Dansk
Gamereactor
previews
The Witcher 3: Wild Hunt

The Witcher 3: Hearts of Stone

Geralt er tilbage.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Der er hele spil derude, endda AAA-spil, som kan købes for 500 kr, og gennemføres hurtigere end CD Projekt Red mener, det vil tage at gennemføre The Witcher 3: Hearts of Stone, den første af to betalings- udvidelser, som kommer til The Witcher 3: Wild Hunt. Forud for udgivelsen, som kommer i midten af oktober, besøgte vi Bandai Namcos kontor i London, for at få en hands-on forsmag på en pre-release-version af den nye historiedrevne kampagne.

Vi spillede de indledende udvekslinger igennem, hakkede løs på en kæmpe frø, mødte en finurlig gruppe af karakterer, som vi må sige, at vi ikke brød os særlig meget om, og vi blev revet med på en rejse i et bur. Og dette var kun i løbet af den første times spilletid. Der sker meget, og det føles bestemt ikke som et opkog af gammelt indhold, men snarere en helt ny historie, der strækker sig igennem Geralt's eksisterende verden.

The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt
Dette er en annonce:
The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt
The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt

De, som allerede er i gang med hovedhistorien, kan starte fra deres sidste gemte spil, og fortsætte derfra (såfremt de er level 30 eller højere). Selv hvis man ikke har spillet grundspillet, kan man kaste sig ud i det nye indhold med det samme; man bliver nemlig udstyret med nok points og basic armour-muligheder, så man kan opbygge sin karakter fra grunden for at tage hul på det nye endgame indhold.

De, som har gennemført grundspillet, og har haft fornøjelsen af at spille strømmen af de mindre betydningsfulde DLC'er, som blev tilgængelige efter udgivelsen, har utvivlsomt måtte vente utålmodigt på nye oplevelser, og her ser The Witcher 3: Hearts of Stone ikke ud til at skuffe. Det ser ikke ud til, at der kommer nogen omfattende ændringer eller betydelige tilføjelser, men snarere ser det ud til, at vi kan forvente en ny mission, nogle side quests, nye karakterer, og nye monstre at kæmpe imod, men ingen kæmpe overhaul eller ændring af retning.

Dette er en annonce:

Vi taklede et nyt uhyre under vores hands-on demo, og pga. vores manglende skarphed, kæmpede vi hårdt for sejren. Det pågældende monster var en kæmpe "frø- prins", som spyede gift, piskede med en sønderrivende tunge, og hoppede op og ned med en knusende kraft, samt sparkede ud med sine kraftige bagben efter os, når vi gik til angreb. Vi så andre spillere gøre det af med frøprinsen relativt hurtigt, så forklaringen må være at, vi simpelthen bare er rustne efter alt for lang tid væk fra spillet.

The Witcher 3: Wild Hunt
The Witcher 3: Wild Hunt

Det er dog den samme gode, gamle Geralt af Rivia. Slag-undvigende, side-steppende, sværd-hakkende, spell-kastende Geralt. Vi møder nogle kendte karakterer, men det er primært nyt blod, der bliver introduceret (og, der er, næsten uundgåeligt, lagt op til en ny romance). Og, endnu en gang, bliver vi præsenteret for en barsk virkelighed, et kompromisløst fantasi-liv, hvor vi bliver tvunget ud i nye svære valg i en nådesløs verden.

Et nyt element, som er noget, vi ikke har set så meget af i "The Wild Hunt", er vores nye fjendes særlige natur. Her er nemlig tale om en menneskelig fjende (misforstå os ikke, Geralt nedkæmper en masse mennesker under sine rejser, men disse er ikke hans hovedmål). Den nye fjende og hans lystige bande røvere bliver Geralts nye modstandere, og vi er interesserede i at finde ud af, hvordan fortællingen udvikler sig ud over det set up, som vi er kommet igennem. Vi vil under dette nye eventyr besøge nogle kendte steder, men set fra et nyt perspektiv.

Runeord er endnu en nyt feature, som er værd at nævne, de bliver lavet ved at kombinere såkaldte glyphs, som åbner for specielle buffs, som hjælper Geralt med at klare sin nye mission. Disse buffs kan variere fra forhøjet modstandkraft mod diverse angreb, til magiske boosts til Geralts kampevner. Grundet de lovede high-level kampe og nye monstre, vil vi utvivlsomt få brug for enhver tænkelig fordel.

Efter at vi har lagt controlleren, og fået et meget bedre indtryk af kampsystemet, står vi tilbage med et par fremtrædende følelser. For det første er The Witcher 3: Wild Hunt stadig lamslående smukt at se på (det hjælper på det, når man spiller på en så kraftfuld demo maskine, som den, vi brugte), og det gælder alt fra de væsner, man møder, og disses animationer til den overflade, man rider på, når man rider mod solnedgangen. For det andet, er scenen sat til en ny spændende historie i denne tillokkende åbne verden.

The Witcher 3: Wild Hunt

Cd Projekt Red har cementeret sig som et ægte AAA-studie med The Witcher 3: Wild Hunt, og med "Hearts of Stone" (og den kommende udvidelse "Blood & Wine", som ifølge rygtet bliver endnu større) ser de ud til at fortsætte, hvor de slap med "The Wild Hunt". Ud fra hvad vi kan se, har spillerne en masse at glæde sig til, når denne nye udvidelse kommer i oktober.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold