Titanfall 2 vores hands-on indtryk

Den meget ventede opfølgning til Xbox One's first person shooter kunne udelukkende spilles til PlayStation 4 ved EA Play's event i London. Dette var kun noget, de gjorde for virkelig at fastslå spillets tilstedeværelse på Sony's konsol - det forsikrede en EA repræsentant os om. Det bliver også fantastisk på Xbox One og PC.

Og fantastisk er lige, hvad det er - som om der var nogen grund til at tro andet. Udover de lynende hurtige 60 billeder i sekundet, er der nogle langt mere atmosfæriske effekter, og spillets overordnede udseende er langt mere blødt og glidende med smukke lyseffekter, hvilket giver en mere realistisk effekt.

Vi havde kun mulighed for at afprøve spillets multiplayer under vores hands-on tid, og den del, vi afprøvede, blev kaldt Bounty. Det uddyber vi yderligere senere, men desværre var der ingen, der ville fortælle os noget om singleplayer-tilføjelsen. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, eftersom der er blevet tilføjet så meget til PvP delen.

Der er nu seks forskellige Titans, hvoraf én af dem endnu ikke er blevet afsløret. Scorch og Ion er de to, vi havde kontrol over, hvor den sidste er energibaseret med et skjold, laserkanon og tripwire. Scorch har derimod et varmeskjold, kan lægge brandbombe-fælder og lave en en mur af ild, der skader alle, der prøver at krydse den. Der er ét mere nyt aspekt ved disse Titans, der er ret fedt, og det er, at de kan blive genopladet eller repareret ved, at man enten samler et batteri op, mens man styrer sin Titan - eller som en 'nøgen' pilot - hjælper sin ven op, så han kan sætte det i manuelt. Dette får mech-kampene til at føles mere som en holdindsats hele tiden med den nyligt tilføjede ingeniør-rolle, der sørger for, alle er kampdygtige.

Der er også forskellige typer piloter at vælge mellem med hver deres unikke evner, som også har en indflydelse på, hvordan de er på slagmarken. For eksempel er der én type, der bærer rundt på en grappling chain, så denne person hurtigt kan nå tagtoppene i stedet for at måtte løbe hele vejen udenom. En helt anden er Pulse Blade, der afslører fjendernes positioner. Og slutteligt er der Hologram, som efterligner pilotens handlinger og bruges som en afledningsmanøvre. Vi spillede primært som Front Rifleman, hvis særlige evne var at bruge denne grappling chain, så vi kunne danne os et indtryk af, hvordan denne udvidede vores bevægelsesmuligheder. Du var nødt til at tænke hurtigt i det originale Titanfall, men bare vent til du vælter rundt på tagtoppene, mens du orienterer dig selv om, hvad der kan spottes indenfor de næste 100 meter.

Der er også nogle nye våben, der er blevet tilføjet; en shotgun, der skyder særlig langt, som hedder Mastiff, og en Titanfall-udgave af den dobbelt-barreled Nailgun fra Quake.

Men lad os vende tilbage til Bounty spil-delen. Det minder lidt om Attrition, hvis vi ser på den letforståelige PvP og de stærke AI's, der kan hjælpe med lige at få de multi-kills, og som helt sikkert vil booste din selvsikkerhed. Den store forskel er, at der findes disse kritiske punkter, man skal holde øje med. Disse zoner er markeret på kortene, og bliver forsvaret af spillerne og infanterister. Hvis alle infanteristerne i en zone bliver eliminerede, vil en Boss Titan dukke op, og han har altså en dusør på sig. Overvind denne navngivne boss, få dusøren og slip så væk.

Bounty's primære succes er, at den holder spillerne fokuserede på bestemte områder, modsat en free-for-all. Den lægger vægt på, at man holder ens venners Titant's kørende, eftersom man har brug for dem for at vinde over bossen. Og så er der god mulighed for, at man kan score nogle fede snigmord, mens piloterne er distraherede af en bossfight, de er igang med. Det er ret intenst.

Vi spillede Bounty i det eneste område, der var tilgængeligt på konferencen, og det blev kaldet Boomtown. Det er et meget Titanfall-agtigt område med de ødelagte bygninger, og det forladte militær-hardware, du kan klatre rundt på. Det lader til, at området engang var et beboeligt, roligt, villakvarter med afspærringer på vejene, som du nu kan bruge som dækning, samt træer du kan kravle op i. Der er Mega-Turrets i nogle hjørner af området, men vi kan kun skyde disse ned, fremfor bare at koble dem fra gennem et kontrolpanel - måske er dette grundet spil-delen, at de er der for at holde fjendtlige piloter ude af zonen. Ellers virker resten som ret velkendt Titanfall-territorium: afgørende områder ved store gadekryds, indendørs labyrint-agtige områder står i kontrast til de ellers lange udsigter, man kan se, trangen til hele tiden at bevæge sig, og den der helt unikke mentale indstilling, man må anlægge sig, når man skal skifte mellem sin Pilot og sin Titan.

Titanfall 2 føles som en udvikling, hvilket er helt perfekt, når man overvejer, at også 1'eren var ret banebrydende. Det siger en hel del om oplevelsen, at det føles forfriskende selv ved siden af de anderledes alternativer som Overwatch og det kommende Battlefield 1.