Her til morgen kunne vi bringe en rapport fra Bloomberg om at Ubisoft overvejer flere strategiske muligheder for at komme ud af den kattepine de har placeret sig selv i. Efter adskillige profilerede fadæser og en Assassin's Creed Shadows-forsinkelse er aktieprisen så lav, at der åbenbart må gøres noget, og en af de potentielle muligheder er at Guillemot-familien sælger til kinesiske Tencent, der i forvejen ejer en betragtelig del af virksomheden.
Ganske overraskende har Ubisoft kommenteret på Tencent-rygtet, og det lyder lidt som en bekræftelse af netop dette rygte. I en udtalelse til VGC siger de dette:
"Ubisoft has noted recent press speculation regarding potential interests around the Company. It regularly reviews all its strategic options in the interest of stakeholders and will inform the market if and when appropriate. Ubisoft reiterates that management is currently focused on executing its strategy, centred on two core verticals - Open World Adventures and GaaS-native experiences.""
Guillemot-familien har tidligere beskyttet Ubisoft mod fjendtlig overtagelse fra blandt andet Vivendi i 2010'erne, men det er åbenbart en af mulighederne der overvejes.