Dansk
Gamereactor
previews
Titanfall

Titanfall

Den har dårligt nok varet en uge, men betaen af Titanfall har gjort sit til at give Rasmus et langt mere positivt indtryk af EA's storsatsning.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis du har set zombiefilmen World War Z, så er du bekendt med konceptet om Den 10. Mand - ideen om, at hvis ni folk i et lokale alle er enige, er det den tiende persons pligt at indtage det modsat synspunkt. Det er en tankevækkende ide i en ellers ret middelmådig film.

Og det beskriver ret godt hvordan jeg har haft det med Titanfall indtil videre. Det er ikke fordi jeg bevidst eller med overlæg har været kontrær, men siden jeg prøvede spillet på Gamescom-messen sidste sommer, har jeg haft det indtryk, at alle var fuldstændig vilde med det, undtagen mig. Jeg var dybt undervældet, da jeg trådte ud af det kaos, der er EA's presseområde.

Min hovedanke var dengang, at det ikke virkede som om der var nogen sammenhæng mellem det, jeg foretog mig og som foregik på min skærm, og på den samlede score i hjørnet af skærmen. Jeg følte at jeg løb, hoppede, fløj rundt og sparkede røv, og alligevel fik mit hold fuldstændigt læsterlige klø - som i modstanderen lavede tre gange så mange point som os. Det var uklart hvad pokker der foregik, og trods parkour-agtige mekanikker med wallrunning, solide våben og store kamprobotter, så føltes det hele lidt mondænt.

Titanfall
Dette er en annonce:

Derfor var jeg småskeptisk, da jeg satte mig ned med Titanfall-betaen på min computer derhjemme, men det glæder mig at meddele at der er noget, der har ændret sig siden Gamescom. Spillet er blevet bedre til at forklare sig selv, og det hjælper helt sikkert at man kan spille lige så meget man vil, frem for at blive smidt ud af et demorum efter to runder. De sidste par runder, jeg spillede i går aftes, var heftige, spændende, intense og vigtigst af alt sjove. Omvendt synes jeg stadig, at der er dele af Titanfall, der føles mondæne. Det kommer vi til.

Hvis du ikke aner hvad Titanfall er, så er her den hurtige opsummering: Det er det første spil fra Respawn Entertainment, studiet der blev grundlagt af en række prominente folk fra Infinity Ward, dem der startede Call of Duty-serien. Det er et scifi-skydespil, hvor spillerne er udstyret med såkaldte jumppacks, der lader dem løbe på vægge og lave dobbelthop, og generelt bare være enormt mobile. Med jævne mellemrum kan spillerne nedkalde Titans, kamprobotter som de enten kravler om bord i og selv styrer, eller overlader til AI'en. Computerstyrede fodtusser fra begge hold blander sig i kampen, men de fungerer mest af alt som kanonføde, og giver mindre skade og har mindre liv end spillerne.

Lige inden weekenden i sidste uge skød EA og Respawn så en lukket beta af spillet i gang (der kort efter åbnede op for alle, der har Xbox One). Betaen består af to baner, tre spiltyper, og progressionssystemet er låst til level 14, hvilket man kan nå på et par timer, og lige præcis er nok til at give en smagsprøve på mulighederne for selv at sammensætte sin titan og få en fornemmelse på våbenopgraderingerne. Endeligt introducerer betaen såkaldte Burn Cards. Disse kort giver forskellige midlertidige fordele (mere skade til et bestemt våben, hurtigere løben, kortere byggetid på ens titan, etc), man brænder dem af når man bruger dem, og man kan have op til tre af dem med i kamp.

Titanfall
Dette er en annonce:

Den første spiltype hedder Attrition, og handler kort sagt om at skyde alt hvad der bevæger sig på modstanderholdet. Alt, hvad man dræber, giver såkaldte Attrition Points - det giver flest point at dræbe en titan, lidt færre at dræbe en spiller, og et enkelt point at dræbe en NPC-soldat. Første hold til 300 point vinder, så der skal skydes meget og hurtigt.

I Hardpoint Capture kæmper man helt klassisk om tre kontrolpunkter. Hvert punkt optjener point i støt tempo, så det handler om at sidde på flertallet af dem. Første hold til 400 point vinder, og det er mindre vigtigt hvor mange modstandere, man skyder. Med andre ord tjener NPC-tropperne mest af alt som distraktioner her.

Endeligt er der Last Titan Standing, hvor alle starter i en titan, og ens hold taber, når man ikke har flere titans tilbage.

Titanfall

Titanfall er et hurtigt spil. Spillerne suser frem og tilbage over banen, og den øgede mobilitet i forhold til spil som Call of Duty sætter sig hurtigt på rygradden. Før man ved af det løber man på vægge, springer mellem bygninger og hopper ind af vinduer på anden sal. Har man spillet Tribes, Brink, eller endda gode gamle Quake, føles det langt fra som nogen revolution, men det er en kærkommen tilføjelse. Man skal ikke længere kun holde øje med døre og trappeopgange, når man bevogter et rum, men også vinduer, huller i loftet, gulvet og så videre.

Det samme gælder skyderiet. Her er et par avancerede våben, såsom den såkaldte Smart Gun, der låser sig fast og derefter affyrer målsøgende kugler, men ellers består arsenalet i betaen af kendte arketyper. Automatrifler, haglgeværer, maskinpistoler, sniperrifler. Her er så godt som intet rekyl, så det er let at sigte, og balancen mellem skade og helbred betyder, at konfrontationer med fjenden er hurtige og korte. Arven fra Call of Duty er tydelig, og enhver, der har spillet den ikoniske serie i multiplayer, vil hurtigt føle sig hjemme.

Og så er der selvfølgelig titanerne. Det tager tre minutter for dem at blive klar til nedkald, men hver gang man skyder på fjenden, barberes der vigtige sekunder af den tid. Titanerne er nogle halvstore monstrummer - på den ene af betaens baner, Angel City, kan det nogle gange være svært for to af dem at passere hinanden i gaden - og de kan ikke hoppe eller komme ind i de fleste bygninger. Til gengæld er de udstyret med tunge våben såvel som raketter og taktiske evner, herunder et skjold, der standser kugler og projektiler i luften, og sender dem tilbage i hovedet på fjenden, eller elektrisk røg, der skader alle fjender som bliver fanget i den.

Titanfall

De fylder meget, men bliver ikke dominerende. En listig spiller kan hoppe op på ryggen af en titan og gøre relativt kort proces med den, og er man i titan-undertal, bliver man hamret til plukfisk. Titanerne har et skjold, der automatisk gendannes efter lidt tid, men skade til selve skroget er permanent. Tager ens titan nok skade, går den i en såkaldt doom state, hvor der ikke er meget andet at gøre end at skyde sig ud med katapultsædet.

Med andre ord er ens titan ikke bare en "nu vinder jeg"-knap. Man er stadig nødt til at tænke taktisk, placere sig ordentligt og holde øje med omgivelserne. Som sagt kan man også hoppe ind og ud af den, og enten lade den bevogte et område eller følge efter en. En populær taktik i betaen lader til at være at sætte den på follow mode, gemme sig på et tag eller en altan, og skyde de fjendtlige spillere, der prøver at tage den ud.

Af de tre spiltyper er Hardpoint Capture min klare favorit, da den er mest fordrende for holdspil. Attrition ender tit med 12 spillere, der løber rundt på må og få og skyder på alt hvad de finder. Uanset spiltype er min oplevelse dog, at de alle begynder at blive lidt seje i betrækket efter fire-fem kampe i streg. Og det er det, jeg mener, når jeg siger at Titanfall stadig føles mondænt. For selvom det ryster posen med en masse mekanikker, så kan jeg ikke helt ryste følelsen af, at Titanfall er en cocktail bestående af lige dele Tribes, Hawken og Call of Duty. Det er gode spil, ingen tvivl om det, men jeg har også smagt det hele før.

Titanfall

Og selvom jeg har moret mig med betaen, så føles det også som om den hurtigt bliver ensformig. Det ene øjeblik har jeg det forrygende, det næste begynder kedsomheden at snige sig ind. Forhåbentlig er det bare et udtryk for at der er så få baner og spiltyper, hvilket underbygges af at jeg har haft det allersjoveste med den såkaldte Beta Variety Pack, en spilleliste hvor alle betaens spiltyper er i rotation, og det giver noget tiltrængt variation.

Så kort sagt, Titanfall er et sjovt, hektisk og underholdende spil, men jeg kan ikke rigtig ryste følelsen af at det lige så godt kunne være et mod til Call of Duty (hvis det da ellers understøttede mods). Det er teknisk solidt, det fungerer godt, men føles ikke rigtig som en ny eller revolutionerende oplevelse. Dermed ikke sagt, at jeg ikke skal spille det, når det udkommer i næste måned.

TitanfallTitanfallTitanfallTitanfall
TitanfallTitanfallTitanfallTitanfall
TitanfallTitanfallTitanfallTitanfall

Relaterede tekster

2
TitanfallScore

Titanfall

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Man kunne frygte, at Xbox 360-udgaven af Titanfall var en skuffende, grim og nedbarberet udgave af spillet. Men det er der slet ingen grund til, viser det sig.

0
Titanfall lander på Steam

Titanfall lander på Steam

NYHED. Skrevet af Jakob Hansen

Før de opnåede succes med Apex Legends stod Respawn bag Titanfall-spillene, der opnåede gode anmeldelser, men ikke helt blev den gigantiske kommercielle succes, som EA...

3
Titanfall er gratis på Origin

Titanfall er gratis på Origin

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Electronic Arts har afsløret Titanfall: Deluxe Edition til PC der er ankommet til Vault, en sektion af Origin Access der er gratis for alle abonnenter. Det vil sige, at...



Indlæser mere indhold