Dansk
Gamereactor
previews
Transformers: Fall of Cybertron

Transformers: Fall of Cybertron

Transformers, robotterne i forklædning, vender tilbage for tredje år i træk.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Transformers: Fall of Cybertron har heldigvis ikke meget at gøre med sidste sommers kedelige filmlicens Transformers: Dark of the Moon. I stedet er Fall of Cybertron en fortsættelse til sidste års Transformers: War for Cybertron, der var et temmelig godt spil.

Historien fortsætter næsten nøjagtigt hvor War slap. Nedtællingen til den totale udslettelse af Cybertron er begyndt, og Autobots, ført an af Optimus Prime, har intet andet valg end at forlade planeten og prøve at redde så meget af deres mekaniske civilisation som muligt. Det bliver ikke let, da resourcerne er trængte og Decepticons har sat sig for at udslette hver eneste Autobot, uanset om det indebærer at udrydde adskillige planeter undervejs.

Transformers: Fall of Cybertron

Director Matt Tiegers præsentation af spillet var fyldt med entusiasme. Efter de seneste par titler har studiet nu bedre tid og resourcer, og de sigter højere end før.

Dette er en annonce:

Ifølge Tieger er fokus denne gang på variation i historie og gameplay. "Hjernedød action og eksplosioner er fint, men vi vil have at spilleren skal interessere sig i hvad der sker, selvom det essentielt bare handler om to robot-faktioner, der tørner sammen. Historien skal paces med højde- og lavdepunkter, ellers begynder man bare at kede sig", forklarede han.

Det samme gælder gameplayet. Der vil være mange forskellige robotter med distinkte baner. Tieger havde også filmklip til at bakke sine påstande op. Selvom udgivelsen stadig er et år væk, fik vi set en del gameplay. Alt i alt mere end en time fra seks forskellige baner, der ganske rigtigt så ud til at have en god del variation.

Tieger vil ikke afsløre hele holdopstillingen af Transformere, men udover Optimus Prime fik vi bekræftet at Jazz, Cliffjumper og Bumblebee er med. For første gang kan vi også spille som vores yndlings-mekaniske T-Rex, Grimlock, hvis baggrundshistorie bliver en vigtig del af plottet i spillet.

Transformers: Fall of CybertronTransformers: Fall of Cybertron
Dette er en annonce:

På Decepticon-siden får spillerne lov til at rulle ud og flyve som en særlig styrke kaldet Combaticons, der som en særlig evne kan kombinere og transformere sig til en enorm kamprobot kaldet Bruticus.

Hver spilbar figur har sine egne særlige evner og tilgang til banerne. Optimus' bane var rent frontalangreb, hvor han kunne nedkalde artilleribombardementer for at blæse sig gennem modstanden. Cliffjumper handler om stealth og at snige sig ind på fjenderne gennem brug af en cloaking-enhed. Han er bevæbnet med en Samus Aran-agtig grappling-stråle og sniper-riffel. Grimlocks særlige evne er selvfølgelig den superdestruktive T-Rex-form, men kan modsat de andres kun bruges, når hans rage-meter er fuldt.

High Moon har ikke glemt multiplayer, og selvom der ikke blev vist noget gameplay fra denne del, havde Tieger en stor annoncering. For første gang vil spillerne kunne bygge deres egen Transformer. Multiplayer byder på fire klasser: infiltrator (bil), destroyer (lastbil), titan (tank) og ingeniøer (jetfly).

Transformers: Fall of Cybertron

Hver robot består af seks dele: hoved, hænder, ben, torso, hjul/vinger/bælter og våben, og nye dele til hver kategori bliver låst op gennem singleplayer. I øjeblikket er der seks valg i hver kategori, hvilket samlet set betyder mere end 45.000 forskellige kombinationer.

Transformers: Fall of Cybertron gør et godt førstehåndsindtryk. Actionen minder om den fra War for Cybertron, men variationen i baner og robotter var meget bedre end vi forventede. High Moon Studios ser ud til at have lånt mange ideer fra andre spil, men det er ikke nogen dårlig ting. Spillet er stadig langt fra udgivelse, og det er ikke til at sige hvordan det endelige produkt bliver. Men i det mindste virker det bedre og mere lovende end nogen tidligere Transformers-titel.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold