UFC 2010 - Vegas tur-retur - Del 2

Det mærkes at Yuke har arbejdet med gabet mellem den lidt "stylteagtige" distancefighting og den umiddelbare nærkamp fra UFC 2009. Clinchen og sprawl-funktionen ser smidigere ud, og spilsystemet fremstår som mere dynamisk end tidligere.

Paulo Thiago faker et højreslag og går på nedtag. Swick svarer igen ved at bruge buret for at hæve nedtagningsforsøget, og straffer dermed Thiago med et par ultrahurtige slag mod hovedet. Yderligere en ny funktion.

Drevinski lader Swick og Thiago hvile og tager mikrofonen.
I UFC 2010 har vi tilføjet alt det fans efterlyste i det forrige spil. I clinchen kan man nå at anvende samme system med den analoge kontrol, som man brugte for at styre submissions i det forrige spil. Vi har til- og med inkluderet flash submissions, samt muligheden for at gå fra en submission til en anden, uden at skulle starte forfra fra guarden.

Kampen fortsætter. Et nyt Sway-system i clinchen lader spilleren uddele kraftfulde slag og samtidig undvige hårde albuer. Drevinski snakker om, at man har skabt et specifikt bevægelsesmønster for alle spillets 100 fighters i år. Jeg puster ud og glæder mig over aftenens bedste nyhed.

Den generiske inddeling af modstanderne i UFC 2009 ødelagde meget af morskaben ved UFC, Chuck Lidell bevægede sig og sloges på nøjagtig samme måge som Keith Jardine, for eksempel. I UFC 2010 er dette fuldstændigt revideret, og vi mærker at Swick slås anderledes end Thiago på flere måder. Han bevæger sig anderledes, slår slagene anderledes og har et helt andet tempo.

- Dana White er en unik promoter som har udrettet mirakler for sporten. Derfor kræver han også mirakler af de han arbejder sammen med. THQ ser ud til at gøre dette i UFC 2010, siger Neven Dravinski.

Åbenbart har udvikleren Yuke's tilført fire gange så mange animationer til hver fighter som i UFC 2009. Bortset fra et lidt stift fodarbejde som (stadig) hænger, tror jeg gerne på denne udmelding. Først og fremmest ser grapling-delen meget mere velfungerende ud, og efter for nylig at have kigget på EA Sports MMA virker det som om Electronic Arts vil få lidt problemer med at hævde sig specielt mod UFC 2010.

- I UFC 2010 har vi tillagt karate, wrestling og sambo som nye stile. Vi har til- og med inkluderet support for venstrehåndede, samt ombygget "create-a-fighter" fra grunden. Man behøver ikke længere vælge mellem to stile når man skaber sin figur - man kan skabe og skræddersy figuren efter sine egne ønsker, og inkludere fragmenter af alle stilene i spillet. Man vil tilmed have mulighed for at vælge om man vil være højre- eller venstrehåndet, samt hvilken af hænderne som skal være "krafthånden". En southpaw-fighter vil med andre ord kunne have mest styrke i sin jabb-hånd, hvis det er et ønske.

Drevinski har akkurat vundet kampen mellem Swick og Thiago via submission. Swick vinder og ser temmelig fornøjet ud i sin stol, mens han gnasker sig gennem endnu en tallerken med grøntsager.

I UFC 2009 var en ganske stor del af spillets 74 fighters hentet direkte fra det inkluderede "create-a-fighter" system. Tim Sylvia og Cro Cop var de bedste eksempler på dette. De så både mærkelige ud og bevægede sig som stive pinde. THQ fortæller, at ingen af de over 100 fighterne i UFC 2010: Undisputed vil blive designet gennem figurbygningssystemet. Alle vil være skræddersyede af udviklingsteamet for på bedste måde at yde de respektive fightere retfærdighed.

Ifølge Dana White vil UFC 2010 være med til at udvikle spillere som ønsker at lære mere om verdens hurtigst voksende sport.

En anden nyhed i UFC 2010 er selve turneringen, man kan vælge at gå ind i en træningskamp (online) og derfra deltage i turneringer mod indtil 16 andre fighters for at kæmpe om en UFC-kontrakt og oplåsbare bonusser. Dette, sammen med Title Mode, er gode nyheder for alle UFC-fans. I Title Mode skal spilleren kæmpe sig op gennem en vægtklasse, for til slut at forsøge at slå kløerne i bæltet og forsøge at forsvare det i fem efterfølgende kampe. Drevinski forklarer, at Title Mode kommer til at ligne karrieredelen lidt, men at den vil være mere detaljeret og fokuseret på titeljagten og mindre på selve træningsaspektet.

Demonstrationen er overstået. Det blev bare til én kamp, og på spørgsmålet om jeg må prøvespille UFC 2010 er svaret nej.

- Ingen tests af spillet i dag, siger Dana White mens han gør sig klar for at blive interviewet af to grupper spiljournalister. Jeg venter og håber på at få et øjeblik alene med UFC-præsidenten, noget jeg dog først afstedkommer hen mod slutningen af aftenen. Det er let at se, at Dana er tændt og synes det er morsomt og snakke om UFCs fremtid i spilverdenen. Jeg spørger ham om der var noget i UFC 2009: Undisputed han ikke kunne lide.

- I fuckin' hate EA Sports... I hate those fuckers! Dana White er sit sædvanlige frisprogede selv, da Gamereactor interviewer ham.
- UFC 2009 var et godt spil. Jeg spiller ikke særligt meget, men kigger ofte på, når ungerne spiller. UFC 2009: Undisputed var et spil som alle kunne tage op og spille lige fra første stund, men problemet var, at det kun var rigtigt få af de som investerede meget tid i spillet, som blev rigtigt, rigtigt gode. Det skal dog siges at visse ting manglede, som for eksempel southpaw-fightere, flash submissions og turneringer. Når THQ (Neven Drevinski) snakker om, at vi kommer til at slå forrige års spil ihjel med UFC 2010, laver han ikke bare sjov. Jeg har spillet UFC 2010 ganske meget efterhånden, og har selv indset hvor meget bedre det er. Dette er ikke et EA-spil, hvor vi bare har kastet nogle ekstra t-shirt mærker og et par nye fighters ind for at kunne suge en masse penge endnu et år. Dette er et nyt spil, som kommer til at overgå 2009-udgaven på alle plan.

På spørgsmålet om hvad han tror om Electronic Arts' kommende, konkurrerende spil, er svaret et typisk Dana White-svar, proppet med bandeord og aggressive sætninger.
- EA Sports kan gå ad helvede til. EA kan gå ad helvede til! Ved du hvad, for et par år siden kontaktede vi EA Sports for at pitche vores idé om et nyt EA-spil. Deres svar var, at de ikke var interesserede, fordi man ikke anså MMA for en ordentlig sport. Har du nogensinde hørt noget så dumt i hele dit liv? To år senere, når vort nye spil sælger fire millioner eksemplarer og efter at sporten fortsætter med at vokse, begynder de udviklingen af deres eget MMA-spil og snakker om sporten, som om den skulle være en alment elsket selvfølgelighed i EA-verdenen. Forbandede idioter. De kan gå ad helvede til. Vi byggede denne sport op fra grunden. UFC byggede hele sporten, og nu tror EA at de skal komme og tage over. Aldrig. Ingen penge i denne verden kommer til at kunne gøre dem til en MMA-autoritet. EA er et falskt selskab, propfuldt af falske mennesker som bare tænker på penge. De kan gå ad helvede til, alle sammen.

Efter interviewet sørger jeg for at tale lidt med forskellige UFC-fighters for at høre hvad de syntes om UFC 2009 og hvad de tror om UFC 2010: Undisputed. Først i rækken er Brandon Vera, som elsker spil. Brandon Vera syntes godt om UFC 2009, men spiller dog hellere racingspil.
- Jeg spillede UFC 2009 ganske meget og syntes om det. Fantastisk spilfornemmelse og god grafik.

Gabriel Gonzagas' gigantiske overkrop fik næsten ikke plads på billedet, men på trods af gebrokkent engelsk forstod jeg, at han havde testet spillet og syntes det var godt. Letvægts-udfordreren Gray Maynard hang i baren og ventede på flere minihamburgere, da jeg sneg mig op og spurgte til hans spilvaner:
- Jeg spiller en del. Lige i øjeblikket hygger jeg mig med MX vs. ATV: Reflex, og synes det er hysterisk svært. At styre sig selv i UFC 2009 med begge analogknapperne samtidig gik fint efter lidt træning. At styre både motorcyklen og føreren med hver sin analogknap i Reflex er meget sværere, og jeg regner med at blive nødt til, at give spillet væk før jeg slår min konsol ihjel. Min ven er derimod rigtig god i Reflex, og det er morsomt at se ham lande alle hoppene.

På placs til UFC 109, live @ Mandalay Bay
Knap ti meter fra buret, med en gigantisk pølse i den ene hånd og redaktionens pålidelige Eos 40D i den anden, sidder jeg nogle rækker bag Chuck Lidell og nyder energien i luften. UFC 109 er i gang. 11.400 mennesker er samlet sig i Mandalay Bay for at se Nate Marquart, Mike Swick, Chael Sonnen, Randy Couture og mange flere slås i UFC-buret. Da Thiago tager sit anakonda-lignende strubetag på Swick vibrerer hele Mandalay Bay af skrig og klapsalver. Og da Randy Couture vandrer ud til lyden af AC/DCs Back in Black skriger vi alle så højt at taget næsten løfter sig. Energien er sindssyg, jeg dirrer i hele kroppen, og det bliver flere gange i løbet af aftenen en næsten udenjordisk oplevelse at sidde så tæt på selve kampene.

Efter den afsluttede galla er jeg lige så træt i halsen som i hænderne. Jeg har klappet og skreget som en sindssyg fodboldfan. Jeg orker knapt at rejse mig fra stolen, da en THQ-repræsentant kommer og spørger mig, om jeg vil være med til pressekonferencen som finder sted om 20 minutter. Jeg svarer med et rungende ja. Selvfølgelig vil jeg have chancen for at interviewe Randy Couture, selvfølgelig vil jeg spørge Chael Sonnen om hvor kraftigt kvælertaget fra Marquart var. Jeg får et VIP-pas og stikker mod konferencelokalerne i rummet ved siden af arenaen. Ca. 20 sportsjournalister har allerede taget plads, da jeg sætter mig ned på femte række fra podiet. Efter at have spurgt Randy om hans næste kamp, Chael om hans politiske agenda og Dana om chancerne for at Ben Henderson og Cowboy Cerrone kommer til UFC, får jeg endelig chancen for at interviewe Randy på tomandshånd. Han har et par hævelser under det ene øje, og er rød i panden, og det på trods af, at han afgjorde hovedkampen mod veteranen Mark Coleman på et knapt minut.

- Hej, Randy! Hvordan har du det?
- Det går ganske fint. Jeg var i mit livs bedste form før denne kamp, som gjorde, at jeg kunne afgøre den rimeligt hurtigt. Men det så du vel?

- Hvor hårdt var det at tabe sig for at komme ned på kampvægten på 93 kilo?
- Det var ikke så vanskeligt. Jeg går jo sædvanligvis og svinger omkring cirka 100 kilo. Hvis du inkluderer en forsigtig reduktion af kosten i de sidste to uger før kampen, plejer jeg sædvanligvis at kunne tabe de sidste fem kilo i saunaen ca. 10 timer før indvejning. 205 pund er min optimale vægtklasse, og jeg har aldrig haft problemer med at tabe mig det som er krævet.

- Hvad bliver det næste?
- Jeg ved det ikke. Det bestemmer Dana og Joe Silvia. Jeg har det meget fint lige nu, kroppen reagerer godt på den hårde træning, og det føles som om jeg stadig udvikler mig selv som fighter. Jeg kæmper gerne til sommer, eller måske allerede i foråret. Jeg vil kæmpe mindst to gange til i år. Mindst.

- Du er jo åbenbart i bedre form end nogensinde i en alder af 46 år. Er du ikke træt af al diskussionen omkring din alder?
- At folk spørger, om jeg skal pensioneres er uundgåeligt. Jeg er jo trods alt 46 år gammel. Samtidig har jeg aldrig følt, at kroppen ikke orker mere - snarere tværtimod. Jeg elsker at slås, og lever for udfordringen og vil fortsætte med dette i en stund til.

- Hva synes du om UFC 2009: Undisputed?
- Jeg spiller vældigt sjældent spil., og har kun prøvet det lidt. Men jeg har hørt, at det var et vældig godt spil som behandler sporten med retfærdighed.

- Vil du være med i det kommende UFC 2010?
- Nej, desværre. Jeg forlod jo UFC for en stund, fordi vi ikke kunne blive enige om min kontrakt. I den periode sagde jeg ja til at medvirke i EA Sports MMA, og til trods for, at vi spurgte EA om de ville låne mig ud til UFC-spillet var det ikke muligt. Så derfor vil jeg dukke op i EA-spillet i stedet.

Jeg forlader pressekonferencen efter en kort samtale på toilettet med Matt Serra. Han kommenterer min højde og siger at alle svenskere er høje, og ler af min Frank Trigg-imitation. I morgen forlader jeg Las Vegas for denne gang. At møde alle UFC-fighterne, samt at se UFC 109 live, har været en fantastisk oplevelse. UFC 2010 ser ud til at indeholde forbedringer på alle de områder, jeg påpegede i min anmeldelse for et år siden. Animationerne er bedre, boksningen føles mindre mekanisk og spilsystemet er blevet udbygget meget kraftigt. At 2010 ser ud som endnu et fantastisk år for verdens største MMA-organisation er sikkert. Verdens hårdeste sport fortsætter med at vokse, så det knager.