Tron 2.0

For millioner af fans over hele verden rummer navnet Tron i dag over noget helt specielt. Disneys forsøg på at lave en historie som kombinerede computerspil med en tynd Hollywood historie og mulige politiske holdninger, floppede katastrofalt da den i 1983 blev sendt i biograferne. Den elektroniske underholdnings eksplosive popularitet har dog betydet at filmens fanskare er vokset stødt lige siden, og Monolith har derfor set det som deres opgave at give de mange fans det de har drømt om i så mange år: at træde i fodsporene på filmes hovedpersoner og være "programmet" der redder verden.

For folk der ikke kender til filmen Tron, handler den om de verdner der eksisterer inde i alle elektroniske apparater i dag. I filmens vistes alle programmerne via skuespillere der agerede alt fra antivirusprogrammer (militæret) til mindre vigtige programmer (civile). Allerede da filmen originalt kom i biograferne sås historien som meget naiv og det samme gælder i dag, ikke desto mindre giver det en god baggrund til et spil af denne type.

Monolith som har udviklet spillet, har med tidligere succeser som No One Lives Forever og Shogo vist at de hører sig til bl.a. den absolutte elite inden for FPS genren, og derfor bør det ikke komme som nogen overraskelse at Tron 2.0 også er af denne genre. Med film universets baggrundshistorie, samt den grafikstil denne har bragt med sig er her dog tale om et ret originalt bud på et nyt spil i FPS genren.

For udvikleren har det tydeligtvist ikke kun handlet om at malke en kendt licens, og det er meget tydeligt at mærke på spillet at holdet bag selv har været store fans af filmen. Vigtigst af alt for fans af filmen, er at Disc våbenet, lysmotorcyklerne og selve grafikstilen er blevet næsten perfekt integreret i spillet. Disc våbenet, som for de der ikke kender filmen, er en slags frisbee der altid vender tilbage og som kan bruges til at blokere angreb, føles præcist som man forstillede sig den ville mens man så filmen. Følelsen af at blokere et angreb for derefter at dræbe den panikslagende fjende med et kontra angreb, er lykkedes udvikleren helt perfekt. Det samme kan siges om lysmotorcykel delen af spillet, der næsten kan betragtes som et helt spil for sig selv. Farten er enorm, gameplayet pinligt simpelt og alligevel fængende og i det hele taget som de fleste fans har forstillet sig det ville føles.

Hvor Monolith engang måtte inkassere utroligt meget kritik pga. deres Lithtech grafiksystem, har de med de seneste inkarnationer virkeligt fået vendt skuden og spil som No One Lives Forever 2 og nu Tron 2.0 viser tydeligt at Lithtech i dag ligger i den ypperste del af skalaen. Som i filmen der har inspireret spillet, er grafikken i Tron 2.0 nærmest minimalistisk med dets sparsomme brug af farver og hang til store lige flader. Alligevel er man dog ikke et sekund i tvivl om hvor mange kræfter der er gået i designet af grafikken, og de mange detaljer samt en masse lækre lyseffekter gør at spillet har det helt rigtige udseende.

For fans af filmen, og vi er mange, er Tron 2.0 noget nær den perfekte omsætning af det elskede univers. Holdet bag spillet har tydeligtvist ønsket at fylde dette spil med alle de elementer der har gjort filmen så uforglemmelig, og her tænkes på alt lige fra den specielle humor til grafikken, lyden og de forskellige bonusspil. Spillets absolutte minus er dog at det med al sandsynlighed vil have svært ved at trække nye fans til genren, da forståelsen af filmens univers er uundværlig for at få fuldt udbytte af spillet.