The Lord of the Rings: Gollum er ret lineært men pakket med detaljer

Lige siden The Lord of the Rings: Gollum blev forsinket til 2022, helt i starten af 2021, så har vi ventet tålmodigt på at se mere, og at høre mere, omkring det her mærkværdige stealth-eventyr. Heldigvis, efter en længere periode med absolut stilhed, så er Daedalic Entertainment ved at fare op til at lancere spillet til alle verdens ivrige Tolkien-fans. Vi har, i den forbindelse, deltaget i en session med udviklerne, hvor vi har set spillet i aktion. Ja, vi kan stadig ikke helt forstå at Daedalic er ved at lave et stealth-spil baseret på Gollum, af alle karakterer i Tolkien-universet, men her er vi altså.

Lad os starte med at tale historie og setting i The Lord of the Rings: Gollum. Spillet finder sted imellem begivenhederne i The Hobbit og The Lord of the Rings, og her skal Gollum gennemsøge hele Middle-Earth for hans kæreste eje, som blev taget fra ham af Bilbo i grotterne under Misty Mountains. Spillet er designet til at være helt separat, og er baseret på en original historie, som ikke er forbundet til hverken Peter Jackson-filmene, eller nogle andre Lord of the Rings-fortællinger derude. I stedet er dette Daedalics egen fortolkning af fantasy-universet, og derfor er den fysiske udgave af Gollum tættere på sådan han beskrives i bøgerne, snarere end de versioner vi tidligere har set.

Væsenet kendt som Gollum i denne fortolkning en virkelig habil klatrer, og bevæger sig som et rovdyr. Han har naturligvis samme slags kropsbygning og udseende som Jackson fortolkede ham i de berømte film, og ser rædderligt tynd, usund og decideret ulækker ud med sine udspilede øjne som gemmer på en skizofren opdelt personlighed bestående af Hobitten Smeagol, som han engang var, og det ækle væsen Gollum han er nu. Ganske naturligt kan man derfor konstant høre Gollum tale med sig selv imens man spiller, og de to personligheder vil altid aktivt debattere hvad den bedste vej frem er, og det former også hvad der sker i spillet. Under visse sekvenser skal du nemlig vælge om du vil lytte til Smeagol eller Gollum, og det påvirker hvordan verdenen omkring dig hænger sammen. Vi så en let udgave af dette system, hvor Gollum skulle bestemme sig for enten at sætte en bille fri, eller at spise den.

I forhold til det generelle gameplay, så er spillet, som sagt, et stealth-eventyr, og derfor er det næsten ingen direkte kamp. For det meste skal du navigere utroligt lineære baner med minimal udforskning, hvor du skal finde ud af den bedste vej frem, hvor du undgår fjendernes opmærksomhed ved at hoppe og klatre. Vi så to eksempler på den her struktur. Vi så eksempelvis den allerførste bane, hvor Gollum befinder sig i Mordor og skal skynde sig hjem til sit skjulested for at undgå den hårde sol. Senere hen skulle Gollum undslippe fangeskab, efter at være blevet opdaget af selveste Aragorn i Mirkwood.

Begge baner bød på nogenlunde samme opsætning, hvor visse overflader ret tydeligt kunne klatres på, og hvor diverse omgivelsesmæssige puslespil var den primære udfordring. Det skal dog siges at det at bevæge sig fra A til B kan være en ret kompleks opgave, eftersom at netop omgivelserne kræver ret tæt nærsturdering før man kaster sig ud i at rejse igennem et område. Gollum har ikke uendelig stamina, og denne ressource skal doseres ret præcist, hvis du vil lykkedes. Desuden har han en Sense-evne, der lader til at belyse specifikke ruter, men for det meste er de her baner altså ret lineære, og der lader primært til at være én central løsning per område.

Som nævnt før er det her et stealth-spil, så Gollum ønsker for alt i verden ikke at komme i direkte nærkamp, og spillet har som sådan ikke sådan et system heller. Han kan snige sig op på intetanende fjender, og sætte gang i en sekvens, men denne koster meget stamina (så meget at man kan løbe tør) og laver masser af larm, så det er virkelig ikke en ideel fremgangsmetode.

Hvad Gollum kan gøre er at interagere med omgivelserne, så der vil altid være måder at bruge ting omkring dig til at skaffe vagter eller soldater af vejen. Du kan desuden kaste med sten for at distrahere. Eksempelvis så vi en sekvens hvor Gollum ledte en intetanende vagt lige direkte ind i Shelobs gab.

Og nu hvor vi er ved genkendelige ansigter, så er der en del af dem i spillet, og The Lord of the Rings: Gollum vil løbende byde på nye, spændende fortolkninger af de karakterer vi kender. Shelob, Aragorn, Thranduil, Gandalf og selv Nazgûlm som rider på deres frygindgyende Felbeasts. Ja, spillet er en kende simpelt, og lineært også, men det er dog sammensat af gigantiske Tolkien-fans, der har pakket spillet med narrative detaljer.

Men, og nu bliver det personligt, jeg bliver nødt til at sige at det jeg så ikke rigtig formåede at imponere - overhovedet. Både udseendet og kvaliteten af grafikken lader til at være ret middelmådig, og selvom at Mirkwood imponerer med sine flotte farver, så lignede Mordor bare én stor kedelig omgang grå sten. Desuden er Gollum selv ikke synderligt detaljeret at se på.

Det gælder desuden, desværre, også for gameplayet. Det er lineært, uden mere direkte former for håndgribelig progression, og dit eneste reelle mål er at komme fra det ene sted til det andet. Gollum har sågar alle sine evner fra start af. Jeg krydser fingre for at historien kommer til at redde et ret simpelt set-up.

Spillet udkommer d. 1 september.