Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Trials Evolution

Trials Evolution Gold Edition

RedLynx har i lang tid bragt udfordringer til fingernemme motorcyklister, nu er serien tilbage på PC med masser af indhold.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Syvende? Nej det må være ottende gang, at jeg er startet forfra nu, første lille hop er en smal sag, så går det op ad bakke og ikke en meter før sidste styrt dratter jeg om på motorcyklen igen. Men som jeg altid har sagt, niende gang er lykkens gang.

Trials Evolution Gold Edition og dets forgængere kan meget let opsummeres med ordsproget "let at lære, svært at mestre". Men selvom det er meget sigende om spillet, er det lidt tyndt som en anmeldelse.

Trials Evolution
Trials EvolutionTrials Evolution
Dette er en annonce:

Spilserien der i bund og grund drejer sig om at gasse op, bremse og at læne sig frem og tilbage på sit fartøj er kommet i større indpakning og er tilbage på PC. Ædelmetallet i navnet betyder såmænd at RedLynx har splejset deres to yderst kompetente titler Trials Evolution og Trials HD. Det vil sige, at du får 129 baner at boltre dig på i denne pakke. I april sidste år kvitterede Thomas med 9/10 i anmeldelsen af Trials Evolution, og det er ret forståeligt. Der er nemlig dømt god køreglæde, naturligvis også her.

Som man spiller vinder man medaljer og låser op for nye baner og nye "køreprøver" der igen låser op for nye motorcykler. Kravene er ikke skyhøje, så det føles sjældent som at man sidder og bare snurrer hjulene i mudderet. Det er også muligt at genspille de første baner med sin nyeste kværn, så hvis man vil vente lidt med at få guldmedaljen er der rig mulighed for at vende tilbage og skære tid af sine løb. Udover medaljerne er der naturligvis også den ekstra gevinst at slå sine venners tider, hvilket for mig at se er mere end grund nok til at vende tilbage til spillet. Hvis man hellere vil have en mere direkte dyst er det også en mulighed, med op til fire spillere.

Der bydes på højt tempo, og efter et styrt kan man vælge at starte helt forfra eller køre videre fra sidste checkpoint. Perfektionisterne vil naturligvis vælge at starte forfra men hvis man bare vil have det overstået er det også en mulighed, det går dog udover medaljemulighederne hvis man ofte besøger checkpoints.

Det er et spil lige efter min smag. Banedesignet, specielt i banerne fra Evolution, er eminent. Man kan hurtigt glemme at man bare kører ligeud når der er jagerfly, eksplosioner og fysikkens love generelt bare bliver betragtet som vejledende. Kontrollen fungerer også som den skal, både med piletasterne eller en controller.

Dette er en annonce:

Trials ser stadig godt ud, men det er ikke prangende. Igen er de nyere baner fra Evolution flottest, hvorimod "verdens største pakhus"-æstetikken i de andre baner halter en smule.

Trials Evolution

Til de kreative er der er også to forskellige værktøjer til at skabe sine egne baner. En lite-udgave hvori man kan placere objekter og bygge kulissen til et ræs med et personligt præg. Pro-udgaven er et legeland for folk med tålmodighed og kreativitet. Det er et imponerende redskab at lege med.

Hvis man vil se hvad spillet har at tilbyde udover bare at køre hurtigt på motorcykel, men ikke har tålmodigheden til at bygge sit eget, er der en specifik kategori af baner der kan stille netop den trang. De rangerer fra en slags skihop (på en moto-cross bane, godt nok) der minder en del om det regulære spil, til helt andre spiloplevelser der kan være lige den pause man har brug for.

Trials EvolutionTrials Evolution

Trials Evolution Gold Edition er dog ikke uden klagepunkter. Musikken, et aspekt af spillet der bliver introduceret gennem måske den mest forfærdelige introduktionssang i mands minde, er ikke noget at råbe hurra for. Introduktion grænser til en parodi, men efter den er ovre er det blot middelmådigt, hvilket stadig er et dyk i kvalitet, resten af spillet taget i betragtning.

Jeg oplevede også få tilfælde af nedsat billedfrekvens, ikke noget der varede ved i længere tid, men det kan spolere et ellers godt løb gennem en bane.

Trials Evolution Gold Edition har gjort sig fortjent til navnet. Der er masser af baner at lære at kende og med de værktøjer, der er til rådighed, er der en potentiel guldgrube at fordybe sig i. Hvis du ikke allerede har gennemkørt de to spil, der er blevet slået sammen i denne pakke, er dette den perfekte mulighed for at køre til den helt store guldmedalje.

Trials Evolution
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Eminent banedesign, ambitiøst banedesign-værktøj, simpelt men godt.
-
Musikken
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • N9coleg
    Trials Evolution er endelig blevet udgivet, og jeg har nu brugt en masse tid på det. Trials Evolution tager et skridt videre i forhold til dets... 8/10

Relaterede tekster

Trials EvolutionScore

Trials Evolution

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Trials har udviklet sig. Det er vildere, flottere og sjovere. Thomas kører som en gal og jubler over efterfølgeren i form af Trials Evolution. Læs her hvorfor.



Indlæser mere indhold