Throne & Liberty Preview: Ikke helt en World of Warcraft-konkurrent endnu

I betragtning af at MMORPG'er er spil, der har en tendens til at operere i de udødeliges rige, kan det som ny spiller være meget overvældende at kaste sig ud i spil som World of Warcraft, Final Fantasy XIV, Guild Wars 2, Black Desert Online og så videre. Hvis du altid har haft lyst til at opleve et MMORPG, giver NCSOFT dig mulighed for at begynde din historie i en helt ny verden til september, når Throne & Liberty får sin debut på PC, PS5 og Xbox Series X/S-konsoller. På Summer Game Fest havde jeg mulighed for at prøve MMO'et for at se, hvordan det hele skrider frem.

Først og fremmest vil jeg lige tilføje, at selv om det er et spil, der er designet fra bunden til PC og konsoller, er det stadig i høj grad et MMORPG. Når du har lavet din egen figur ved hjælp af en kompleks og dyb tilpasningssuite, kastes du ud i en massiv åben verden og tvinges til at se på et HUD og UI, der kaster tonsvis af information efter dig, så meget at det faktisk kan være, og ofte er, overvældende. Du har de typiske input, der får din figur til at bevæge sig og sigte, og så kan du (på PC) klikke på alle funktionstasterne for at bruge en af de mange udvalgte evner, der afspejler, hvordan du har bygget, udstyret og specialiseret din figur. Det er meget for den uindviede.

Men når du er kommet igennem startvanskelighederne og er færdig med at vælge de rigtige evner til den aktuelle opgave, kan du begynde at udforske verdenen og kaste dig ud i aktiviteter og udfordringer. I denne forhåndsvisning vil jeg fokusere på at løbe gennem en af spillets dungeons, som jeg selv havde mulighed for at opleve i en guidet session med en udvikler og fire andre mediemedlemmer.

Denne dungeon passer til rammerne og designfilosofien for de fleste dungeons, jeg er stødt på i MMO-spil. Som en enhed på seks personer skal man arbejde sig gennem horder af fjender, løse mindre gåder og besejre et par unikke minibosser, før man kan nedlægge hovedbossen til sidst. Kampdelen virkede meget traditionel for MMORPG'er, idet du lader din karakter frit kaste grundlæggende spells og angreb mod en målrettet fjende, mens du løber rundt, undviger skade og vælger den rigtige evne/besværgelse at kaste for at tilføje ekstra skade og effekter til den aktuelle trussel. Det fungerede fint i praksis, og det at kunne skifte mellem et par forskellige våbentyper (f.eks. en stav og en bue) gjorde underværker for at holde tingene friske, men samtidig var det ikke noget, jeg ikke har set andre steder.

Et af Throne & Libertys mest unikke elementer er bevægelsen. For at komme rundt i verdenen kan du både bruge en grapple til at kaste dig op ad skråninger og højder, hvor der er grapple points, men du kan også bruge morphing-systemet til at skifte til et land-, luft- eller vandbaseret dyr for at sprinte hurtigere, glide gennem luften og svømme. For det meste er dette intuitivt designet og træder automatisk i kraft, når det er nødvendigt, men der er tilfælde, hvor det ikke sker, f.eks. når man bruger de flyvende væsener, som kræver et bestemt input for at blive aktiveret.

Ellers var puslespilsdesignet i den dungeon, jeg testede, også ret velkendt og lignede det, jeg har set andre steder. Det var ikke krævende eller komplekst og handlede mest om at aktivere klare mekanismer på et niveau for at få adgang til og arbejde videre i fangekælderen. Disse gåder fungerede dog som små teasere for den mekanik, der var på plads under mødet med bossen, så de har på mange måder pædagogiske elementer.

Hvad angår bosserne og de mere udfordrende fjender, virkede minibosserne mere som hårdere og sværere at dræbe end almindelige fjender, men den egentlige hovedboss i fangehullet var noget helt andet. Det var her, Throne & Liberty først viste sit fulde potentiale for mig, for ikke alene var bossen visuelt meget unik og meget stiliseret, men den brugte også nye angreb og mekanikker, som jeg ikke havde hørt om før. Det drejede sig bl.a. om et system, hvor bossen opladede et meget kraftigt angreb, der kunne ødelægge hele holdet, og for at forhindre det, skulle fire af de seks medlemmer af vores gruppe bruge vores gribeevne på fire søjler rundt om bossens rum på samme tid for at drukne fjenden i vand og køle den ned. Det krævede naturligvis en smule holdånd og dygtighed og viste, at Throne & Liberty er bedst, når man spiller sammen med venner og klaner.

Men alt i alt skilte Throne & Liberty sig ikke ligefrem ud for mig som et nyt bud på MMORPG-formlen. For folk, der lever og ånder for denne spilgenre, vil der være noget interessant at opleve her, men ellers kan jeg ikke sige, at NCSOFT og Amazon Games er på sporet af en World of Warcraft-dræber endnu.