
Folkene hos Creative Assembly ligger ikke på den lade side, og således melder de nu endnu et spil ud i Total-War-serien. Titlen bliver Total War Battles: Kingdom, og denne gang er det både til PC og iPad. Med tanke på hvor velegnet touch netop er til denne genre af spil, og udviklerens fornuftige omdømme, er vi spændte på at se mere til denne.
På udviklerens officielle hjemmeside kan du skrive dig op til betaen. Og ellers kan du naturligvis stadig se frem til Total War: Attila, der udkommer den 17. februar.