Jeg er Gud, og mit kongerige er velstående og retfærdigt. Næsten idyllisk, hvis jeg selv skal sige det. Altså, hvis man ser bort fra at jeg ved et uheld kom til at ofre min troldmand til det lokale afgrundsmonster. Min konges tvivlsomme metoder til at etablere fordelagtige udenrigsrelationer kan vi nok se gennem fingrene med. Og hans hang til at sende undersåtter i gabestokken til en omgang æggekast behøver vi ikke nævne. Okay, min monark har en lidt skæv moral. Faktisk er han rigtig tarvelig. Men ellers er Steintopia et helt okay sted at opholde sig.
The Sims Medieval er, for lige at slå det på plads, ikke The Sims 3 i middeladerkostume. Grænsefladen og måden, man interagerer med sine simmer på, er dog i store træk den samme. De sover og spiser. De socialiserer, slås og bliver forelskede. Danner par og får børn. Men hvor The Sims 3 havde et åben, nærmest uforpligtende oplæg, er The Sims Medieval mere struktureret. Der ligger nemlig et stort fokus på at udføre diverse opgaver, skaffe erfaringspoint og stige i niveau. Mindre dukkehus og mere rollespil, altså.
I The Sims Medieval kan man ikke styre mere end én sim ad gangen. Man har en gruppe såkaldte helte-simmer med meget specifikke arbejdsopgaver (monark, præst, troldmand, ridder og så videre) at vælge imellem, og man kan altså kun direkte styre den sim, der er aktiv i den pågældende opgave. Det er anderledes fra tidligere spil, og kan i starten føles en anelse begrænsende og uvant for den garvede Sims-spiller. Men man tilpasser hurtigt sin spillestil efter de nye præmisser. Og skulle omvæltningen være for stor, er der altid en omfattende tutorial lige ved hånden.
Inden man begynder at detailstyre sine simmer mod storhed, skal man vælge en målsætning for ens rige. Hver målsætning indeholder en samling opgaver. Efterhånden som man spiller låser man op for nye bygninger at placere rundt omkring i riget, nye helte-simmer, nye opgaver og i sidste ende nye målsætninger. Det betyder at man faktisk kan gennemføre spillet. Tænk engang!
Opgaverne varierer fra alt mellem at jage bjørne i skoven, invitere andre kongelige til slottet og brygge øl efter specialopskrift til at deltage i fiskekonkurrencer og rense riget for ondsindede gobliner. Oftest er der en sjov twist på det hele, og historien der formidles mellem opgaverne er munter og opfinsom. Humoren er gennemgående hyggelig, og det sker at jeg bryder ud i pludselige latteranfald over mine simmers gale påhit. I høj grad på grund af deres overdrevne kropssprog og måden de interagerer på.
Grafisk er det bedårende. EA har fanget det der stereotype, romantiserede billede af middelalderen, og skildret det på typisk Sim-vis. Detaljerigdommen i alt fra indretning til tøj er høj. Omgivelserne kan være en anelse grovskårne, men det er antageligvis for at holde systemkravene nede. Lydmæssigt er simmernes konstante vrøvlesnak sjov som altid, og musikken er pompøs, eventyrlig og medrivende.
I de typiske Sims-spil er jeg typen der elsker den kreative byggedel af oplevelsen mere end levedelen der kommer bagefter. Jeg kan sidde i timevis og bygge mit drømmehus, for derefter at gå videre og skitsere et nyt. Men det her er ikke et typisk Sims-spil, og hele byggedelen er desværre blevet fjernet i Medieval. Bygningerne leveres i stedet i færdig stand. Man kan stadig indrette, dekorere og bestemme hvordan simmerne skal se ud, men jeg kan ikke undgå at være en lille smule skuffet over ikke at kunne designe min egen højborg.
EA værner om deres casual-publikum, så sværhedsgraden er ikke specielt høj. De fleste opgaver ordnes uden de store problemer, selvom man faktisk også kan fejle dem. Men som regel er lidt tålmodighed det eneste der kræves. Der er dog lidt mange gentagelser i opgavestrukturen, og det havde været skønt at kunne slappe af med lidt byggeri mens man ladede eventyrlysten op igen.
Nu vi er inde på minussiden kan jeg også nævne at kameraet er lidt drilsk og har en tendens til at ende bag objekter, der spærrer for udsynet. Desuden føles det som om EA i vanlig stil har lavet god plads til udvidelser. Dog bydes der stadig på mange timers underholdning med masser at opleve og gøre.
The Sims Medieval gennemsyres af en livsbekræftende ånd, som krydses med store doser herlig humor. Der er noget særligt ved hele præsentationen, så gør mig oprigtigt glad. Middelalderen er ikke rigtig fuld af de samme muligheder som nutiden i simmernes verden. Men i stedet for at bekymre sig med tidstypiske problemer som pest og hungersnød, danser The Sims Medieval som en bande sorgløse Monty Python-riddere på bordet, synger, larmer og laver narrestreger. Og det rækker faktisk ret langt.