Titanfall delte vandene, da vi prøvede det på Gamescom. Rasmus var skuffet over det, han prøvede, men han er tilsyneladende en af de få. Derfor giver vi dig her et andet perspektiv på samme demo.
Titanfall. Wow. Traileren var det eneste højdepunkt ved EA's pressekonference, og efterlod mange actionfans med åben mund og savl ned af hagen.
Titanfall udvikles af Respawn, de forhenværende Call of Duty-skabere. De viser os en lang instruktionsvideo, inden vi selv får overdraget keyboard, mus og controllere. Vi spiller seks mod seks på en snæver bane i Angel City, en tætbygget futuristisk metropolis.
Allerede efter få sekunders spil står det klart, at den grundlæggende spilfølelse er som et skræddersyet jakkesæt. Efter det første kill tæller pointene ind som i Call of Duty, og styringen virker velkendt. Alt foregår som i et almindeligt FPS, bortset fra at verdenen ikke er flad. For ganske snart begynder spillerne at flyve henover banen, som blev de trukket af usynlige snore. I rollen som piloter kan vi, takket være jetpacks, udføre et imponerende dobbelthop. Løber man på vægge, kan man også samle momentum op til endnu mere dristige spring. På alle baner kan man strejfe omkring uden nogensinde at røre jorden.
På den led er Titanfall nærmest som en Assassin's Creed-shooter, idet at free running-elementet er fremragende implementeret. I starten af hver runde starter en nedtælling, der efter to minutter giver hver eneste spiller adgang til at nedkalde en stor mech fra himlen til slagmarken. Hvis nogen står i vejen, er det bare ærgeligt. Med et enkelt knaptryk kan man stige ombord i sin Titan, og leveringstiden kan reduceres ved at spille klogt og få mange drab. En ægte gamechanger er de dog ikke, hvilket er ganske positivt.
Titanerne leverer en tung og helt perfekt spilfølelse uden at være for klodsede. I denne demo spiller vi med relativt små mechs i Atlas-klassen, der er delt op i tre varianter: Standard, Heavy og Explosive. Alle er udstyret med kraftige primære og sekundære våben, såsom en raketkaster med kurvet flyvebane. Derudover har de forskellige specialevner. For eksempel kan de gribe fjendes skud og kaste dem tilbage i hovedet på dem, eller sprede elektrisk røg der forstyrrer fjendens systemer.
Titanfall byder på en ekstremt hurtig og glat spiloplevelse, der drager stor nytte af spillerfigurernes mobilitet, som giver dem en absolut realistisk chance for at besejre de magtfulde mechs. Jeg har også oplevet at jeg havde min Titan til rådighed, men stadig foretrak at løbe rundt på væggene og skyde. Ganske enkelt fordi den del af spillet fungerer så godt. Det er måske Titanfalls største bedrift: det ændrer måden vi opfatter FPS på, ved at kombinere elementer af de store forbilleder med interessante omgivelser, der ikke bare handler om krig.
Vi spiller spiltypen Attrition i kampagne-multiplayer. Her er historie, figurer og mellemsekvenser. Vi befinder os i udkanten af en krigshærget by. Oprørerne har overvældet byen, og vi skal forhindre at en bestemt person undslipper. Udover at der løber spillere rundt på begge hold, er der også adskillige soldater styret af den kunstige intelligens. De fungerer mest af alt som kannonføde og er mere en afledning end et faktisk mål. Man bør i stedet fokusere på de rigtige modstandere, da de giver langt flere erfaringspoint.
Både mechs og piloter har forskellige loadouts med våbensæt. Udbuddet i denne demo er ret konventionelt for piloterne, med assault riffles og den allestedsnærværende shotgun. Der er dog også undtagelser. Smart Pistolen kan skyde mod flere fjender ad gangen og skyde rundt om hjørner. Den magnetiske granatkaster er også skøn mod Titans. De forskellige loadouts lægger op til vidt forskellige spillestile, hvilket i sig selv er bmærkelsesværdigt.
Man leveller selvfølgelig op, mens man spiller. Der er erfaringspoint for stort set alle de nyttige handlinger, du kan udføre i kampens hede. Særligt smuk er slutningen på kampen. Spillet er ikke bare ovre, når kampen er afgjort, og i stedet spiller man en lille epilog, hvor det tabende hold skal nå frem til et flugtskib, inden en nedtælling løber ud. Vinderne skal stoppe dem. Der er en ordentlig bunke XP til dem, det lykkedes for.
Man glæder sig som shooterfan over noget, der føles så nyt. Titanfall placerer sig et sted mellem Call of Duty og Battlefield, så EA får næppe problemer med kannibalisering af andre brands.