UFC 2010 Undisputed

Den karakter, jeg gav UFC 2009, var den laveste i hele verden. Tilsyneladende. Det fortalte producenten på UFC 2010 mig et stykke inde i hovedretten under velkomstmiddagen til mit UFC-besøg tidligere i år. Hvad svarer man på det? "Sorry... Men UFC 2009 var altså ikke bedre end 6/10".

UFC 2009 var en rimelig start. Men som spil havde det en lang række åbenlyse mangler, og det gjorde det i sidste ende til et ganske middelmådigt sportsspil. Karrieredelen var overfladisk og hysterisk ensformig, online-delen ustabil og fyldt med fejl, og den stående fighting var alt for robot-agtig.

Jeg havde ikke gigantiske forventninger til UFC 2010 Undisputed, og efter et par timer med preview-udgaven var jeg ikke synderligt imponeret. Efter at have skrabet overfladen en smule, føltes spillet i det store hele uændret, bortset fra tilføjelsen af et clinch-system.

Men jeg tog fejl. Hvilket tog sin tid at indse. Men nu er jeg sikker. UFC 2010 Undisputed er en klar forbedring i forhold til sidste års spil, og det er beundringsværdigt at Yuke's har formået at lave så mange forbedringer på kun ti måneder.

Mixed martial arts må være en mareridtsagtig sport at forsøge at simulere i et spil. Et to-cifret antal kampsportsstilarter skal blandes, og på alle niveauer skal der være overgange mellem... alt. At Yuke's og THQ har valgt virkelig at simulere sporten, er beundringsværdigt. De kunne have nøjes med et betydeligt simplere og arkadeagtigt kampspil, med væsentlig mindre dybde og betydeligt færre spilmekaniske muligheder.

Men UFC 2010 Undisputed er en MMA-simulator. Det skal man gøre sig klart fra starten. Alt det, sporten har at byde på, simuleres ikke perfekt, langt fra, men i sidste ende er dette et vanedannende, realistisk og underholdende sportsspil, der ganske enkelt overgår sidste års udgave.

Præsentationen i UFC 2009 var flot, men det havde en træghed som jeg først har bemærket efter at have brugt et par dage med årets version. Menusystemet var omstændigt og tungt i UFC 2009, og krævede ofte mange tryk for at gøre simple ting. Men det kræves aldrig i UFC 2010 Undisputed. Menuerne er også blevet opgraderet med UFC's nye præsentationsgrafik, hvilket føles betydeligt friskere.

Menuerne er nu superhurtige, og load-tiderne i UFC 2010 Undisputed (specielt i PlayStation 3-versionen, der skal installeres på maskinens harddisk), er meget, meget korte. Udover nyt udseende på menuerne, kan det allerede fra starten mærkes, at Yuke's har arbejdet benhårdt for at fylde UFC 2010 Undisputed med indhold. Udover Exhibition-spiltypen, og muligheden for at spille klassiske superkampe, er der en forbedret karrieredel, en turneringsdel, noget der kaldes Title Mode, samt muligheden for at spille aktuelle UFC Events, komplet med rigtig præsentation, trashtalk og intro af Goldberg/Rogan.

UFC 2010 Undisputed føles tætpakket allerede fra starten, og når man begynder at grave lidt i de forskellige spiltyper, mærkes det hurtigt at THQ virkelig har satset på community-delen, som ellers var savnet i UFC 2009. Man kan lave online-baserede turneringer, deltage i events, og kæmpe som enten hovednavn eller opvarmningskamp, samt lave camps og åbne træningscentre og invitere andre fightere.

På mange måder føles det som en UFC-fanatikers våde drøm, selvom jeg faktisk ikke kunne teste Camp-funktionen særlig grundigt, da nettet ikke ligefrem flyder med mixed martial arts-kåde spiljournalister. I Title Mode slås man enten med en fighter, man selv laver, eller en eksisterende UFC-kæmper, for gennem 8, 12 eller 14 kampe at slå sig vej til en titelkamp. Lykkedes det at vinde bæltet, gælder det efterfølgende om at forsvare titlen, hvilket selvfølgelig er en hård opgave i verdens bedste MMA-organisation.

Title Mode er på en måde en lidt enklere karrieredel for dem, der ikke gider træne, sparre eller vælge sponsorer. Har man lyst til at fordybe sig i alt, hvad der hører til hverdagen for en aspirerende UFC-fighter, er den nye karrieredel perfekt. I år er der flere muligheder, og funktionaliteten i både kalenderen og de forskellige træningsmetoder er kraftigt forbedrede. Ganske vist føles karrieredelen stadig lidt tynd, sammenlignet med sport-genrens giganter, men sammenlignet med sidste års udgave er den betydeligt mere udførlig og varieret.

Mulighederne for at skræddersy sin egen fighter er blevet tredoblet i UFC 2010 Undisputed, og bortset fra at man ikke kan ændre størrelsen på næse, øjne, mund og ører, er her alt hvad man kan ønske sig. I modsætning til sidste år er man ikke længere tvunget til at vælge mellem en håndfuld bestemte stilarter, men kan håndplukke sine skills fra mængder af discipliner. Man kan også slås som venstrehåndet, hvilket var pinligt fraværende i UFC 2009.

Inde i buret er der sket en del med det kampsystem, som jeg brokkede mig meget over sidste år. I år kan man dukke sig under kommende slag, og i samme vending møde (rulle) med hårde hits. Man kan styre håndled, og har flere muligheder for at forbedre sin position i clinchen, og som noget nyt er der også flash submissions og stance-skift. At clinche mod hegnet, og ligesom Randy Couture bruge dirty boxing for at mørne sin modstander, er i år en mulighed, hvilket tilfører en hel del, og viser sig at være rystende effektivt.

Yuke's har tilsyneladende også haft tid til at modellere samtlige 101 fightere, der nu ser bedre ud end nogensinde. Alle har sit eget signatur-angreb, (St-Pierre har sin "superman punch", Jon Jones har sin "spinning elbow", og Kenny Florian et glubsk flyvespark) og bevæger sig mere som virkelighedens forbilleder end sidste år.

Chuck Lidell går for eksempel med spredte ben og sine arme langt nede i den samme mærkelige anti-parade som han benytter i virkeligheden. Rampage stavrer fladfodet mod sin modstander med sin typisk tighte boxning. Drunken Master Keith Jardine er dog fortsat ikke helt lige så skør og mærkelig, som han er i virkeligheden, og Rashad Evans hopper ikke lige så meget rundt, som han gør på TV. Men Yuke's er godt på vej, den sag er sikker.

Det skal dog siges, at den opretstående del stadig er en smule for stiv, stadig er lidt for robot-agtig. Godt nok føles UFC 2010 Undisputed mere følsom og realistisk end sin forgænger, men nogle gange savnes farten og intensiteten fra virkelighedens mixed martial arts, men som jeg skrev tidligere i anmeldelsen, er dette nok den sværeste sport at simulere i spilform.

Grappling-delen af UFC 2010 Undisputed er for det meste uændret. Kampe kan nu afgøres via flash submission, og det er lettere at flytte sig fra en dominant markposition for derefter at regne ned med slag. Det føles dog, stadigvæk, lidt for meget som at spille Lotto, når man forsøger at vinde på submission. Jeg forstår at Yuke's ikke ville komplicere submission-systemet, men det havde været rart, hvis de kunne gøre det lidt mere skill-baseret og lidt mindre automatisk, og så lade os MMA-fanatikere aktivere systemet fra en options-menu.

På den audiovisuelle side er UFC 2010 Undisputed fortræffelig, bortset fra at kommentatorene Mike Goldberg og Joe Rogan har en tendens til at blive temmeligt ensformige. Jeg gennemspillede Title Mode (12 kampe) med Jon Jones i går aftes (igen), og i starten af hver af disse 12 kampe sagde Joe Rogan præcis det samme. "I wonder what goes through Joe Jones' mind right now". Hver gang. Det skal THQ helt klart arbejde på til næste år.

I øvrigt er lyden bedre end sidste års spil, med mindre støjende musik og gennemgående bedre lydkvalitet. Når det kommer til det grafiske, er UFC 2010 afsindigt flot, udover de lidt stive animationer. Alle fightere er blevet pudset yderligere af, og texturarbejdet er rigtig godt. Lyssætningen er også imponerende, og der er næsten ingen clipping-fejl denne gang, ikke engang med Clay Guidas rædselsfulde bonghår.

Jeg havde ventet mig præcist samme spil som sidste år, med et par gimmick-agtige nyheder i det spilmekaniske. Jeg fik mere end det. UFC 2010 Undisputed er et klart bedre spil end sidste års førstegangsforsøg, og det er skønt at se hvordan Yuke's og THQ har lyttet til fansene. Til efteråret får vi se om EA kan matche dem.