Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Secret of Monkey Island - Special Edition

The Secret of Monkey Island

Et tårefyldt gensyn med en uddødelig sørøver. Vi udstyrede Magnes Tellefsen med en papegøje og et træben, og sendte ham på eventyr.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Monkey Island-serien satte i sin tid standarden for en række point-and-click adventure spil som skulle dominere store dele af 90'erne. LucasArts har nu sluppet det første spil i serien i en ny udgave, hvor grafikken har fået en afpudsning, et nyt kontrolsystem er udviklet, musikken og lydeffekter er indspillet på ny, og hvor alle personerne har fået deres egne stemmer. Og det fungerer bare.

Men først lige en introduktion til de uindviede: The Secret of Monkey Island er et klassisk point-and-click adventure hvor man samler objekter op, og bruger disse til at løse gåder for at avancere historien. Kun fire gange i løbet af spillet kræves det at man handler inden for et specifikt tidsrum, og resten af tiden kan man roligt sætte sig tilbage og fokusere på løsningen af gåder. Det er på humoristisk vis heller ikke muligt at dø eller sidde fast på sådanne vis, at man må spille dele af spillet om igen.

Vi befinder os et eller andet sted i Karibien. Guybrush Threepwood ønsker mere end noget andet at blive en mægtig sørøver. For at opnå dette må han stjæle, drage på skattejagt og ikke mindst indgå i fægtedueller hvor den der kan finde på de bedste fornærmelser vinder. I løbet af disse opgaver snubler han over den uimodståelige guvernør Elaine Marley og spøgelsespiraten LeChuck, og må senere bevæge sig ud på et heltemodigt eventyr for at finde den sagnomspundne ø, Monkey Island.

Historien er velskrevet og dialogen holder et afsindigt højt, humoristisk niveau hele vejen igennem. Det anbefales derfor altid at gemme hvad der virker som det mest sandsynlige svar, til slutningen af samtalerne, for på den måde at få alt med hvad spillet har at byde på at vanvittige dialoger. Det er tydeligt at spillegenderne Ron Gilbert, Tim Schafer og Dave Grossman har moret sit stort da de skrev dialogen, og fandt på de finurlige gådeløsninger. Det er ligeledes imponerende at se hvor godt humoren og historien holder selv den dag i dag, mange år efter originaludgivelsen, for heldigvis er alt dette aldeles uforandret i forhold til det originale spil.

Dette er en annonce:

Grafikken har derimod fået sig en kraftig overhaling, og baggrundene er specielt nydelige. Grafikkerne har ikke ændret meget på originaldesignet, og har i stedet fokuseret på at opgradere detaljeniveauet og tilføje små animationer som blæser lidt mere liv i omgivelserne. Det har også en praktisk værdi, eftersom vigtige genstande bliver lidt lettere at genkende, og man derfor ikke forceres til at klikke skærmen igennem for at være sikker på at man ikke er gået glip af noget.

Hvad angår persongalleriet, har man med det grafiske tydeligt fået lov til at ændre så meget man ville. I stedet for den semirealistiske fremtoning man kendte fra originalen, føles det nu mere som om man sidder og ser på en tegnefilm fra børne-tv. Den ubeskriveligt tåbelige hårpragt på Guybrush er et kapitel for sig selv, men det største problem er at de fleste af figurerne nu faktisk har mindre personlighed, end de pixelerede originaler.

Stemmeskuespillet er heller ikke noget at skrive hjem om. Det vil sige Dominic Armato, som også er brugt som stemmeskuespiller på de to sidste Monkey Island-spil, gør et fabelagtig job, ligesom også nogle af statisterne rammer stilen perfekt. For de flestes vedkommende gælder det dog at de er præget af overdrevet skuespil og dårlig timing, noget som tager livet af nogle af de bedste pointer fra dialogen.
Musikken og effekterne kan man derimod ikke sætte en finger på. De originale MIDI-melodier er indspillet på ny med ægte instrumenter, og de primitive lydeffekter er byttet ud med mere realistiske af slagsen. Baggrundseffekterne er dog alligevel kronen på værket, da de bidrager enormt til stemningen gennem hele eventyret, og specielt mærkbart er det i jungleområderne.

Hvis du, som jeg kan lide den nostalgiske følelse af den gamle grafik, de slidte lydeffekter og manglen på stemmer, har LucasArts lavet en løsning som praktisk talt udvisker enhver negativ ting ved opdateringen: med et enkelt tryk på en knap (Back-knappen på Xbox 360 -controlleren) skifter spillet nemlig mellem den nye og den gamle version. Yderligere er de kommet på et snedigt system hvor styrekrydset på controlleren totalt erstatter kommandolinjen nederst på skærmen fra den gamle version.

Dette er en annonce:

The Secret of Monkey Island er et vigtig stykke spilhistorie og bør spilles af alle. Hvis opdateringen kan bidrage til at en helt ny generation af spillere får lyst til at snuse til hvad der meget muligt kan være den sjoveste spilserie nogensinde, er jeg helt og holdent for det. Selv om jeg kan alle gåderne udenad, er The Secret of Monkey Island et af de spil jeg gang på gang vender tilbage til for en nostalgisk gennemspilning.

The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
The Secret of Monkey Island - Special Edition
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The Secret of Monkey IslandScore

The Secret of Monkey Island

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Tellefsen

The Secret of Monkey Island er relanceret med ny grafik og lyd, men har det mistet noget af stemningen? Magnus har taget turen gennem eventyret igen og er klar med dommen...



Indlæser mere indhold