Man skulle umiddelbart tro at Halo 5: Guardians ville komme til PC. Der er et sprudlende community der, der løbende spiller de diverse spil i Halo: The Master Chief Collection, men seriens sorte får er fortsat kun officielt udgivet til Xbox One, og kan tilgås via bagudkompatibilitet på Xbox Series.
Men spørger du en tidligere 343 Industries-ansat, så vil spillet "aldrig" komme til PC. Tyler Owens har slået fast via X, at arbejdet på en PC-udgave løb ind i tekniske problemer og blev derfor aflyst helt
"I wish but it's never going to happen. I think the port that was being considered ran into significant tech hurdles and was scrapped."
Naturligvis er "aldrig" et meget stort ord, og man kunne forestille sig en ny samling blive udgivet med alle seriens kapitler på et eller andet tidspunkt, men det er ikke noget vi skal forvente lige foreløbig, lader det til.