
Indbydende udsigter, store gåder, religiøse fundamentalister og filosofiske debatter møder mig i de første timer af The Talos Principle 2. Det første, der slår mig i efterfølgeren til det fantastiske puzzle-spil fra 2014, er ikke gåderne, men historiefortællingen. Jeg står i en digital verden og hører en dæmpet stemme, der guider mig. Det føles trygt, og man ved, at man vil finde en vej frem. Denne gang er filosofi, videnskab og religion en meget større del af oplevelsen. De er de tre fundamenter for hele oplevelsen, ligesom de tre begreber i treenigheden er indbyrdes forbundne. Næsten hver eneste interaktion, uanset om det er en samtale med andre selvbevidste robotter eller maskiner, er der altid et spændende spørgsmål at tænke over. Det er som regel spørgsmål, som menneskeheden har forsøgt at besvare i tusindvis af år.
Når du vågner op som en Citizen Thousand, er du en nøglefigur i New Jerusalems fremtid og endda dagens sladder. Den hærgede by er stor og et syn for guder. Robotterne har opbygget en civilisation af asken fra menneskehedens kollaps og forsøger at undgå at begå samme fejl. I dette univers har menneskeheden overudnyttet Jordens ressourcer, overophedet planeten og sluppet en dødelig virus løs. En mystisk skikkelse ved navn Prometheus (den titan, der stjal ilden fra Zeus og gav den til menneskene) dukker op i en tordnende grå sky og inviterer indbyggerne til at følge ham til et mystisk ølandskab.
Robotterne fortæller dig tidligt, at de er skabt af menneskeheden, og derfor ser de sig selv som rigtige mennesker. Vores hovedperson og resten af castet forsøger hele tiden at finde deres plads i denne virkelighed. Samtidig opstår der sprækker mellem ældre og yngre maskiner. De, der kom først, deler ikke nødvendigvis det verdensbillede og de mål, som borgmesteren forsøger at etablere for indbyggernes fremtid. Ligesom med mennesker dannes der lejre og grupperinger. Blandt de kunstigt intelligente robotter ser vi sprækker. Religiøse doktriner kolliderer med både videnskabelige og filosofiske tilgange. Nogle gange føles det mere som en intellektuel udveksling af ideer end et spil.
De ældste maskiner ses som kloge og autoritative. De er blevet vejledt af den første maskine og har mødt mennesker. De får mig til at tænke på Jesus og hans disciple. Uden at afsløre noget som helst får den førstefødte status som profet. Hans budskab og lære danner grundlaget for byens indbyggere. Der er meget teologi (i den gamle betydning af ordet) og religiøs symbolik vævet ind i de filosofiske og videnskabelige spørgsmål, som titlen berører. Jeg synes, det er en af dens største styrker. Samtidig undrer jeg mig over, om opgaven med at stable kasser for at nå en knap har noget til fælles med resten af eventyret. Der er ofte modsætninger i, hvordan vores karakterer ser på verden, og hvad vi gør. Som spillere bliver vi ofte udfordret til at tænke over, om der er flere måder at se på komplekse problemer. Det er sjovt at se, hvordan de karakterer, du møder, også bliver udfordret i deres verdenssyn, og hvordan de kan ændre deres eget over tid.
"Talos Principle" er ikke bare et navn, men noget, der gennemsyrer hele eventyret. Straton af Strageira er en fiktiv græsk filosof, som diskuterer, hvad livet egentlig er, med sin maskine, som han kalder Talos. Vi støder også på databaser, hvor navne som Hobbes, G.K. Chesterton og Alfred, Lord Tennyson bliver nævnt. Croteam formår hele tiden at stille store og svære spørgsmål ved hjælp af etableret og fiktiv kultur, videnskab, filosofi og religion. Det bedste er, at man ikke behøver at have et svar. Men du får reaktioner fra verden omkring dig, afhængigt af hvad du siger til andre karakterer. Det er imponerende at kunne balancere gåder med givne svar og filosofiske spørgsmål på en så tilfredsstillende måde. At bruge denne dikotomi mellem løsninger på alle gåder og åbne spørgsmål uden svar i dialogen som grundlag for spildesign er en smule usædvanligt. Resultatet er, at The Talos Principle 2 giver dig lidt mere at tygge på og tænke over, selv efter rulleteksterne har kørt.
Jeg følte, at musikken bidrog til følelsen af at være en del af noget større. Den harmonerer med temaet og indfanger mystikken. Flere af stykkerne er både kraftfulde og smukke. Det er musik, jeg kunne lytte til, når jeg laver noget andet. Jeg må også give lidt kredit til lyddesigneren. Selv om lydene ikke overvælder dig, lyder alting godt. Et godt eksempel på dette er, at lydmixet, såsom lydstyrken af stemmer og omgivelser, altid er på et perfekt lydniveau. Intet lyder, som om det hører til et andet sted. Hvis du har et problem med noget, kan du justere mange lydindstillinger for at tilpasse din oplevelse. Når både musik og andre lyde er flettet ind i hinanden, fungerer æstetikken fantastisk godt.
Teknisk og grafisk ser det rigtig godt ud i forhold til, hvad det er. Omgivelserne er smukke og fulde af detaljer. De verdener, du besøger, føles omfattende og ser virkelig smukke ud. Det kan ikke matche årets store high-budget-spil, men det kommer tæt på. Belysningen er bestemt begrænset i hvert område. Det resulterer i, hvad jeg opfatter som meget håndlavede områder. Uanset hvor jeg stopper op og kigger på teksturerne, ser det godt ud. Spillet er dog crashet et par gange, og jeg har formået at låse mig fast i en væg ved to lejligheder. Bortset fra det har det hele fungeret godt. Jeg savner en manuel gemmefunktion. Det er risikabelt kun at gemme, når man går ud, hvis man sidder fast i en væg og går ud. Nulstillingsknappen til gåderne har ikke altid virket.
Spørgsmålet, du måske stiller dig selv, er, hvad man laver som spiller. Det er et spørgsmål, jeg har tænkt over i lang tid. Opsætningen er ret enkel. Du kan gå, hoppe og løbe. Du kan tale med figurer og vælge svarmuligheder. Du har også en app til sociale medier, hvor du kan interagere med andre beboere. Den tredje komponent er, at du, ligesom i forgængeren, går ind i små begrænsede zoner og løser gåder. Gåderne er struktureret således, at du skal løse otte af dem for at komme videre i historien. Du er fri til at tackle disse og flere skjulte modstykker i den rækkefølge, du ønsker. Selve gåderne indeholder deres egne unikke interaktioner med gadgets. Disse kan involvere at lukke energifelter ned, åbne huller i væggen eller give dig mulighed for at overtage kloners kroppe. Sværhedsgraden kan være lidt ujævn, men jeg har sjældent brugt mere end 25 minutter på et puslespil. Jeg kan godt lide variationen, og jeg har haft meget sjov med at løse de problemer, jeg er blevet stillet over for.
Hvis vi skal opsummere mine meninger om The Talos Principle 2, så ville jeg sige at du kan købe det uden den mindste bekymring. Det er en klar forbedring af et af mine yndlingsspil fra 2014 på præcis alle måder. Du bliver forkælet med strålende musik, acceptabelt stemmeskuespil, flot grafik, veludførte elementer af filosofi, videnskab og religiøse spørgsmål. Du tilbydes en god variation af gåder med både enkle og svære problemer at løse. Det forventes også, at du interagerer med mere komplekse og åbne spørgsmål. Hvert argument, du kommer med, bliver som regel mødt af andre. Jeg elsker også sammenstødene mellem personerne, ideologisk og på anden vis. Hvis du tilfældigvis kan lide det gamle Grækenland, er der også nogle sjove elementer relateret til det. Nogle ikoniske figurer fra den første titel vender tilbage. I sidste ende er det et meget underholdende produkt og en af flere favoritter i 2023. Det er en nicheoplevelse, men hvis du kan lide at overveje spørgsmål som vores rolle i universet, eller hvad en sjæl kan betyde for en selvbevidst maskine, har du sandsynligvis fundet et af årets mest interessante spil.