haltende skydescener, og den til tider lidt for ivrigt hjælpende hånd. I stedet kommer det nu til at stå øverst under kapitlet "Tekniske mirakler", samt fungere som en milepæl for andre udviklere der også ønsker at nærme sig filmverdenen med deres spilbedrifter.

Det betyder på ingen måde at Uncharted 2: Among Thieves ikke er et af årets stærkeste spil til Playstation 3, men blot i stedet at der stadig er grund til at håbe på fremtidige kapiteler i Uncharted-serien, hvor Naughty Dog forhåbentligt mestrer de sidste aspekter. Med lidt held venter der os stadig masser af fremtidige eventyr med Sully, Elena og i særdeleshed Drake.