Med Assassin's Creed Origins undergik serien sin måske mest skelsættende forandring til dato. Godt nok overlevede bestemte mekanikker og strukturer, men allerede her overgik spillet til at være et RPG snarere end et action-spil, og med Assassin's Creed Odyssey bevægede Ubisoft sig længere ned af denne vej.
For nylig afholdte Ubisoft deres kvartalsmøde med diverse investorer, og her identificerede Ubisoft-chefen Yves Guillemot serien som et "major RPG brand", som vist betyder at vi vil se samme struktur fremadrettet.
Desuden er Ubisoft meget tilfredse med Odysseys præstation på markedet:
"Solid performance by Assassin's Creed Odyssey, with a strong increase in player
engagement and digital performance"