Tron: Evolution

Ustyrligt hurtige fartøjer, besynderlige lys-diskos-våben, der minder mig lidt om Xena, og et utroligt spartansk udseende. Jeg har aldrig været synderligt interesseret i TRON, så disse tre ting var hvad der sprang mig i øjnene da jeg begyndte på dette digitale eventyr i et univers, der længe har været uden for rampelyset.

Hvis der er noget vi er vant til som spillere, så er det at se filmbaserede-spil komme og gå, uden at efterlade andet end en dårlig smag i munden. TRON: Evolution trækker på et mere spilvenligt univers end de fleste af denne slags spil, så måske Propaganda Games er sluppet bedre fra det end mange af deres kolleger.

TRON: Evolution er et tredjepersons-actionspil med fokus på tempo - der skal hoppes, løbes og besejres fjender med din lysende frisbee.

Du indtager rollen som en stemmeløs og ansigtsløs system-monitor, men frygt ej, historien omhandler ikke kold pizza og sammenkrøllede ethernet-kabler. Nej heldigvis, for i TRON-universet er system-monitor en slags politimand, der sørger for at alt kører som det skal.

Der er en ny kategori af beboerer at holde øje med som monitor. ISO'erne lever uden om systemet og har ingen direkte funktion for dets vedligeholdelse. Denne opdagelse er grobund for hele historien, med en konflikt omkring deres plads i samfundet. Nogle gange er paralellerne til historiske konflikter så diskrete, at der lige så godt kunne være et gigantisk neon-skilt med teksten "minder det her dig om noget?"

Tidligt i historien bliver din verden vendt på hovedet. Du og Quorra må holde jer under radaren samt risikere liv og lemmer for resten af befolkningen. Quorra fremstilles som en uhyre vigtig karakter i filmen, men hun gør sig ikke bemærket her på anden måde end at fortælle spilleren hvad der skal gøres.

Historien er ærligt talt ret uinteressant, personerne og konflikterne føles simpelthen for uægte. Det hæderlige stemmeskuespil gør situationen en anelse bedre, men manglen på interessante karakterer gør det til en ligegyldig affære. Jeg havde en stædig fornemmelse at Disney med TRON: Evolution ville servere en prolog, hvilket som en enkeltstående oplevelse ikke giver nogen stor forløsning eller fortrolighed med aktørerne.

Spillet er desuden ret kort, en eftermiddags hoppen og kasten er hvad der kan vrides ud af det. Det gameplay-mæssige indhold er som regel af den mere interessante slags, platform-sekvenser der minder meget om Prince of Persia føles flydende, og der er godt med fart på gennem banerne, med undtagelse af få utydelige ruter. Det er spillets helt åbenlyse styrke, og når disse sektioner brydes op af det meget simplistiske kamp-system, går der ikke lang tid før man længtes efter at løbe over stok og sten igen.

Men den korte historie er vel ikke det sidste håb for morskab i selskab med de virtuelle legekammerater, vel? Nej naturligvis ikke, der er en multiplayer-komponent i form af de mest velkendte scenarier. Ting som free-for-all og holdkampe kender vi stort set alle, og det kedelige kamp-system gør det ikke til et spændende bekendtskab. Der er bare ikke nok plads til at lade en specifik spillestil komme til overfladen, når de fremgangsmåder der fungerer er så forudsigelige.

Udvikleren har ivrigt fortalt hvordan det visuelle udtryk i TRON: Evolution er opnået i tæt samarbejde med folkene bag den nye film. Det er jeg såmænd heller ikke så meget i tvivl om, det er bare store forskelle på omstændighederne, hvor film er en passiv oplevelse der kan absorberes i ro og mag, skal spilverdener være yderst interessante, før man så at sige tager øjnene fra bolden og lader omgivelserne fortællle en historie i sig selv. TRON: Evolution formår desværre ikke at fange opmærksomheden. Den næsten laboratorie-rene æstetik viser ingen spor på konflikt eller liv, hvilket gør indlevelsen en endnu større udfordring.

Når det kommer til stykket er TRON:Evolution ikke noget decideret dårligt spil. Der er bare ikke nok kød på historien, hvilket resulterer i en kort affære der kun skinner når platform-elementerne bliver vist frem.

En multiplayer-del, der virker påklistret, er heller ingen frelser, så kan der være nok så meget stjernestøv over spillet, de befriende og veludførte platform-elementer er bare ikke nok til at retfærdiggøre et køb.