Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Outlast Trials

The Outlast Trials (Early Access)

Vi giver en foreløbig dom på Red Barrels' risikable multiplayer-fortolkning af deres ikoniske gyserserie.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det har ikke været en perfekt rejse for Red Barrels Outlast-serie. Det første blev hyldet som en fantastisk horroroplevelse, hvor vi som journalister fik lov til at udforske et sindssygehospital. Det andet brød spillerens forventning med sin inspiration fra film som Children of the Corn og fik os til at gemme os i nordamerikanske majsmarker. Efterfølgeren var i højere grad præget af religiøse kulter og jagtscener. Det imponerede dog ikke alle med sine spilmekanikker, der resulterede i en masse klassisk "trial and error". The Outlast Trials springer alt dette over, og placerer os kronologisk før det første spil.

Du er en hjemløs/navnløs karakter, som du vælger udseendet på i begyndelsen. Din karakter bliver udsat for frygtelige eksperimenter, og du bliver sluppet ud i spillets verden med din psykiater som din eneste ven. Han vil løbende tale med dig og vejlede dig mellem missionerne. Du er fanget i en gigantisk lagerbygning, hvor eksperimenterne finder sted, og dette sted er omgivet af andre nybyggede strukturer, der er designet til at ligne en lille by. Forsøgspersonerne er derefter blevet sat fri, men helt frie er i naturligvis ikke. Du er en forsøgskanin sammen med op til tre andre.

The Outlast Trials
Dette er en annonce:
The Outlast Trials

Det er tydeligt fra start af, at The Outlast Trials er designet til fire spillere. Selv om fortællingen vejer tungt i de forskellige baner, er det straks tydeligt, at dette er bedst at nyde sammen med andre. For at indlæse en bane går du ind i en af fire roterende døre eller sætter dig på en af fire stole. Derfor overrasker det dig nok ikke, at min tid med spillet var præget af en masse genspillede og genbrugte baner, de såkaldte "trials". Du vælger en mission, dit loadout, og kan derefter hoppe ind i en bane ud fra de parametre du selv har bestemt. Gameplay-mæssigt adskiller det sig en smule fra sine forgængere uden at miste den identitet Outlast er kendt for. Du kan åbne døre langsomt, fjenderne jagter dig, hvis du bliver opdaget, og gyset er allestedsnærværende.

Det jeg fandt frustrerende, var alle de allerede veletablerede tricks i genren, som spillet kaster efter dig i en pærevælling. I en tidlig bane skal du snige dig ind på en politistation og dræbe et vidne. Du begynder at skyde ham, og strømmen går, og nu skal du så finde ud af, hvordan du kan gå ned i kælderen, reparere, fylde op og genstarte generatorerne. Normalt kan du se målene og derigennem visualisere afslutningen på missionen foran dig, men du skal løbe et maratonløb rundt om målet, før du kan gennemføre det hele. Det fungerer bedre med flere andre spillere, og det skyldes, at ekstra spillere kan bære flere genstande, løse gåder sammen og gennemføre banerne lettere. Hvis du er alene, bevarer du flere af gyserelementerne, men du får stadig ikke en fokuseret fortælling med etablerede hovedpersoner, som i tidligere installationer af serien.

Det er ganske let at udføre missioner. Gameplay-mæssigt er der mange ligheder med forgængerne. Du har ikke et kamera denne gang, men får i stedet et sæt nightvision-briller. Du kan genoplade disse, når energien løber tør, ved hjælp af batterier du finder, men du skal spare på ressourcerne. Historien gør et anstændigt stykke arbejde med at sælge sit tema og forbinde det med seriens sammenhængende fortælling. Jeg vil ikke afsløre noget, men der er godbidder at finde, hvis du vil vide mere om dette univers. Jeg kunne især godt lide selve designet af denne verden, da miljøerne er nedbrudte, ødelagte og "lived-in", hvis det giver mening, og det minder mig om scenerne fra byer med nylige voldelige optøjer. Du kan også finde artefakter og samlerobjekter, der kan bidrage til den samlede indsats. Banerne er ikke kun befolket af bosser og fjender, men også af folk, der gerne vil være i fred. Selvom de baner, du bevæger dig igennem, repræsenterer bygninger og andre ting, har Red Barrels gjort et godt stykke arbejde med de her miljøer.

Dette er en annonce:

Spørgsmålet er dog, om det virkelig er det, som fans af det første og andet spil er ude efter. Nogle gameplay-aspekter, såsom seriens identitet og det visuelle design, ligner forgængerne. Men layout, missionsdesignet og banedesignet minder om Dead By Daylight, Last Year: The Nightmare, Back 4 Blood og Phasmophobia. Det er et skarpt genre-skifte på omtrent samme niveau som mellem Dawn of War og Dawn of War II. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg kan eksempelvis bedre lide sidstnævnte end førstnævnte. Jeg har haft en del sjov med at undgå fjender, gemme mig for monstre og komme igennem banerne. Det er altid godt at have evner, der gør dette lettere, eksempelvis. kan du vælge en evne inden du starter, der gør det muligt at vælte barrikader hurtigere eller flygte lettere. Men Samtidig savner jeg den mere veldrejede stil fra hovedspilene. Der er bare ikke samme finesse i en multiplayer setting, og selvom at Red Barrel har præmissen, og sågar nærmest mekanikkerne, så er det slags indbygget paradox i The Outlast Trials, et paradox der ikke nødvendigvis kan fikses med mere indhold, eller tekniske rettelser.

The Outlast Trials
The Outlast Trials

Der er et knudepunkt, som du vender tilbage til mellem missionerne. Din hjemmebase er en celle på en afdeling af et psykiatrisk hospital. Der er senge, værelser og nogle karakterer, som du kan købe ting af. Det er her du planlægger med dine allierede, tester dit loadout og køber det du har brug for. Jeg er spændt på at se, om det vinder folk over. Jeg er ikke i tvivl om at det er lidt af en prøvelse, ironisk nok, for de fleste vil nok ankomme for foden af førnævnte paradox, nemlig at The Outlast Trials umuligt kan være lige så uhyggeligt som sine forgængere. Gode kooperative modes indebærer som regel kompromiser for solospillere, hvilket er tilfældet her, og eksempelvis tager fordybelsen lidt skade, når man skal vælge missioner, bane, lede efter spillere i lobbyen og meget andet, i stedet for at få serveret mellemscener, og en ny bane, med det samme.

På trods af fokus på samarbejde er jeg vild med designet af verdenen og figurerne, og lyden er fantastisk. Universet er også generelt stadig interessant. Jeg synes dog, at gyset forsvinder hurtigt, selvom fjendevariationen er god, og man føler sig konstant udsat. Når man går igennem den samme bane flere gange i træk med forskellige missioner sammen med venner, falder frygtniveauet en smule. Samtidig er det godt lavet for det, det er. Du får kompetent stemmeskuespil, solid grafik, god art direction og et ret velfungerende spil. Der er tekniske fejl, AI'en trænger til at blive finpudset, og det er ting, som udviklerne arbejder på. Men, det er ikke i sin 1.0-version endnu, da vi her får en Early Access-version.

Alligevel vil jeg ikke råde dig til at spille The Outlast Trials alene. Jeg vil anbefale dig at tjekke det ud, hvis du vil prøve noget nyt med et par venner og tilfældigvis kan lide Outlast. Kosmetiske ting som at male din fængselscelle og andre ting engagerer mig dog ikke rigtig, selvom mulighederne var mange og der var masser at låse op for med valutaer, som du tjener efter missioner.

The Outlast Trials
The Outlast Trials

Konflikten mellem seriens arv og dette nye skridt er mærkbar. Jeg er splittet, på den ene side er jeg begejstret for noget nyt, men på den anden side holder banerne bare ikke til det antal gennemspilninger, jeg bliver bedt om at gennemføre. Det bliver alt for hurtigt trættende. Selv om jeg foretrækker gys alene, ved jeg, at mange mennesker elsker at tackle skræmmende ting sammen, og det kan være interessant. I sidste ende er det et kompetent fundament, som der skal arbejdes lidt mere på i løbet af Early Access, så 1.0-versionen bliver så god som muligt.

Hvis det lykkes udviklerne at løse nogle af de problemer, jeg oplever, tilføje mere indhold og finpudse deres arbejde, kan det ende med en højere bedømmelse. Men som det ser ud nu, er jeg blevet underholdt, men ikke imponeret. Nogle aspekter er gode og andre er mangelfulde. Hvis du har en flok kammerater og gerne vil spille noget ubehageligt, er det noget du skal holde øje med. Jeg forlader Early Access-versionen med håbet om, at det bliver et stabilt multiplayer spinoff. Min bedømmelse er også lidt begrundet i en skuffelse over at det er skabt til et andet publikum end den første og anden version, da jeg hurtigt indså at jeg ikke var lige så engageret i dette på samme måde som i forgængerne.

HQ
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Solid grafik, fantastisk stemmeskuespil, effektiv atmosfære, simple men gode puslespil.
-
Multiplayer ødelægger simpelthen gyserelementerne, alt for repetitivt, at tilpasse sin celle er ikke synderligt spændende.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The Outlast TrialsScore

The Outlast Trials

ANMELDELSE. Skrevet af Kieran Harris

Red Barrels gyserspil forlader nu Early Access, og vi fælder nu en endelig dom.



Indlæser mere indhold