Ubisoft har haft sit måske værste år nogensinde, og det er efterhånden svært at se Assassin's Creed Shadows redde virksomheden egenhændigt. En rapport tilbage i oktober påstod dog at ledelsen overvejede et buyout fra kinesiske Tencent, der i forvejen ejer en betragtelig del af Ubisoft, som ville betyde at virksomheden ville forlade aktiemarkedet og blive privat.
Det her rygte lader til at passe, men om det vil ske er endnu uvist. Reuters kan nu rapportere at der så sandelig er forhandlinger mellem Tencent og Guillemot-familien, men at den centrale tvist lige nu handler om om hvorvidt Tencent kan få mere granulær kontrol over Ubisoft, eller om Guillemot-familien kan bibeholde den egentlige styring.
"However, the Guillemot family has indicated it would like to retain the control it has over the company, which also makes Just Dance, Far Cry and Tom Clancy's video game series, as part of a deal, the people said. Tencent, currently the second-largest shareholder in Ubisoft and China's biggest social network and gaming firm, has yet to decide whether to participate in the buyout and increase its stake in the company, one of the people said."
Det bliver for alvor spændende at se hvordan det hele ender med at gå for Ubisoft, der lader til at være i ret dybe vanskeligheder efter en lang række skuffelser.