Free Range Games har annonceret, at deres kommende co-op survival crafting-titel The Lord of the Rings: Return to Moria vil blive lanceret digitalt på PC og PS5 den 24. oktober. En fysisk udgivelse til PS5 følger også kort tid efter, den 5. december. Det skriver IGN.
Return to Moria giver spillerne mulighed for at skabe deres egen karakter, før de begiver sig ind i Morias miner, hvor der skal udvindes ressourcer og skabes nyt udstyr.
Spillet kommer også til Xbox Series S/X på et ikke nærmere bestemt tidspunkt i begyndelsen af 2024.