The Witcher 3: Hearts of Stone

En udødelig med et hjerte af sten, en mystisk halvgud, en forbandet prins og en knotten Witcher. CD Projekt RED har kørt al skyts i stilling i deres første udvidelsespakke til the Witcher 3: Hearts of Stone.

The Witcher 3: Hearts of Stone bringer mig tilbage til dengang, jeg var en ung knøs. Dengang da det at købe en udvidelse til sit yndlingsspil var næsten lige så spændende som at købe et helt nyt spil. Jeg glædede mig altid til mere af det samme, såvel som til at udforske nye områder og blive endnu mægtigere. Sommetider, som det var tilfældet med Morrowinds Bloodmoon og Baldur's Gates Throne of Bhaal, fik jeg mere indhold end jeg kunne have drømt om, og endte med en oplevelse, der langt oversteg mine oplevelser med originalspillet. Hearts of Stone-udvidelsen til The Witcher 3 har bragt denne barndomsfølelse tilbage til mig.

Skal det brydes ned til simple tal, får man cirka ti timers historieindhold, nye sidemissioner, et udvidet Novigrad-kort og nye schematics til kraftigere våben og armor. Ud over dette får man til gengæld også muligheden for at bevæge sig endnu dybere ind i denne fantastisk realiserede spilverden.

I hovedhistorien af Hearts of Stone sættes Geralt op mod nogle virkeligt skumle individer. Verdenen i The Witcher er ikke ligefrem et rart sted til at begynde med, men nogle af de personligheder man møder i Hearts of Stone, får mildest talt de onde riddere fra The Wild Hunt til at blegne (mere end de i forvejen er). Der er selvfølgelig personen med et hjerte af sten, som kalder sig selv Master Mirror. Jeg vil ikke ødelægge for meget, men det må siges at CD Projekt RED har været i topform, når det kommer til at skabe en faretruende og spændende historie inden for et meget kort tidsrum.

Hearts of Stone introducerer også en helt ny kultur, nemlig den fjerntliggende Ofir-nation. Stedet er en blanding af Afrika og Mellemøsten, og virker som arabisk-byzantinsk nation i sin storhedstid. Jeg nød at tale med de nye Ofiri-karakterer som findes i udvidelsen, og det var sjovt at lære mere om dem. Jeg fik en klar fornemmelse af, at Witcher-universet handler om mere end blot Nilfgaard og monstre, og at der var befolkninger andetsteds, som klarede sig helt fint.

Ofiri-kulturen er heller ikke bare ligegyldigt fyld. Med den følger også den nye fortryllelseskunst Runewords, der gør det muligt at smede runer i sine sværd for på den måde at frembringe endnu kraftigere effekter. Som Geralt forklarer det, giver det hele lidt sig selv. Der er også nye schematics til mastercrafted udstyr, som er skrevet på Ofiri-sprog, og som skal findes og oversættes. Hvis det ikke stiller ens lyst til nyt udstyr, indeholder Hearts of Stone også en unik samler af Witcher-artefakter, som kan overtales til at sælge schematics til School of the Viper-armor.

Hearts of Stone udvider også spilverdenen en del. Grænsen i den nordøstlige del af Novigrad er blevet rykket, og afslører nye landsbyer, røverskjul og store huse som kan udforskes. Området er også rigt på floder, mørke skove, bakker og marker som alle er dækkede af små hemmeligheder, der kan findes, og monstre der kan dræbes. Jeg nød faktisk bare at ride rundt og kigge mig omkring. Byen Oxenfurt spiller også en stor rolle i udvidelsen, hvilket har glædet mig meget. Jeg fandt denne by yderst interessant i originalspillet, men den føltes lidt ubrugelig, og mere bare som et område man red igennem i stedet for at udforske det. I denne omgang får man lov til at tømme byens kloaker for monstre, komme med til en overdådig auktion, hvor man faktisk kan byde på nogle af de specielle ting, en nye romance i byen samt nogle gode grunde til at besøge byens kro. Mit eneste problem med det udvidede kort er, at jeg ud fra kidnapningsscenen i traileren egentlig forventede et helt nyt kort.

Hvad angår sværhedsgraden, vil jeg anbefale at man er nået level 30 med sin figur, men det er dog muligt at springe ind i Hearts of Stone, uanset hvor langt man er nået i hovedhistorien. Der er også en mulighed for at starte et helt nyt spil, hvor Geralt er level 30 fra start af, og hovedhistorien er slået fra. Jeg prøvede det på Hard, og i løbet af den første time havde jeg haft to af de mest frustrerende og udfordrende kampe i min tid med The Witcher 3. I den anden kamp mod en gruppe Ofiri-elitesoldater overlevede jeg med nød og næppe efter at have opbrugt alle mine bomber, trylledrikke og mad, og med kun en lille smule liv tilbage. Det var dybt frustrerende men også enormt belønnende. Med en ordentligt udstyret og korrekt levelet Geralt, er jeg sikker på, at Hearts of Stone ikke vil være for svært, men jeg råder til, at man holder sig fra den pre-levelede new game-version.

Hearts of Stone er efter min mening, det tætteste man kan komme på den ideelle udvidelsespakke nutildags, eller som CD Projekt RED selv beskriver det en old-school udvidelse. Den byder på flere af de samme gameplay-oplevelser som vi elsker fra det oprindelige spil, og skruer samtidigt op for kvaliteten af historiefortællingen. Vi bliver budt på nyt indhold, nye områder der kan udforskes, nyt udstyr og nye karakterer, altimens Geralt er lige så gnaven og knotten, som vi husker ham, hvilket er præcist sådan, som vi vil have ham.