Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
The King's Man

The King's Man

60-årige Ralph Fiennes leger James Bond, og gør faktisk et overraskende godt og karismatisk stykke arbejde i en film, som desværre er lidt i øst og vest.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom The King's Man er den tredje film i Kingsmen-serien, er det en prequel til de forrige, og er med til at etablere det Kingsman-universet som vi kender i forvejen. Der er selvfølgelig flere referencer til de forrige film til de opmærksomme fans, men på trods af, at The King's Man principielt er en 3'er, så fungerer den ganske udmærket som sin egen selvstændige R-ratede spion-action film.

Det kan godt være, at den til tider trak en smule ud i sin lidt over 2 timers spilletid, men alligevel formåede The King's Man at være en mere voldelig, underholdende og karismatisk James Bond-film. Det er i stor grad Ralph Fiennes fortjeneste og hans fantastiske præstation giver filmen et ordentlig karismatisk boost, som den i den grad har brug for.

The King's ManThe King's Man

The King's Man foregår i og omkring første verdenskrig, og selvom der før er lavet spion-dramaer omkring krigen, så er der ingen som minder om The King's Man. Filmen blander ægte hændelser med sit eget fiktive tegneserie-univers, og placerer hovedkaraktererne midt i sande begivenheder som Franz Ferdinands attentat i Sarajevo i 1914. Det giver et sjovt sammenspil mellem virkelighed og fiktion, og man skal tænke sig om over hvilke karakterer der er autentiske personer, og hvilke som er karikerede tegneserie skurke.

Dette er en annonce:

For karikerede tegneserie skurke er der rigelig af, og det er slet ikke en dårlig ting! For The King's Man er simpelthen så overdrevet og karikeret i sin fortælling, at man bliver nødt til at gå med på filmens præmisser for at nyde den. Dens udtryk er i øst og vest, og det ene øjeblik prøver den at være humorisk og lethjertet, mens tonen skifter fuldstændig i det næste. Det kan være lidt af en mundfuld, og er ikke altid helt lige skarpt, men giver et dejligt friskt pust til de ellers lidt for selvhøjtidelige James Bond-film.

The King's ManThe King's Man

Især Rhys Ifans' karakter Rasputin er helt fantastisk, og er taget direkte ud af en tegneserie (som jeg også antager hans karakter faktisk er, selvom han overraskende nok er baseret på en ægte person). Ja, han er helt vildt overdrevet, helt vildt karikeret, og helt vildt grotesk, men konfrontationen mellem ham og Fiennes' Orlando Oxford er en helt fantastisk blanding af velkoreograferet action og absurd komedie. Rasputin er en episk videospils boss-kamp, og det føltes det virkelig også som!

Selve plottet svinger en hel del. Der er tider og sekvenser som blæste mig bagover, og nogle interessante twists undervejs, men så igen, så var der også det modsatte. The King's Man er som sagt en sjov blanding af lidt af hvert, og fungerer desværre kun dele af tiden. Plottets store drivkraft skal være forholdet mellem Oxford og hans søn Conrad Oxford (spillet af unge Harris Dickenson), og selvom det har interessante momenter, så føltes det aldrig veludført nok til at tage så meget skærmtid, som det gør.

Dette er en annonce:
The King's Man
The King's ManThe King's Man

For det er nemlig den karikerede tegneserie del, som er den mest interessante og ikke det lidt flade forhold mellem far og søn. Tegneserie-delen fungerer strålende i sit samspil mellem hæsblæsende action og spion-thriller med en superskurke organisation som bagmænd. Det er giver totalt comic-book vibes, men fylder desværre alt for lidt, og flere af de ellers interessante medlemmer af organisationen bliver lidt ligegyldige. Det er desværre en forbipasseret mulighed, da potentialet er ganske stort, og klimakset mister lidt sit narrative momentum - selvom det stadig er en fed aktionsekvens. Men for meget fokus på far og søn og første verdenskrig, giver desværre ikke tid nok til at få bygget skurkene ordentligt op, og The King's Man falder derfor lidt fra hinanden i sit klimaks.

Det påvirker hele The King's Mans overordnede udtryk. For er det en fortælling om far og søn under første verdenskrig; er det et spion-drama; en parodi på andre selvhøjtidelige spionfilm; eller er det en karikeret tegneserie film? Ja, det er jo lidt af hvert, og selvom den gør alle okay, så gør dem ingen rigtig af dem godt, og desværre er den stærke præstation og kemien mellem Fiennes, Hounsou og Arterton ikke nok til at rette op på denne synkende skude. Selvom The King's Man er en underholdende velkoreograferet actionfilm, så bliver den aldrig mere end det, på trods af sine ellers høje ambitioner og gode ideer.

The King's Man
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Velkoreograferet actionsekvenser, Stærke skuespilspræstationer, fede tegneserie-karikerede karakterer, interessant setting
-
Plottet er lidt tyndt til tider, Conrads karakter er lidt for flad og uinteressant, lidt langtrukken af og til, superskurkene når aldrig sit fulde potentiale
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
The King's Man

The King's Man

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Martin Lindgaard Svane

60-årige Ralph Fiennes leger James Bond, og gør faktisk et overraskende godt og karismatisk stykke arbejde i en film, som desværre er lidt i øst og vest.



Indlæser mere indhold