The Legend of Zelda: Tri Force Heroes

The Legend of Zelda har altid skilt sig ud i action RPG-genren, pga. dets originale tilgang til både fortællingen og gameplay'et. Nintendo har altid elsket at eksperimentere, komme på nye visioner og versioner, både det drejer sig om deres mest berømte helt, Link, men også når det kommer til rammerne og spilmekanismerne. Til den lange kæde af spin-offs kan vi nu tilføje The Legend of Zelda: Tri Force Heroes, et interessant spil inspireret af endnu et alternativt bud på konceptet omkring The Legend of Zelda: Four Swords Adventures, der debuterede på Gamecube tilbage i 2005.

Mens hovedserien altid har fokuseret på single player, drejer Four Swrod Adventures, som kom før det, og Tri Force Heroes, sig faktisk mest om co-op, en interessant detalje fra de altid opfindsomme Nintendo. Selvom spillet bibeholder et single-player komponent, en kampagne, som bedst kan karakteriseres som bizar og komisk, så ligger kernen af Tri Force Heroes i multiplayer, hvor man finder sjovt indhold, der holder en underholdt i timevis, både lokalt og online.

Vi lagde anmeldelsen her ud med snak om originalitet, som er noget, der altid har været et af seriens kendetegnende features. Og Legends of Zelda: Tri Force Heroes er helt i overensstemmelse med den filosofi, som Nintendo har lagt for serien. Tri Force udspiller sig i Hytopia, et kongerige, hvor man er helt besat af mode, inkluderet Prinsesse Styla, som altid har inspireret sine undersåtter med sin ufejlbarlige stilsans. En dag modtager prinsessen en gave, som viser sig at være en forbandelse, kastet af en misundelig heks, der fanger prinsessen i en rædsom, sort dragt, og efterfølgende forbyder folket at klæde sig moderigtigt. Kong Tuft, Stylas far, er knust af fortvivlelse og rekrutterer en helt, der kan hjælpe datteren med at slippe ud af den forfærdelige forbandelse. Da der var ingen, der stillede sig for kongen, som kunne levere de ønskede resultater, bliver kongen overbevist om at de eneste, der kan opfylde profetien og redde prinsessen, er de tre legendariske helte, som finder sammen for at danne en totem, de tre legendariske farvede Links.

Som du måske allerede har gættet, er plottet i Tri Force aldeles absurd og meningsløst, men virker perfekt i et spil, som er baseret på nogle ret specielle mekanikker. Mode-temaet er den røde tråd, der løber gennem hele eventyret, idet man får forskellige kræfter, alt efter hvilke dragter, man har på. Spillerne kan så kombinere deres kræfter på en effektfuld måde. For at kunne fremstille disse specielle klæder, må helten først finde materialerne sammen med nogle rupees, som Link enten kan købe fra købmanden i Hytopia, eller modtage som belønning efter bosskampe(hvor han kan vælge mellem tre kister.)

Når vi taler om bosskampe, kommer vi endelig til diskussionen om, hvordan Tri Force spilles. Der to modes at spille på: den første er single-player, der fokuserer udelukkende på historien. Den anden, som er den mest interessante, er multiplayer co-op delen. Lad os starte med single player. Denne del virker egentlig som en tutorial, hvis formål er at lære os de forskellige tricks og taktikker, før vi tager ud på eventyr med vores venner online. Det er også her, vi åbner op for alle verdenerne og niveauerne(i alt 128), som vi senere møder i co-op mode, og hvor vi kan afprøve alle vores evner, mens vi er på hold.

Vi har adgang til denne mode gennem Match Master inden for Hytopia's Castle, hvor vores venner bliver erstattet med stenstatuer., som vi kan tage med os mellem verdenerne, eller bruge til at fremstille totems, som så kan bruges til at løse gåderne i spillet med. Ved at bruge stylus og den nederste skærm på den håndholdte, kan vi med stor lethed skifte mellem heltene.

Det skal dog siges, at den virkelige kerne i The Legend of Zelda Tri Force er multiplayer co-op mode, hvilket er delt op i to afdelinger: lokal- og online multiplayer. I begge tilfælde, vil hver af de tre spillere, som spiller de forskelligt farvede Link, rejse mellem verdenerne, samarbejde med hinanden, og stige i niveauer for til sidst at støde sammen med den endelige boss fra hver verden.
Før man kommer ind i spillet, som har et lignende system, som set i Mario Kart, kan spillerne vælge den verden, de ønsker at spille i, og vælge det tøj og våben, som de vil tage med sig.

Lige så snart, man kommer ind i verdenen, vil man opdage den underliggende mekaniks hovedelement, som gør, at samarbejde er en vital del for at gennemføre spillet. For det første, da alle de gåder, som findes i de forskellige dungeons, kræver samarbejde mellem spillerne for at danne et totem for at kunne nå op til steder, som ellers ville være umulige. Andre steder skal man kunne kaste med hinanden over en afgrund, for at nå et håndtag el. lign.

De tre Links deler en fælles healthbar, så det er utroligt vigtigt, at de tre helte rykker frem på en koordineret og forsigtig måde, for at undgå den frygtede "Game Over"-skærm. Derfor er det vigtigt at enhver handling planlægges og udføres med stor præcision, og alle spillere har en essentiel rolle at spille for at kunne gennemføre banerne på en effektiv måde. Det opnås meget nemmere i et lokalt spil, hvor alle er i samme rum, end online, hvor kommunikationen ikke er så direkte.

Hvis vi i vores tidligere previews, har udtrykt skuffelse over Nintendos beslutning om ikke at implementere partychat (i stedet blev der brugt et simpelt emoticonsystem), må vi erkende, at vi er overraskede over, hvor godt det fungerer i praksis. Faktisk indrømmer vi gerne, efter at have spillet adskillige multiplayer spil online, at denne mode er rigtig sjov. Som kronen på værket, er der ligeledes en arena mode, hvor spillerne kastes ud i den eneste konkurrenceorienterede del af spillet, hvor man kæmper mod sine rivaler i små og besværlige områder, ofte af et vertikalt design. Foruden fornøjelsen ved at tæske ens Link-venner, hvor kampene er hektiske og hurtige, kan man også optjene specielle materialer.

Et andet godt aspekt ved Tri Force, er det fatum, at der er masser af replayability.. Som nævnt tidligere, er et af spillets features, at man kan åbne op for og købe forskelligt tøj med forskellige kvaliteter. Takket være disses specielle evner, får spilleren mulighed for at gennemføre niveauerne på alternative måder, plus at slå sin score, hvilket forhøjer spilletiden markant.

Tri Force er utvivlsomt et engagerende, innovativt og fornøjeligt spil., dog har det visse fejl. Først og fremmest, skal man have tre venner for at spille lokalt, hvilket begrænser ens muligheder for at spille sammen med kun en ven, alene fordi man ikke kan erstatte de andre med AI spillere(I online delen bliver de manglende spillere erstattet med tilfældige spillere). En anden ulempe går ud på, at single player delen er ikke lige så engagerende som multiplayer delen, men dette er dog i overensstemmelse med denne type spils natur. Om det skyldes at fortællingen er lidt søgt, eller der er gået noget tabt i oversættelsen, er svært at gisne om.

Når det så er sagt, er vi positivt overraskede over, det nyeste Zelda spin-off. Smukt, medrivende storslået morskab, gør Tri Force værdig til en høj placering i 3DS regi, et hårdt tiltrængt friskt pust til den håndholdte konsol. Hvis man søger efter et klassisk eventyr, som trækker på den originale Zelda-serie, vil man måske blive skuffet. Men hvis man bare vil kaste sig ud i timevis af sjov med såvel lokale venner som online modstandere, så er Tri Force lige den oplevelse, du har ventet på.