Vi har været ret velsignet med Ringenes Herre-spil gennem årene. Uanset om det er filmtilknytningerne, Lego-eventyrene eller Middle-earth Shadow of-serien, har der været mange interessante og overbevisende titler baseret på Tolkiens verden. Men desværre, tidligere på året, ændrede The Lord of the Rings: Gollum alt dette og placerede en massiv plet på dette fantasiunivers og lagde i forlængelse heraf et enormt pres på udvikleren Free Range Games for ikke at gå lige så galt i byen med deres survival-titel, The Lord of the Rings: Return to Moria. Det har de heldigvis ikke.
Return to Moria er et af de eneste projekter i hele Middle-earth-serien, der har forsøgt at udforske den såkaldte "Fourth Age", og hvad der skete efter begivenhederne i Ringenes Herre. Som titlen på spillet antyder, handler det om en gruppe dværge ledet af Fellowships Gimli på vej tilbage til bjergriget Moria med den hensigt at genvinde det fra gobliner og de andre grimme væsner, der lurer dernede, og returnere det til dets tidligere herlighed. Problemet er, at historien aldrig rigtig når så langt, da du lige i begyndelsen af spillet finder din enlige dværg (eller et par dværge, hvis du slår dig sammen med en ven) fanget i Moria uden nogen klar vej ud efter et sammenbrud, hvilket betyder, at du ender med kun én mulighed - at vove dig dybere ind i mørket i håbet om at finde en alternativ udgang.
Herfra kaster spillet alle mulige former for overlevelsesmekanikker efter dig. Du er nødt til at håndtere sult og træthed, sundhed og udholdenhed og forskellige andre mindre systemer, såsom temperatur og mørke, som, hvis de ikke er vedligeholdt, vil besvære dig med uhjælpsomme debuffs, der påvirker din dværg, indtil du fikser dem. Overlevelsessystemerne er for eksempel ikke så krævende som Sons of the Forest, men du bliver nødt til at være opmærksom, hvis du har til hensigt at holde dig i live i bjergets mørke dybder.
Din listige dværg i stand til at bygge og konstruere alle mulige genstande og strukturer, der gør dem i stand til at skabe et sikkert tilflugtssted, hvor de kan tage et pusterum, tilberede mad, opbevare indsamlede ressourcer og meget mere. Dette er en samlet konstruktionspakke, der minder om Fallout 76 og andre overlevelsesspil med håndværkselementer, da det handler mere om at sammensætte definerede byggeklodser for at bygge den struktur og de faciliteter, du har brug for. Generelt er Return to Moria faktisk mindre et spil om at bygge, og mere en udforskningsbaseret crafting-titel.
Og dette er en vigtig ting at vide, for i modsætning til nogle overlevelsesspil er der en slags historie i hjertet af Return to Moria. Selvom du kan bruge lige så meget tid, som du kan lide på minedrift at og bygge ting, er målet primært at undslippe Moria, og for at gøre det skal du konstant vandre gennem de forladte haller, bekæmpe horder af goblins og orker og opdage nye materialer og opskrifter som vil gøre dig i stand til at bygge genstande af bedre kvalitet til at mine gennem hårdere materialer og give dig mulighed for at kæmpe mod farligere trusler. For at sikre, at du ved, hvor du skal hen, følger du waypoints, der har en tendens til at føre dig af den samme vej, som Fellowship of the Ring tog før dig, mens du finder noter fra Gandalf, der åbner vejen for lore posts, der tilføjer ekstra kontekst til verdenen. Forestil dig Minecraft, men i stedet for at spillet slet ikke holder din hånd, følger du et specifikt mål, der fortæller dig, hvordan du skaber bedre genstande, finder sjældnere materialer og bygger nyttige faciliteter.
Det er værd at sige, at selvom spillet opfordrer dig til at følge en bestemt vej, er der også en del frihed involveret. På nogle dele af eventyret vil du for eksempel blive bedt om at mine gennem en bestemt væg, men for at komme igennem kræver det en stærkere hakke, et værktøj, som spillet ikke fortæller dig, hvordan du skal erhverve. I stedet skal du udforske det omkringliggende område og finde en løsning ved at opdage nye materialer og genstande for at låse op for nye opskrifter. I dette eksempel var løsningen at reparere en gammel slumrende smedje og derefter forsvare den fra en horde af fjender. Det er overflødigt at sige, at dette viste sig at være noget af en udfordring.
Return to Moria står over for nogle få af de samme genreproblemer, som plager mange survival-spil. Du sidder fast ret rutinemæssigt mens du konstant stræber efter at opdage og horde de materialer, du har brug for for at lave mere kraftfulde genstande, og på samme måde, da dette er et spil, der handler mere om at udforske mere horisontalt snarere vertikalt, ender du altid der hvor du bruger alt for lang tid på blot at gå fra din hjemmebase og til de næste mål - i det mindste indtil du opdager nye baseplaceringer undervejs eller finder de sjældne materialer, der er nødvendige for at skabe hurtige rejsemarkører. Så der er altså alle de forviklinger, som vi kender, og samtidig er spillet ikke synderligt effektivt til at forklare dig hvad der foregår. Halvdelen af udfordringen med Return to Moria er at finde ud af, hvilket materiale der gør hvad, og hvor man kan finde det. Det er et spil der tager masser af chancer, og snubler hist og her som resultat, men som til tider har sine fordele.
Heldigvis er der masser af alsidighed her, der gør at det ikke bliver kedeligt. Præcis som du bliver tryg ved at udvinde en malmåre, vil en horde af goblins angribe, og medmindre du er forberedt, så betyder dette ofte den visse død. Ligeledes betyder sidemålene, der dukker op og beder dig om at åbne låste kister og/eller finde og returnere samleobjekter, at du har noget at lave andet end blot minedrift - også selvom det som dværg er hele dit liv.
Med tonsvis af tilpasningsmuligheder og måder at opbygge din dværg på som det passer dig, en virkelig enorm verden at udforske og kompetente samarbejdselementer, der giver dig mulighed for at slå dig sammen med en ven for at erobre og overleve Moria, er der mange ting dette spil gør godt - især for den ivrige Ringenes Herre-fan, der ikke har ønsket andet end et spil, der slipper dem løs i en del af Middle-earth. Du får aldrig lyst til at lægge din hakke fra dig, på samme måde som Minecraft inspirerede os alle, da det begyndte at tage verden med storm.
Så selvfølgelig er kampene en smule basale, fortællingen er i bedste fald middelmådig, fjendens AI og handlinger er forfærdelige og yderst forudsigelige, tempoet for langsomt, og der er en rimelig samling af tekniske fejl, når du miner og river en væg fra hinanden med din pickaxe, men udover disse problemer er Return to Moria en god oplevelse, og slutter sig til skaren af relativt succesfulde spil baseret på Tolkiens univers. Desuden er det værd at sige til sidst, at Return to Moria er en komplet oplevelse fra dag ét, og det bør fejres i disse tider, hvor man betaler fuld pris for ufærdige produkter, der bærer løfter om en stor fjern fremtid. Bravo, Free Range Games.