The Sims 4

Om dagen er han tech supporter, der hader sit job og ikke har haft en eneste dag på arbejdet, hvor han ikke har følt sig anspændt. Om aftenen både modder og hacker han sine yndlings computerspil og scorer billige internetpoint ved at trolle fora. Min Simmer har jeg kaldt Mike Ross og han er, ulig tv-personligheden jeg har hapset navnet fra, en rigtig enspænder og har det faktisk rigtig fint med at være limet til foran skærmen. Mike har ikke altid været sådan.

Værktøjerne for at bygge sine Simmere har fået sig et større løft i Sims 4, og det er nu langt lettere at forme sit levende ler lige som man vil have det. Der hives og vendes bare i den kropsdel, der skal gøres større eller mindre, hvad enten det er kindben, lår, under- og overarme eller hvad der nu kan tænkes. Alt kan leges med. Det er en fornøjelse at forme Mike, for selvom jeg har prøvet det rigtig mange gange før, så er det tydeligt at folkene hos Maxis har lagt mange ressourcer i, at alle kan få en Simmer præcis efter eget hoved. Det er lige til man når tøjskabet, og opdager at det er taget i den helt modsatte retning. Hvert tøjstykke har nu et meget begrænset farve- og mønstervalg, i modsætning til Sims 3, hvor der tit var gode muligheder for at få sin yndlingssweater i lige præcis den farve man har lyst til. Nu handler det så om at krydse fingre og håbe at de fire inkluderede farveskemaer var, hvad man havde håbet på.

Simmerne har igen en bunke livsmål man kan vælge mellem. Som vi efterhånden kender det fra de forrige to Sims-spil, kan der stiles efter ting som rigdomme, popularitet, viden, sport, natur og kærlighed. Udover det skal der vælges tre personlige træk, såsom at være ambitiøs, klog, renlig og fjollet. Jeg havde høje ambitioner for Mike og valgte derfor at hans mål med livet var at blive stenrig. Til det formål skulle han være rigtig munter, materialistisk og som sidste karaktertræk meget ambitiøs.

Rammerne for et succesrigt liv var som skrevet i stjernerne, men før jeg ved af det har hr. Ross fundet sig til rette foran computeren og vil nærmest ikke give slip. Simmerne er for alvor blevet ramt af følelser og forskellige humører. I stedet for at have en stor humørbar, der skifter fra grøn til rød alt efter hvor mætte, rene og underholdte de er, lader Simmerne sig nu påvirke af stort set alt de har med at gøre i deres hverdag. At sove i en dårlig seng kan således sætte sit spor på Simmernes humør, og de kan være utilpasse de første mange timer, der senere kan lede til anspændthed. På samme måde kan de også føle sig flirtende og dermed have lettere ved at score andre Simmere ved hjælp af one-liners. Det er et spændende tiltag, der er med til at øge sværhedsgraden, da det ikke altid er lige til at gennemskue hvad der higer dem.

Simmerne er også blevet kloge og kan nu multitaske. Det er nu muligt at gøre det, mange af os muligvis ikke har lyst til at indrømme vi gør, nemlig at browse på nettet mens man sidder på toilettet. Noget så simpelt som at kunne sidde på en seng og spise ved siden af en Sim, der spiller computer ved skrivebordet, og rent faktisk kunne snakke med dem er med til at gøre det hele lidt mere levende og knap så robotagtigt.

Nøgleordet for Sims 4 har tydeligvis fra udviklerens side været brugervenlighed. Jeg er en af de få, der aldrig lod sig lokke af at bygge det perfekte hjem i Sims. Det var besværligt, tog alt for lang tid og så blev resultaterne bare aldrig helt som jeg ville have dem. Ligesom det var tilfældet med udformningen af Simmerne selv, så er hele byggeprocessen centreret omkring at trække og vende både gulv, vægge og møbler. Hvor 50% af byggetiden i ældre Sims-titler (jeg kigger på dig Sims 1) blev brugt på at fjerne fejlplacerede vægge og få sved på panden over størrelsen af rummene, er det nu bare at trække i væggene for at lægge til og tage fra. Blev toilettet for småt og soveværelset for stort er det bare at trække skillevæggen ud mod soveværelset for at gøre værelset mindre til fordel for badeværelset. Det eneste der mangler i processen er muligheden for at forme selve terrænet og bygge en svømmepøl, hvilket til gengæld virker som en sær ting at tage ud af spillet.

Jeg er overrasket over mængden af møbler , der denne gang ligger og venter i kataloget. De er til gengæld gemt bag en mur af bedrifter man skal igennem for at kunne låse op for mange af dem. Det er forholdsvis simple opgaver, såsom at opnå højeste niveau i madlavning for at få det bedste køkkengrej og være rigtig god til programmering og gaming for at oplåse al elektronik. Det er en fin måde at opstille krav fra spilleren, men det gør også at det hele føles lidt mere skrabet ved første øjekast.

Simmernes muligheder for at tilslutte sig med omverden har gang på gang fået sig en stor overhaling. Lige fra Sims 1 der bestod af en håndfuld huse til Sims 2, hvor der nu var et større nabolag at udforske. Sidst var det Sims 3, der smed tilværelsen ud i en stor by med omkringliggende naboer og offentlige steder, der levede og udviklede sig hvad enten du hjalp til eller ej. Sims 4 går et kæmpe skridt tilbage når det kommer til dette punkt, og vender tilbage til mindre nabolag i en større by. Væk er i øvrigt også dynamiske forandringer hos naboer, for de holder sig nu til samme alder, samme husholdning og samme alt andet medmindre du aktivt vælger at styre dem.

På trods af at man nu bor på mindre gader, er man stadig kun i sin egen lille verden. Man kan se nabohusene, men man skal decideret indlæse sig frem til dem og igennem endnu en indlæsning ved hjemrejsen. Det gør det til en langsommelig affære, og var med til at gøre at 95% af min spilletid foregik i eget hjem. På samme måde har man også gjort det at tage på arbejde til noget af det kedeligste man kunne forestille sig. Når mødetiden nærmer sig, går simmeren ud foran huset og forsvinder i de næste mange timer. I denne periode kan man absolut intet gøre udover at vente. Man kan hverken tjekke humør, egenskaber, livsmål eller noget som helst. Man kan vente.

Det er ved at blive en kedelig sag at måtte opgive kæledyr, rejsemål, byture og årstider hver eneste gang der bliver smidt en ny grundpakke på bordet og jeg synes egentlig sagtens man kan vente med at hoppe med på Sims 4 til de får smidt i hvert fald et par grundlæggende udvidelsespakker på markedet, som alle og enhver ved nok skal komme. Når den sikre kæledyrspakke engang udkommer, har jeg brugt knap 1400 kroner på den tilføjelse til mine fire grundpakker. Jeg ved ikke om det siger mest om mig eller seriens opbygning.

Når alt kommer til alt tager Sims 4 serien i den rigtige retning på rigtig mange punkter. De mange værktøjer, når det kommer til at opbygge både Simmer og hus, er en herlig tilføjelse, og de dynamiske humører gør hele affæren langt mere levende og spændende. Savner jeg alle mine udvidelsespakker fra de gamle spil? Uden tvivl, og jeg er ærligt talt bange for at miste interessen længe før de løfter sløret for første indholdspakke. Er du hærdet Sims 3-spiller vil jeg klart anbefale dig at holde fast i den lidt endnu, da indholdet i Sims 4 ikke vil holde dig fanget særligt længe. Er du derimod ny i Sims-universet, er Sims 4 slet ikke et dårligt sted at starte.