Ude i Horisonten: The Elder Scrolls VI

Ved du endnu ikke hvad denne artikelserie handler om, så kommer der her en lille opsummering. Vi befinder os i en tid med nye konsoller, og med masser af spil der teknisk set er afslørede, men som vi endnu ved intet om. Derfor besluttede vi os for at lave en artikelserie. En serie af spekulative tankestrømme, hvor vi kigger nærmere på én af de titler vi ved kommer ude i fremtiden, takket være en vag teaser, et ensomt logo eller bare en mundtligt overleveret bekræftelse fra en børstet CEO til et investormøde. Pointen her er at vi skitserer hvad <em>vi ønsker os fra disse kommende spil, og hvordan de kan supplere de andre hjørner at det line-up vi kender fra Sony og Microsoft, Nintendo og diverse tredjeparter. De valgte at afsløre spillene på det tidspunkt de gjorde, så derfor kan de godt få en lille pædagogisk opremsning af potentielle faldgruber med på vejen. Det er da det mindste.

Del 11: The Elder Scrolls VI

For nylig sagde Todd Howard i et interview med IGN Unfiltered, at det kommende The Elder Scrolls VI, der tilsyneladende fortsat er i præproduktion, og først rigtig kommer under kniven når Starfield er ude af døren næste år, at spillet skal være et "decade game". Det får det til at risle koldt ned af ryggen på sådan en som mig.

Men naturligvis skal det siges, at sådan et citat kan fortolkes på flere måder. På den ene, og mere positive, side, så mener Howard, at der er pres på at The Elder Scrolls VI skal løfte en ret tung arv, og at den skal sidde i skabet første gang, men det mit bekymrede sind hører er et spil som vægter genspilningsværdi så højt, at man vitterligt ville kunne spille det i et årti. Som mange af jer ved, så er det netop genspilningsværdi og konstant, vedvarende engagement der lader til at være spiludviklere, og nok særligt udgiveres, primære fokus.

Lige meget hvad, så er det svært at argumentere imod at der for alvor er pres på her. Det er der også for Starfield, men selvom studiet er erfarent, så er elastikken lidt løsere idet der er tale om etableringen af en helt ny IP. Men med The Elder Scrolls VI, så er der ingen kære mor - og særligt ikke når samtlige spil i serien er mastodonter, 10-taller, mesterværker, branchens pejlemærker.

Så lad os da give Bethesda Game Studios, og Howard, lidt kloge ord med på vejen, så der ikke går Fallout 76 i den.

Singleplayer, for Mehrunes Dagons skyld

Ja, vi har det lidt som om at vi starter den her serie ud med det samme centrale råd, og det er skam ikke fordi at der er noget som helst galt med multiplayer. Men der findes bare ikke ret mange gode eksempler på når spilserier designet til at huse en singleplayer-oplevelse, pludselig skal huse co-op, eller Team Deathmatch. Tomb Raider, Bioshock 2, Dead Space 2, Far Cry 3, Doom, Spec Ops: The Line, Dragon Age: Inquisition, der er simpelthen så mange eksempler på udviklere, der fristes (tvinges) til at implementere mærkelige multiplayer-lag i oplevelsen, og som grundlæggende ikke rigtig hører hjemme.

Ligeledes er multiplayer-design den primære vej hvorfra forbrugerfjendske initiativer kommer fra, såsom mikrotransaktioner, Loot Boxes og rigide Live Service-skabeloner, og selvom at der, igen, løbende lanceres multiplayer-spil uden disse tiltag, så er der bare overvældende beviser for at med multiplayer inkluderet, så er der bare større risiko.

Så vi håber at Bethesda holder det simpelt, og modstår fristelsen for at klemme multiplayer ind i The Elder Scrolls VI. Fokuser på åbenhed, brug ressourcerne til at skabe dybde, og kreer en verden hvor den enkelte spiller fortsat er i centrum, både narrativt og mekanisk.

<BILD>

Verdener behøver ikke altid at blive større

Særligt for cirka fem år siden, og til en vis grad stadig i dag, så er det blevet et marketingstrick at reklamere med hvor stor en given spilverden er. Ja, selveste Todd Howard stod på E3-scenen for en del år siden og proklamerede at Fallout 76's verden ville blive "four times the size of Fallout 4", og se lige hvad der skete der.

Det er nok mest af alt fordi det er en let måde at overbevise en potentiel forbruger om, at det her spil er pengene værd. Straks sværere er det at fremvise præcis hvad spilleren skal stille op med al den plads. Hvad er der egentlig i den her verden der gør den interessant at udforske? Hvilke slags indholdsformer byder den her verden på, og tillader de en mere ekspressiv og varieret interaktion? Eller er det som mange Ubisoft-verdener - så bredt som et ocean, og så dyb som en vandpyt.

The Elder Scrolls V: Skyrim er stadig et glimrende eksempel på hvordan både størrelse og indholdstyper kan ægtes til noget ganske særligt. Der er så uendeligt meget at lave i Skyrim, men det føles unikt, selvom du bruger de samme mekanikker til at løse opgaverne.

Det har noget med alsidigheden i lokationerne at gøre, følelsen af at en episk quest kan begynde fra bare en skrap papir i lommen på en død bandit, og den storslåede mængde stemmeskuespil og scriptede sekvenser der gjorde det hele levende.

Så Bethesda, verdenen i The Elder Scrolls VI behøver ikke at være større end Skyrims. Den må faktisk gerne være mindre, så længe i bare pakker den, og skaber lag og dybde, snarere end meningsløs bredde. Tak.

En mere alsidig grafikmotor

Bethesdas Creation Engine har fået mange hårde ord med på vejen igennem årene, og meget af det er så sandelig fortjent, men den har dog også givet os storslåede verdener, med et utal af fysisk renderede objekter, som frit kunne manipuleres af spilleren.

Via Starfield introducerer Bethesda os for en helt ny grafikmotor, som vi endnu ikke ved er en slags videreudvikling af netop Creation eller noget helt andet, og det betyder at de fleste knaster bør være høvlet af idet The Elder Scrolls VI ankommer adskillige år efter.

Derfor kan vi vist godt tillade os at være lidt kritiske, og grådige, hvad angår de forbedringer vi ønsker at se fra denne nye grafikmotor. Øverst på listen er naturligvis faste størrelser som bedre Draw Distance, skarpere lyssætning, mere realistiske vejreffekter og naturligvis mere detaljerede ansigtsanimationer, men fremfor er det også på tide, at Bethesda Game Studios-titler kører i mere end 25fps på konsollerne.

Nej, her snakker vi ikke om en relancering af Skyrim, der kører i 60fps fordi spillet vitterligt blev designet og konstrueret for 10 år siden, her snakker vi om et helt nyt Bethesda Game Studios-spil, der fra start af skal køre i 60fps, og levere en mere flydende, dynamisk oplevelse. Vi ved I kan. Kom så.

Bevar det åbne gameplay

Én af de ting som The Elder Scrolls V: Skyrim gjorde ganske glimrende var ikke at pådutte spilleren en bestemt måde at tilgå udfordringerne på. Snigeri, direkte kamp med skjold og svær, magi, bueskytteri - det hele er faktisk en ret habil mulighed for spilleren, selvom nogle strategier naturligvis virker bedre end andre.

Hele systemet med at kunne udstyre hver af sine to hænder med én central mekanik fungerede, om end ikke andet på papiret, glimrende, og det eneste vi ønsker at se er en uddybelse af det her system. Måske en måde at hot swappe mellem ting og sager hurtigere? Måske kan magi og mere rigid kamp kombineres på en mere strømlinet måde?

Lige meget hvad må Bethesda Game Studios gerne beholde den mere fysisk forankrede opsætning, og holde sig fra et kombobaseret arkadeagtigt system, der føles alt for fjerlet.

Hvad forventer du af The Elder Scrolls VI?