Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Witcher 3: Wild Hunt

The Witcher 3: Blood and Wine

Det er tid til at løfte glasset og skåle til, hvad der meget vel kan være Geralt's sidste eventyr.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Sidste års Hearts of Stone var en ret så stor udvidelse til The Witcher 3: Wild Hunt, men dens efterfølger - den vampyriske Blood and Wine - er faktisk langt mere omfattende end sin forgænger. Hearts of Stone bød ganske vist på nye figurer og en ny questline, men den borede sig til gengæld gennem de allerede eksisterende områder fra grundspillet. Blood and Wine åbner derimod for en hel ny region, som spillere kan udforske.

Der er simpelthen så meget spil i denne udvidelse. Denne add-on indeholder endda mere indhold end nogle triple-A titler, man køber til fuld, dyr pris, og kvaliteten af ​​dette indhold er stadig så fremragende, som vi kender det fra grundspillet. Stemningsmæssigt fortsætter serien med at vove sig helt op af grænsen, og det er klart, at det er lavet med det mandlige blik i tankerne. Én eller to gange følte vi, at CDPR måske kunne have kigget lidt i BioWares bog og inddraget en smule mere involvering, men man kan jo altid argumentere for, at spillet derigennem forbliver tro mod den fiktion, som den er baseret på, og for nogen er det jo lige så vigtigt.

Men nu går vi vist lidt for hurtigt frem. Blood and Wine er sat i Touissant, en region med gælisk tema, der er berømt for sin vin, og i hjertet af området finder vi byen Beauclair. Dette er et højst kulturelt sted, fyldt med galante riddere og gennemsyret af tradition. Det ser ganske smukt ud, og det er let at se og fornemme, at der er blevet lagt en masse tid og hengivenhed i dens konstruktion. Landskabet er fyldt med iøjnefaldende detaljer, vinmarker spredt ud igennem landet, naturskønne landsbyer i bakkerne, og ødelagte slotte, der springer op i horisonten, hvorend man kigger.

Dette er en annonce:

Den primære questline handler, som titlen antyder, om vampyrer. Det er en fuldt udstyret kampagne, der let kan sammenlignes med en af ​​de andre store historier, der snoede sig gennem grundspillets største regioner. Der er stemmeskuespil under hele questlinen, den er velskrevet, fyldt af intriger, og vilde fjendtlige møder. Som vi har set før fra denne fantasy-serie, er man omringet af gråzoner, og der er sjældent tidspunkter, hvor der helt klart er nogle rigtige eller forkerte beslutninger. Dette er en mørk og skummel verden, og selv de mere muntre historier er ofte gennemsyret af menneskelig svaghed.

The Witcher 3: Wild Hunt
The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt

Der er en anden historie i spillet, der forgrener sig og på den ene side tilbyder en surrealistisk udflugt gennem et uventet sted, og på den anden side tilbyder en mere traditionel efterforskning, der fører til en interessant slutning. Du vil bør helt bestemt spille dig gennem begge muligheder og se begge slutninger (og inden for begge forgreninger er der mulighed for forskellige konklusioner). Vi ønsker naturligvis ikke at afsløre noget, men vi vil dog sige, at kampagnen nemt kan tage omkring 15 timer eller deromkring at gennemføre - og endnu længere hvis du skruer op for sværhedsgraden. Og her tæller vi endda ikke noget af alt det sekundære-indhold med, såsom side-quests; der er nogle ret så fornøjelige distraheringer gemt væk blandt bakkerne eller hængende på opslagstavlerne, og at færdiggøre alt det indhold, som Blood and Wine har at byde på, vil sandsynligvis yderligere 15 timer.

Dette er en annonce:

Naturligvis er der nogle godt designede boss-kampe med i Blood and Wine. Ingen af ​​disse møder var særligt frustrerende, udover lige de øjeblikke, hvor vi døde, fordi vi forsøgte at regne angrebsmønstrene ud. Og endnu engang vil vi ikke afsløre noget, men det er indlysende, at flere af dem følger vampyr-temaet. Kampoplevelserne er der og kan opsøges, som den enkelte spiller foretrækker det: historie-drevne spillere vil kun opleve lidt udfordring på de lettere sværhedsgrader, men kan i høj grad fokusere på fortællingen og på at føle sig magtfulde i kampsituationer, ​​mens hærdede eventyrere kan skrue op for sværhedsgraden og brygge olier til deres sværd og potions for at opnå den meget tiltrængte fordel under kampene.

Kort sagt så er alt, hvad du kunne forvente, fra grundspillet kommet med i udvidelsen. Men der er også nogle nye ting, der er værd at nævne også. Den mest bemærkelsesværdige af disse tilføjelser er det reviderede mutations-system. Gennem en side-quest kan du låse op for nye evner, som giver dig endnu flere muligheder i kamp, ​​og vi vil anbefale, at man forsøger at finde denne side-quest så hurtigt som muligt, hvis du skal have mest muligt ud af disse nye funktionener. Mindre essentielt for oplevelsen men stadig en underholdende tilføjelse for crafters er, at man kan nu farve sin rustning. Selvfølgelig er der også en masse nye monstre, man skal klare, nye samleobjekter spredt rundt på kortet (herunder nogle virkelig fede rustningesæt), og der er endda nye Gwent kort, hvis du er til den side af spillet.

The Witcher 3: Wild Hunt

Vi bør også nævne vingården, der bliver givet til Geralt ret tidligt i historien. Denne forfalden ejendom kan genopbygges og blive plejet tilbage til sin tidligere herlighed igennem hele udvidelsen, og det er jo en fin detalje, at du kan bygge et hjem til vores Witcher, hvor han kan gå på pension engang, når denne sidste del af eventyret er forbi.

Der er et helt nyt hold figurer, vi kan tale med, alle med sine egne motivationer der spiller ind i fortællingen på forskellige måder (nogle af dem ret så uventede). Der er tonsvis af ny dialog, der næsten alt sammen er godt lavet. Geralts genkendelige tale er tilbage, og mens vi ikke er helt sikre på, at vi nogensinde blev helt solgt på den, er han stadig en god karakter, og selv hvis du vælger nogle af de mere risikable muligheder i dialogerne, viger han aldrig for langt fra sund fornuft, hvilket på en måde bringer jordforbindelse, noget menneskeligt, lidt humor og visdom til en karakter, der ellers ville blive opfattet som en ensidet dræbermaskine.

Du kan selvfølgelig tage dit eksisterende gemte spil ind i udvidelsen, men der er også en New Game+ mulighed for dem, der ikke befinder sig tæt på det anbefalede niveau (34) for at kunne klare quests'ne heri. Det er meget uafhængigt af tidligere indhold, og der er ingen krav om at have gennemført Wild Hunt, før man kaster sig over Blood and Wine. Mens det føles meget som en Witcher-historie, har det sin helt egen unikke stemning og følelse. Det er atmosfærisk og fængslende, detaljeret, godt konstrueret, og byder på en rar ændring af sceneriet.

CDPR har for nylig bekræftet for os, at Blood and Wine var den absolut sidste udvidelse til The Witcher 3, og dette markerer altså en slutning for Geralt. Måske bliver det et "på gensyn", måske bliver det et endeligt "farvel". Hvis dette lille ophold i Touissant bliver vores endelige eventyr med den sølv-hår monster-dræber, så er det en passende afslutning. Blood and Wine, der kun indeholdte få ikke-uventede glitches (mærkelige klip, nogle lidt uregelmæssige fejl i fysikken, og lignende), er en fin udvidelse til vores spil fra sidste år. I forlængelse af det, kan CDPR muligvis lige have lavet den bedste udvidelse i 2016, og det er bestemt en, som vi helhjertet kan anbefale til fans af det oprindelige spil, som er ivrige efter endnu engang at drage i kamp med Geralt og hans sølvsværd.

HQ
The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Ny region man kan udforske, dybere og komplekse systemer, god fortælling, masser af godt ekstra indhold.
-
Det er slutningen, og der er umiddelbart ikke flere Witcher-spil planlagt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Egentlig har jeg haft Witcher 3 liggende siden udgivelsen i Maj 2015, men tiden har dog aldrig været til det. Ydermere er W3 det første spil i... 10/10
  • Lilium11
    Så er det her! En klar kandidat til årets spil 2015 og vi er ikke engang halvejs igennem endnu! Det bliver et brag af et spilår men lad os nu lige... 10/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold