Ubisoft lader til at arbejde på en hel del Switch 2-spil
Assassin's Creed er topnavnet, men mange flere vil også kravle over på den nye platform.
Insider NateTheHate har været meget aktiv hvad angår Switch 2-konsollens afsløring, lancering og software line-up, og selvom du bør tage alt hvad han siger med et gran salt for nu, så er det ikke svært at forestille sig at tredjeparter vil benytte de ekstra hestekræfter til at placere flere store spil på konsollen.
Blandt disse finder vi Ubisoft, og netop ifølge Nate, så vil de udgive en lang række Switch 2-udgaver af allerede eksisterende spil indenfor en overskuelig tidsramme.
Mere specifikt har Nate hørt om The Division, Mario + Rabbids, Rainbow Six: Siege, Assassin's Creed Mirage og det kommende Assassin's Creed Shadows også.
Udover dette peger han også på spil som Final Fantasy VII: Remake og Rebirth, Metal Gear Solid Delta og mange, mange flere.

