Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Togges

Togges

Et open-world puzzle-spil med fokus på udforskning? Kan det noget?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Togges er noget så specielt, som et open-world puzzlespil med fokus på udforskning. Det virker lidt som et kærlighedsbarn mellem Katamari Damacy, Pikmin og måske også lidt Super Mario Galaxy. Det er et sært lille spil, som ikke altid giver særlig meget mening.

Man tager rollen som Roomba, en robotstøvsuger. Ja, en robotstøvsuger. I stedet for at suge nullermænd og kattehår op, så kan Roomba gå på opdagelse i et mystisk kongeriges syv store verdener, der hver er inddelt i forskellige områder. I de her områder, kan man mere eller mindre frit bevæge sig omkring og der er stor fokus på at udforske og finde massevis af gemte ting som bogstaver, diamanter, frugter og forskellige udfordringer.

Togges
ToggesToggesTogges
Dette er en annonce:

Roomba kan ikke selv interagere med omverdenen, for at gøre dette, skal han have hjælp af nogle små firkantede skabninger, såkaldte Togges, da Roomba i sig selv ikke kan interagere med omgivelserne, det er kun Togges der kan det. Og det er her, at det begynder at blive en smule bøvlet.

Roomba skal altså have de her Togges med sig og det kan han kun få ved at lægge dem én efter én på jorden, så man altså laver en "slange" fra banens startpunkt og hen til de områder som man gerne vil interagere med. Togges kan kun placeres op ad, eller ovenpå, en anden Togges, så det vil sige, at hvis der for eksempel er et bogstav placeret tæt på ens startpunkt, så skal man placere de her Togges skabninger i en række fra startpunktet og hen til det her bogstav - og derefter placere et par Togges ovenpå bogstavet for at samle det op. Det samme gælder for kasser, diamanter, frugter og alle de andre ting man kan finde rundt omkring.

Man starter ud med 1000 Togges og i løbet af ens udforskning af områderne vil man skulle fjerne nogle af dem man ikke længere bruger, så man ikke løber tør. Der er seks forskellige typer af Togges; rød, blå, gul, grøn, sort og hvid. Man starter ud med den røde, som er den mest afbalancerede af dem alle og de er immune overfor ild og man kan stable fem af dem ovenpå hinanden. De blå kan bruges under vand, de gule kan stables højere og kan aktivere kontakter med deres elektricitet og de grønne er 9 gange så store som andre Togges og kan bruges som platforme for andre Togges på grund af deres størrelse. Så er der de sorte, som ikke kan gå i stykker og de hvide er som en slags Joker, der kan sættes sammen med alle andre farver og kan stables uendelig højt.

Togges
Dette er en annonce:
ToggesToggesTogges

Det hele lyder måske noget bøvlet og så fungerer den grundlæggende spilmekanik, med at lægge og fjerne Togges, ganske godt - jeg kan være mere i tvivl om, hvor god en idé det helt grundlæggende er. Jeg havde i starten lidt svært ved at få den her idé med de her Togges til at give mening og det virker som en lidt underlig mekanik, at man kan frit bevæge sig rundt, men man kan ikke foretage sig noget, før man får bygget sig en slange af de her firkantede skabninger. Det er jo konceptet i spillet, men jeg havde simpelthen lidt svært ved at købe ind i præmissen.

Historien er ikke specielt interessant, så den vil jeg ikke trætte dig med, men det vil spillet til gengæld gerne. Når Roomba møder forskellige karakterer undervejs, vil rækken af tekstbokse tilsyneladende aldrig stoppe, da der er virkelig meget tekst i det her spil. Der burde teamet bag nok lige have begrænset sig lidt og tænkt over, at det her ikke er et old-school rollespil, men et puzzlespil, hvor spillerne måske ikke vil sidde og klikke sig igennem endeløse lange dialoger.

Togges er en unik 3D puzzle-platformer. Den åbne verden er ganske speciel for et spil af den her type og den er fyldt med ting man skal udforske og finde. Mekanikken med de her Togges, som skal lægges ud i spilverdenen bed aldrig rigtigt på mig og den virkede bare på en eller anden måde "forkert". Eller lidt påtaget, som om at man havde fundet på det, bare for at lave noget der var lidt anderledes.

Men når det så er sagt, så er Togges et fint lille puzzlespil og det meste fungerer fint og som det skal - men i min optik, er det ganske enkelt bare ikke særlig sjovt og i bund og grund er jeg i tvivl om, at den her Togges-mekanik overhovedet er en særlig god idé.

HQ
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
En anderledes 3D puzzle-platformer, de åbne verdener er fyldt til randen med ting der skal findes, fin grafik.
-
Den grundlæggende mekanik er ikke en særlig god idé, historien fortælles ved endeløse rækker at tekst-dialoger, bare ikke særlig sjovt at spille.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
ToggesScore

Togges

ANMELDELSE. Skrevet af Palle Havshøi-Jensen

Et open-world puzzle-spil med fokus på udforskning? Kan det noget?



Indlæser mere indhold