Under gårsdagens E3-pressemøde annoncerede Sony The Sly Collection, en samling med opdaterede HD-udgaver af de gamle PlayStation 2-spil Sly Cooper and the Thievius Racconus, Sly 2: Band of Thieves og Sly 3: Honor Among Thieves.
De har alle fået en ordentlig ansigtsløftning, og vil også kunne spilles i stereoskopisk 3D, hvis man er til den slags (og ellers har udstyret i orden). Nogle af minispillene vil desuden kunne spilles med PlayStation Move, og alle tre spil får selvfølgelig tilføjet trophies til de samlegale.
The Sly Collection lander i butikkerne til efteråret.