Dansk
Gamereactor
nyheder
Might & Magic X: Legacy

Ubisoft fjerner Might & Magic X fra Steam oven på DRM-problemer

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Tilbage i foråret meldte Ubisoft ud, at en række af deres klassiske PC- og konsolspil ville få lukket deres online-servere her iblandt Anno 1404, Far Cry 2 og Prince of Persia: The Forgotten Sands.

Da mange af spillene trods alt havde en del år på bagen, og der hersker forståelse for, at servere ikke vil blive holdt åbne til evig tid, var det en relativ ukontroversiel beslutning. Bare ikke når det kom til Might & Magic X: Legacy.

Rollespillet fra Limbic Entertainment indeholder nemlig et aggressivt DRM-system, der kræver et onlinecheck for at sikre, at man spiler en autentisk udgave, hvilket også gælder for Steam-versionen. Da serverne lukkede den 1. juni, betød det derfor, at man ikke kunne komme længere end spillets første akt, skriver VGC.

Spillet var dog stadig tilgængeligt på Steam, og først nu har Ubisoft adresseret situationen; ikke ved at patche spillet, men ved simpelthen at fjerne det.

"At the request of the publisher, Might & Magic X - Legacy is no longer available for sale on Steam," står der på spillets Steam-side.

Ikke overraskende har spillet, siden det blev ødelagt, fået meget negative anmeldelser på Steam. Forhåbentligt fjender Ubisoft den forbrugerfjendske DRM og gør spillet tilgængeligt igen.

Might & Magic X: Legacy

Relaterede tekster

2
Might & Magic X: LegacyScore

Might & Magic X: Legacy

ANMELDELSE. Skrevet af Adrian Berg

Ubisoft går old-school og giver endelig Might & Magic dets tiende kapitel. Vi har anmeldelsen klar...



Indlæser mere indhold