UFC 2010 - Vegas tur-retur - Del 1

Så står jeg her, på 40. etage med bare et lille ynkeligt stykke glas som eneste forhindring fra at falde ud over kanten på taget i Mandala Bay, Las Vegas. Min højdeskræk skaber unægteligt en hvis frygt i mig. Men der er ingenting at gøre ved det. Det er bare om at holde ud, bide tænderne sammen. Som en UFC-fighter.

Jeg ser nedover et blinkende Las Vegas druknet i neon, det er lige så smagløst og vulgært, som det er fascinerende og flot.

Ved siden af mig står Josh Kosheck og Mike Swick. Vi drikker amerikansk øl og snakker om UFC 2009: Undisputed. Stemningen er afslappet og dejlig, musikken er ikke blevet høj endnu og Josh og Mike laver sjov med det meste som kommer på tale. De påstår begge, at de elskede UFC-spillet, selv om jeg passer på med at minde om det faktum at boksningen var stiv og mekanisk.

- Et sjovt spil med pen grafik, online-delen var super fed, siger Swick og måler samtidig højdeforskellen mellem han og jeg med sin venstrehånd.

- Hvor høj er du?, spøger han.

Jeg ved ikke med sikkerhed hvor mange fod 197 cm er, men jeg tager en chance og siger, at jeg er 6,6 fod høj. Jeg er et hoved højere end begge UFC-kæmperne. Jeg er faktisk mindst 10 centimeter længere end så godt som alle de 12 UFC-kæmperne som medvirker ved aftenens afsløring af efterfølgeren til sidste års UFC-spil, UFC 2010: Undisputed.

Mike Swick har en hjemmelavet t-shirt på som bærer trykket "I love THQ" på brystet. Han spiser, mens han snakker. Han spiser faktisk hele tiden, og ser aldrig ud til at blive mæt. En brødkurv tømmes, en stor tallerken med kylling forsvinder som dug for solen og ekstreme mængder vand indtages i løbet af vores samtale.

- Jeg vejede mig til morgendagens match for fire timer siden, siger Sqick og stopper mere brød i munden.

- Jeg må fylde mig med mad og få al den væske tilbage, som jeg har tabt sidste uge før vejningen.

Jeg forstår det. Swick ser kriminelt tynd ud. Han er jo egentlig for stor for sin vægtklasse, men klarer at tabe sig relativt meget før hver kamp.

- Det går fint, indtil videre, siger han og ler.

Og selvfølgelig har han ret, han har jo trods alt vundet fem af sine fire seneste UFC-kampe.

Swicks kone slutter sig til vort lille selskab. Hun hilser på mig og fortæller, at hun altid har haft lyst til at tage til Sverige.

- You're Swedish?, udbryter Martin Kampmann, som har snakket med ESPN bare nogle meter fra os.

Kampmann er Danmarks eneste UFC-fighter og han er en hårdtslående weltervægter med fantastisk kickboksing-teknik. Han begynder at snakke dansk, i raske vendinger.

Han nævner noget om at han læser Gamereactor når han er hjemme i Danmark, og at han allerede er blevet interviewet af Gamereactors danske Thomas Blichfeldt. Jeg fanger kun ca. en tredjedel, og forstår knapt hvad han siger. Martin bytter til engelsk, og håner mig lidt, da han mener, at jeg som svensk bør forstå hvad han siger. Jeg svarer med at grødhalsene i Danmark sjældent forstår os i "the North of Sweden". I det stille forbereder jeg mig på et benspark fra Kampmann, men han ler bare og tager en mini-hamburger fra en forbipasserende tjener.

Som UFC-fan er jeg selvsagt i Himmelen. Jeg er jo trods alt på en afslappet minglefest med UFC-eliten, og midt i det hele står jeg med kamera og blok klar til aftenens indsats. Jeg prøver at suge så meget til mig som overhovedet muligt. Jeg er en svamp. Koscheck spøger hva djeg egentlig skriver, men det virker ikke som om han hører efter da jeg svarer. Mike Swicks kone er virkelig slående smuk. En mørkhåret skønhed med et kridhvidt perlesmil og seje støvletter.

Vi snakker lidt om hvad Mike tror om morgendagens modstander (Paulo Thiago), og om hvor meget han vil hævne træningsmakkeren Koschecks tab mod samme Thiago. Imens tilslutter UFC-stemmen Bruce Buffer sig diskussionen. Han er rimeligt solbrændt og har en Dolce & Gabbana-jakke over en grøn og sort Affliction-T-shirt. På sin venstre håndled har et armbåndsur som jeg ved koster over en million. Buffer er ven med alle.

Han snakker om noget jeg ikke kender til, laver indviklede homie håndtegn og kører på med komplicerede håndtryk med alle som er der bortset fra mig, og siger så:

- Mike, jeg kommer til at kysse din kone og så tager jeg hjem.

Han strækker sig fremover og kysser Swicks utroligt smukke kone på munden. Er ordentligt kys. Jeg ler ufrivilligt med, men kvæler min latter, så hurtigt jeg kan. En sulten, aggressiv og kampslanket Swick bryder sig måske ikke om solbrændte bedstefædre i dyre jakkesæt kysser igennem på hans kone. Men Swicks' reaktion er alt andet end aggressiv, snarere forbavset.

- Ikke på munden, Bruce, siger han, og Koscheck bryder ud i krampelatter.

Bare nogen minutter senere, råbes vi alle ind i Mandalay Bay-barens luksus-konferencerum, hvor Dana White har forberedt sig på at vise UFC 2010: Undisputed frem. Jeg hører dårligt, eftersom rummet sluger al lyd, så jeg må snige mig frem til vinduet, for at høre hvad White siger. Han snakker om hvor fornøjede de var med kvaliteten af UFC 2009, og at det faktisk solgte 3,7 millioner eksemplarer.

White fortæller lidt om sportens udvikling, og om Zuffas (UFCs moderselskab) og ambitioner om at få sporten til at vokse eksplosivt i de kommende år. THQ-producenten Neven Drevinski kommer op og stiller sig ved siden af White, som langer mikrofonen videre og sætter sig ved siden af Mike Goldberg. Han er bare en meter fra mig. Drevinski er rap i munden, og snakker hurtigt mens han fremstår en smule nonchalant. Han fortæller os hvor godt UFC 2009 var, og hvor meget bedre UFC 2010: Undisputed kommer til at være.

- Vi kommer til at slå det forrige spil ihjel. Vi kommer til at slå det ihjel.

På et enormt TV i rummets vestre del booter en Xbox 360 op med samme, velkendte brugergrænseflade som redaktionens debug-konsoller. UFC 2010: Undisputed indeholder helt ny menuer som harmonerer bedre med vignet-grafikken fra TV-udsendelserne af UFC arrangementerne. Drevinski vælger Mike Swick vs. Paulo Thiago og snakker samtidigt lidt om THQs nye praktikant, Intern Mike. Swick rejser sig og modtager en klapsalve, mens han stolt viser sin "I love THQ" t-shirt. Han snakker lidt om hvor stolt han er over at være del af UFC-universet mens kampen loades på Xboxen. Bagefter sætter han sig og fortsætter at stoppe sig med brød.

Idet kampen begynder ser vi umiddelbart, at udvikleren Yukes virkelig har arbejdet med animationerne i UFC 2010. Fighterne bevæger sig mindre stift på benene, og når de brager sammen i buret, ser vi at det nu er muligt at gribe håndleddene og kontrollere dem såvel som at styre over- og underhooks mere nøjagtigt og naturligt.

Læs 2. del af den store UFC-artikel i næste uge. Hvor Petter endelig kommer igang med spillet, og giver et grundigt indblik i de mange nye tiltag