Tiger Woods PGA Tour 11

Golfspil har altid solgt godt til det europæiske publikum, i modsætning til mange andre sportstitler (NFL, Nascar, sumobrydning, dværgkast). Selv brugte jeg utallige timer med Mario Golf på Nintendo 64, før jeg faldt over Tiger Woods PGA Tour 09 og blev fanget. Og det er vel sådan det er med golfspil, for enten synes man det er en afsindig kedelig sport og har dermed heller ikke meget til overs for virtuelle golfspil, ellers forelsker man sig hurtigt i den afslappende, næsten terapeutiske verden. Selv tilhører jeg sidstnævnte, og jeg var derfor enormt motiveret for at teste den nyeste version.

Måske fordi Tiger Woods PGA Tour 10 nærmest var en gentagelse af spilet fra året før, er der heldigvis lidt mere variation at finde denne gang. Foruden nye, lækre menuer og en generelt forbedret brugeroplevelse, er også den prestigefyldte Ryder Cup med i år. Her vælger man om man vil spille for det amerikanske eller europæiske hold, og så spiller man ellers mod virkelighedens legender i en konkurrence om liv og død (sådan da). Før du går i gang med denne afdeling, bør du dog lige være klar over at du tvinges til

En glædelig overraskelse er det nye RPG-element med erfaringspoints og niveaustigning, noget jeg hurtigt kunne mærke blev faretruende vandannende. Alt i spillet købes med erfaringspoints, uanset om man snakker tøj, udstyr eller evner. Det er en hylende flot opgradering fra tidligere, for jeg aner ikke hvor meget jeg har revet mig i håret over den uretfærdige og utilgivende model fra Tiger Woods PGA Tour 09. I stedet er systemet nu lavet sådan at de fire grundfærdigheder, hver har fået underkategorier, og man derfor kan skræddersy sin egen spillestil.

Alt overnaturlig påvirkning af golfbolden koster nu "fokus", så hvis du skal slå ekstra hårdt, lave enorm backspin eller gøre brug af den nye "accuracy boost" skal du sørge for at have nok saft i fokus-tanken. Det føles til at begynde med, som at tage et skridt tilbage, og gjorde alt modbydeligt svært for mig fordi jeg havde tunet mig ind på det gamle spil. Teknikkerne der før havde ført mig mod verdenstoppen, fungerede stadigvæk, men resulterede nu i at hele min fokus-tank var brugt efter de første par slag. Det virkede alt sammen straffende i starten, men også mere realistisk jo mere jeg fik omstillet mig til det. Om disse valg gør spillet sjovere end tidligere må være op til den enkelte at bedømme, men jeg må indrømme at det er fint at selv erfarende spiller bliver tvunget til at starte fra bunden af. Det betyder også at Tiger Woods PGA Tour 10 i lang højere grad føles som et nyt spil, frem for blot en afpudsning af hvad vi har set før.

Misforstå mig dog ikke, for det er stadig golf vi snakker om her. Det gælder stadig om at drive hårdt og præcist, lande bolden så tæt på putt-huldet som muligt, forsøge sig med en chip-in eller floppe/punche/pitche sig så tæt på hullet som muligt, for til sidst at sende bolden hjem.

De vigtigste elementer i det nye spil er dem jeg allerede har nævnt, men der er dog blevet plads til flere der ikke helt imponerer mig ligeså meget. Det "fantastiske nye TRUE AIM" system, og de dynamiske vejrskift som opdateres via weather.com, samt det nye, licenserede tøj som man nu kan iklæde sig er alle ting der ikke havde den store indflydelse på min oplevelse af spillet. Grafikken er lækker, men det burde den også være, eftersom konsollen ikke har særlig meget at tænke over mens spillet ruller over skærmen.

Publikummet er som plukket ud af 09-udgaven, og er ligeså stillestående og generiske som altid. Golfspillerne selv mangler også lidt detaljer når kameraet kommer helt tæt på, og det burde være bedre nu vi er i 2010. Skulle du vælge at bruge "3 click swing" i stedet for den sædvanlige teknik, vil du stadig blive mindet om at vennerne er logget på online, lige over swing-meteret, og det er en fejl som efterhånden burde være rettet. Billedhastigheden er heller ikke perfekt, og det går faktisk en sjælden gang ud over dit slag, fordi det ødelægger timingen.

Lydsiden af spillet er fortsat et frisk pust, og selvom de fleste af lydeffekterne er genbrugte, er de stadig vældig fine og stemningsfyldte. Frøken Kelly er stadig med på kommenatorsiden, men jeg savner den gæve skotte fra Tiger Woords PGA Tour 09. Han er i stedet blevet byttet ud med en slesk støvsugersælger, og jeg endte med at slukke for dem begge.

Som partyspil er også det nyeste spil en god stemningsskaber, forudsat du har golfglade venner. På onlinesiden giver det nye RPG-system fornyet interesse, og at spille sammen med andre samt at sammenligne sig, er stadig en stor del af spillet. Og så føles det altså tusinde gange bedre at have ordentlige golfnyheder og opdateringer rullende i baggrunden, uanset om du spiller alene eller med en fremmed. Man føler sig ganske simpelt som en del af et stort golfmiljø, og det er virkelig gennemført.

Der er ikke de store overraskelser at spore i dette nyeste kapitel, af den spilbare version af Tiger Woods. Jeg havde ønsket mig et lidt mere selvkritisk blik fra EA, samt en perfektionering af kernegameplayet, før de fokuserede kræfterne på nye og oftest ubrugelige muligheder og funktioner. Sørg også for at du er parat på en skarpere sværhedsgrad, for bare fordi du har tidligere erfaring med serien, er successen ingen garanti. Er du stor fan af golfsporten og alt hvad der sker omkring den, skal du naturligvis ikke gå glip af dette spil, men spiller du stadig 09-versionen og synes ikke det har de store mangler, er der ingen grund til at skifte det ud.