Efter næsten fyrre år i skyggen af en stum, sværdkæmpende helt, griber Zelda staven og er for første gang hovedperson i sin egen serie. Det resulterer selvfølgelig i en mistet stemme, men om det også er blevet til et godt spil, giver vi vores bud på i ugens afsnit.
En anden legendarisk spilserie vender også tilbage, når Blooper Teams remake af Silent Hill 2 lander i næste uge. Magnus har spillet det fra start til slut og er klar til at fælde dom, mens Ketil som kæmpe fan af det oprindelige spil er både spændt på og ængstelig for slutresultatet.
Vi skal også forbi sidste uges State of Play, som bl.a. bød på en annoncering af Ghost of Yotei, og så skal der indlemmes to nye spil i Spilstrøms Spilkanon. Denne gang er det - i anledning af Silent Hill 2 - Survival Horror.
Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.
Vi skal naturligvis også huske at takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.