The Walking Dead: Sæson 2 - første del

Der er intet, der er helligt, når Telltale Games leverer endnu en episode af deres fortolkning af Robert Kirkmans fortræffelige postapokalyptiske zombie-serie. Og det burde der heller ikke være, for hvis man skal få de store følelser frem i iagttageren (eller spilleren) handler det oftest om skyldfølelse og især i denne her slags adventure-spil om spørgsmålet, "gjorde jeg nu det rigtige?"

Sæson to af The Walking Dead er nu skudt i gang, og på den ene side er det fantastisk at se Telltale Games levere det, som de er kendte for: den gode historiefortælling og de spændende personer. På den anden side set er det lige så trist, at de igen leverer den anden side af medaljen: mindre heldige animationer og til tider hakkende sekvenser.

Efter at have spillet The Wolf Among Us (der er Telltales nyeste serie), føles det en smule som et skridt tilbage. Om ikke andet oplevede jeg flere uheldige animationer i dette afsnit af The Walking Dead, end jeg gjorde i fortællingen om fabeldyr. Samtidig er der en fornemmelse af, at man ved, hvad der skal ske. Men det er ganske sikkert godt i tråd med de overlevendes hverdag.

Som enhver, der elskede første sæson at The Walking Dead i spilform, ved, så er det ikke noget, der gør synderligt meget. For man bliver så pokkers grebet. Og det sker heldigvis igen i den knap to timer lange fortælling. Hverken dyr, børn eller gravide er sikre, når Telltale Games ruller sig ud. Moralen er for længst erstattet af kampen for overlevelse. Spørgsmålet er naturligvis som altid, hvor godt du vil have det med dig selv efter kapitlets afslutning.

Det er sådan set alt du behøver at vide. Første afsnit af sæson to af The Walking Dead er værd at købe.

Har du ikke spillet første sæson, så bør du stoppe med at læse nu, og ellers kan du roligt læse videre, velvidende at jeg ikke nævner navne fra dette kapitel eller spoiler handlingen udover at nævne hvor meget senere end sæson et denne del foregår. Jeg foretrækker at give dig en frisk oplevelse, hvis du beslutter dig for at købe spillet.

Efter strabadserne i den første sæson er Clementine nu sammen med to andre overlevende. Tiden går, og vi følger hendes kamp for at overleve næsten to år efter at hun måtte tage afsked med Lee.

Det er en anderledes hærdet Clementine vi møder, og svarmulighederne under samtalerne viser også, at hun ikke længere er så uskyldig og godtroende som den lille pige, man kendte i starten af fortællingen. Hun er blevet voksen lynhurtigt. Det er selvfølgelig en nødvendighed for at overleve, og de ting, hun oplever, kunne efterlade de fleste velvoksne mænd flæbende. Alligevel føler jeg ubehag, da jeg ser hende med pistolen for første gang. Så mange minder.

Naturligvis møder hun atter en bunke zombier, og skal igen løse mindre puzzles. Der er masser af gore, blod og ubehagelige sekvenser også her. Nøjagtig som tidligere. Dog er flere elementer finpudsede og dele af interfacet lånt fra The Wolf Among Us.

Der er dog alligevel en følelse for mit vedkommende af "åh nej ikke nu igen", når spillet nogle enkelte gange kører op i tempo, og jeg skal stryge til siderne for at undgå zombier. Især i de få tilfælde, hvor jeg føler at døden skyldes manglende reaktion fra spillet fremfor mine færdigheder. Men jeg bliver alligevel grebet. Jeg oplevede dog en enkelt scene, hvor en person dukkede op (eller rettere spilfiguren) på et sted vedkommende ikke hørte til. Altså en mindre bug, der dog ikke desto mindre fik mig revet ud af stemningen.

Apropos stemning, så er den ellers uovertruffen, og det skyldes ikke mindst Jared Emerson-Johnsons fortræffelige musik, der forstår at sætte tempo og levere en god akustisk baggrundscollage. Det skyldes dog også det veludførte stemmeskuespil og især de rasende lækre lydeffekter. Der er scener i spillet, hvor lydfiltret og legen med diskant og bas udnyttes så godt, at man næsten gyser.

Når afsnittet er færdigt, sidder man dog alligevel med følelsen af ikke at vide, hvad man håber på, og hvorhen det her fører. Og så er illusionen af valg ikke længere så let at sluge, selvom man kan gå videre fra ens tidligere gemte spil (hvis det er installeret). Det gør dog ikke så meget, for man vil bare gerne følge fortællingen, og samtidig føle at man har en smule at sige. Illusion eller ej.

Første del af TWD sæson 2 er kort sagt et rigtigt godt spil, også på trods af mindre problemer. Det er igen et køb værd, og efterlader mig kun med en konstatering: jeg vil have mere.

Alle billederne i denne anmeldelse fra iPad Mini Retina