Tiger Woods PGA Tour 2005

Den grønne plæne er klippet så hvert et græsstrå står perfekt ved siden af det næste og solen oplyser den grønne, livlige farve, så det hele ligner noget fra et eventyr. Publikummet står spændte og reagerer kun sparsomt med beskedne klapsalver, imens spillerne på plænen kalkulerer vindmodstanden samt alle andre fysiske love, der måtte spille ind. Med et smældende whooop bliver bolden sendt af sted, og det hele kan begynde forfra ca. 150 meter længere fremme på plænen.

Sporten er golf og medmindre du selv er en regulær, og minimum middelgod spiller, er chancerne store for at du aldrig har oplevet sporten så dramatisk som beskrevet ovenfor. Accepten af Tiger Woods som sportsstjerne har dog for længst givet EA alt den grund de skulle bruge til at starte en ny sportsserie i deres bugnende sortiment, og det er nu kommet golfglade DS-ejere til gode.

Med muligheden for at lave sin egen golf antihelt, komplet med posebukser og skjorte dekoreret med røde flammer, træder man ind i den fornemme golfverden, uden nogen egentlige færdigheder på banen. Faktisk vil man skulle bruge adskillige timer på spillet inden man føler sig nogenlunde tilrette med det lidt knudrede kontrolsystem.

Kontrollen, som i de forskellige konsolversioner har været et af seriens største plusser, er på DS’en blevet presset ned på den nederste skærm, så snart man har bestemt sig for hvor på banen man vil prøve at ramme. Ved forsigtigt at dirigere en kraftmåler med stylusen, bestemmer man herefter hvor meget kraft og skru man vil sætte i bolden, og lader derefter det resterende være op til tilfældighederne.

Desværre er systemet ofte for upræcist, og det sker gang på gang at DS’en ikke når at opfange stylusens gang før det er for sent, hvilket fører til missede skud. Dertil hjælpes systemet ikke af den mest ubrugelige virtuelle caddie nogensinde set i et elektronisk golfspil. Inden hvert slag bliver man givet en masse informationer for at maksimere ens chancer for at spille det perfekte spil, men overraskelsen er stor når man evig må konstatere, at disse er så godt som ubrugelige. Der bliver f.eks. aldrig skelnet mellem hvilket slags underlag man spiller fra, hvilket redundant gør den virtuelle caddies meninger om, hvor meget kraft der skal på det næste slag. Hvor en hver erfaren golfspiller i virkeligheden ville have haft muligheden for at stole på sine egne evner og erfaringer når caddien viser sig udtjent, sidder golfspillere på DS’en tilbage uden egentlige alternativer.

Pengene som man optjener for hver bane man spiller bruges bedst til at forbedre ens virtuelle evner på banen, men selv disse virker overflødige, når man alt for ofte risikerer at få helt igennem forkerte oplysninger om banelegemet.

Den knudrede kontrol er desværre ikke alene om at ødelægge tigerens første besøg på den befamlingsglade håndholdte konsol. På tilfældige tidspunkter måtte undertegnede se sig selv som tilskuer, til en slideshowlignende forkrøbling af den ellers elegante sport. Specielt underligt forekommer disse tekniske problemer, når man tager spillets sparsomme ydre med i overvejelserne. Med et skraldet farveudvalg og håbløst udetaljeret grafik, burde det ellers være en smal sag for konsollen at smide det hele over skærmen i et glidende tempo.

Selv uden at være fan af golf, er det svært at komme uden om, at der er et eller andet fængende ved sporten, og adskillige dyster er da også allerede blevet afgjort her på redaktionen, med et besøg af Hr. Woods på Xbox’en. Desværre er denne magi bare ikke blevet overført særligt godt til DS’en i seriens første forsøg, og det hele virker ærligt talt en smule uovervejet og hastigt skruet sammen. Fans som må have deres golffix på vejen til arbejde vil sagtens kunne finde nogle gode timer i spillet, men os andre som først og fremmest gerne vil have et godt spil, bør vente til den uundgåelige næste gang tigeren aflægger besøg på den dobbeltskærmede håndholdte.