The Outer Worlds - Murder on Eridanos

Det kan være lidt svært at vende tilbage til et spil, man ikke har spillet længe. Man dukker sig, når man vil løbe, skifter våben i stedet for at lade, og hvad er det præcist, karaktererne snakker om nu? Sådan havde jeg det i hvert fald indledningsvist, da jeg startede Murder on Eridanos, den anden og sidste udvidelse til The Outer Worlds fra 2019. Heldigvis gik der ikke længe, før jeg igen var helt opslugt af spillets univers. Udvidelsen indeholder nemlig alt det, som fungerede så godt i originalen, men tilføjer dog heller ikke nævneværdigt nyt til den succesfulde formel.

Som navnet mere end antyder, er Murder on Eridanos et mordmysterie i bedste Hercule Poirot-stil. Galaksens største filmstjerne Halycon Helen er blevet myrdet. Gerningsstedet er det opulente Grand Colonial Hotel, og mistænkte er der nok af. Er det Helns temperamentsfulde kæreste, sportsstjernen Black Hole Bertie, som har ladet raseriet løbe af med sig? Kunne den fallerede skuespiller Spencer Woolrich have en finger med i spillet? Eller hvad med den berømte forretningsguru, der for nyligt måtte lægge øre til stjernes kritik? Det er selvfølgelig op til dig at finde ud af, hvem gerningsmanden er, siden alle problemer i solsystemet - store som små - jo i sidste ende skal løses af det tapre mandskab på The Unreliable.

Obsidian er kendt for deres underholdende interaktive fortællinger, og denne udvidelse skuffer ikke. Mordmysteriet fanger den helt specielle kvalitet fra billige kriminalromaner, hvor detektiven ikke kan gå to skridt uden at vælte over en ny mistænkt, et spor eller endda endnu et lig. Og så passer det hele glimrende ind i spillets Golden Age science fiction-univers, der flyder over med referencer til pulplitteratur, radiodramaer og lavbudgets tv-serier. Mysteriet skal du selvfølgelig ikke løse alene, for du får også hjælp af dine kammerater, der ligesom i hovedspillet har unikke kommentarer og dialogmuligheder alt afhængig af situationen. Det resulterede i morsom dialog, da den Tossball-gale Felix undervejs mødte sit store idol, og jeg kom vist også til at fornærme SAM, da jeg var lidt hård i vendingen over for en anden robot.

Du får faktisk også en ny hjælper, dog i en lidt utraditionel forstand. Det drejer sig om The Discrepancy Amplifier, en håndholdt scanner, du (næsten) anvender som et normalt våben. Fremfor at zoome ind på fjender, zoomer du dog ind på skjulte spor, som dens indbyggende AI hjælper med at analysere. Det minder om det klassiske "detective vision" kendt fra spil som Batman: Arkham City. Men det er en tand mere dynamisk, da scanneren også har et talemodul, hvilket leder til både skarpe observationer og sarkastiske kommentarer alt efter dine evner som detektiv.

Selvom scanneren er sjov, så tilføjer den reelt set ikke det store til spillets gameplay, men det gør heller ikke så meget, når nu The Outer Worlds øvrige rollespilsmekanikker egner sig glimrende til et detektivspil. Du kan få information ud af de mistænkte på et utal af måder alt efter din spillestil og evner i for eksempel dialog, hacking og medicin. Og du har også mulighed for at påvirke de enkelte karakterers skæbne gennem dine valg.

De mange spor leder fører dig rundt på hele Eridanos, som er en svævende koloni ikke ulig Columbia i Bioshock Infinite. Og det kan betale sig at følge alle ledetrådene, selvom det ikke er nødvendigt for at nå spillets slutning. For ikke nok med at det kaster mere lys over mysteriet, så er kolonien i sig selv værd at udforske. En billedskøn naturpark, beskidte industriområder, dybe grotter og underjordiske komplekser. Variationen er stor, og der er virkeligt kælet for selv de mindre detaljer. For eksempel efterforsker du undervejs en skuespiller. Hans opstyltede dialog afslører ham som ganske selvoptaget, men skulle du være i tvivl, kan du blot kigge rundt på hans værelse. Her hænger plakater fra hans tidligere serier og film, ligesom der på kommoden ligger en gevaldig stak headshots, klar til at få en signatur, hvis nu de ivrige fans skulle kigge forbi.

Nu hvor vi snakker headshots, så kommer du selvfølgelig også til selv at begå en del mord undervejs. Fjenderne er sådan set varierede nok på overfladen, hvor gigantiske hvepsesværme og zoombielignende mennesker faktisk udgør nogle af de mindst farlige af slagsen. Men desværre anvender de stort set alle den samme taktik. Den går ud på at storme imod dig og gøre stor skade fra tæt hold. Monstrene er sjældent farlige fra distancen, og desværre giver udvidelsen ikke mere taktisk dybde. Der er tre nye energivåben, som du kan låse op for gennem historien eller sidemissioner, men de gør heller ingen nævneværdig forskel.

Nej, Murder on Eridanos er for dig, der foretrækker diplomatiske løsninger og lange samtaler. Heldigvis er stemmeskuespillet stadig helt i top, omend de sjoveste replikker ofte er på skrift. Det drejer sig selvfølgelig om dine egne dialogvalg, der igen er meget varierede, grænseoverskridende og helt igennem gakkede. Når det kommer til præsentationen, halter kun musikken en anelse. Den unikke setting lægger ellers op til nogle bombastiske blæsere og medrivende melodier, men desværre er soundtracket en kende underspillet og ofte helt fraværende.

Udvidelsen giver omkring seks timers spilletid, hvis du kun fokuserer på efterforskningen, og dertil kan lægges to, tre timer, hvis du også giver dig i kast med de forskellige sidemissioner og udforsker hver en krog. Det må siges at være mere end godkendt for en DLC til denne pris. Det maksimale level er også blevet hævet til 36 (mod 30 i originalen og 33 i den forrige udvidelse), så der er mulighed for at forbedre sin karakter en smule.

Obsidian har taget sig god tid med udvidelserne til The Outer Worlds, og det har betalt sig. Murder on Euridanos byder på en spændende efterforskning, der passer perfekt ind i spillets univers og overordnede gameplay-struktur. Lidt flere nye gameplay-elementer eller bedre kampscenarier havde pyntet, men denne udvidelse er bestemt stadig alle pengene værd.