The King of Route 66

Som nyudklækket lastbilchauffør bliver man som spiller, hurtigt smidt i rollen som den tilsyneladende eneste person der endnu har mulighed for at stikke en kæp i hjulet på gigantkoncernen: Tornado. Dette gøres bedst ved at køre hurtigere, ødelægge flere omgivelser og levere varer hurtigere end modstanderne, alt i mens man råber alskens forskellige opfindsomme trusler efter hinanden som "I’m Jack Hammer, get out of my way or be destroyed!".

Størstedelen af spillets baner strækker sig kun over et par minutters gameplay, og selv om loadetiden egentligt ikke er specielt lang banerne imellem, gør banernes korte længde at konsollen næsten loader konstant, og ventetiden dermed bliver ulidelig lang. Loade tiden og banernes korte længde havde dog været acceptable, hvis gameplayet havde været godt, men dette aspekt er desværre spillets definitivt største minus. Bilspil genrens absolutte top titler som Gran Turismo og Burnout 2 viser begge hvordan glæden ved at køre bil, både som simulation såvel som det arkadeprægede gameplay bedst portrætteres elektronisk, men dette mangler TKOR fuldstændigt. Her er ingen følelse med køretøjet, og gameplayet viser sig at være en simpel trykken på en knap, alt i mens man prøver at undgå diverse forhindringer.

Bedre bliver spillets odds ikke af at der her er tale om en arkadekonvertering, og historien derfor synes at være noget der er påklistret i sidste øjeblik. De forskellige cutscenes der i fuld alvor prøver at forklare hvorfor man skal bryde sig om spillets persongalleri er så kiksede og ligegyldige, at TKOR med stolthed kunne have blevet et medlem af den eksklusive skare af spil som gør sig bedre uden nogen baggrundshistorie.

Hvorfor Sega har syntes at det var nødvendigt at fortage en konvertering til hjemmemarkedet af denne titel, må tilskrives som et af spilhistoriens større mysterier, for det er simpelthen noget nær umuligt at forstille sig en målgruppe som vil give denne titel mere end fem minutters spil, inden det igen stilles tilbage på hylden. TKOR er en typisk arkadetitel, der i en stor arkadehal lokker et publikum til via et imponerende kabinet, som bedre end et joypad nogensinde vil kunne, giver følelsen af at styre en lastbil. Fem kroner bruges for et par minutters spil, og spilleren går glad derfra uden at skænke titlen yderligere opmærksomhed. Denne type gameplay virker bare ikke hjemme i stuen, når man efter fem minutters spil ikke har mulighed for at ligge spillet til side, og have det godt med tanken om at man kun har brugt fem kroner på det.

Der er ingen undskyldning for at bringe et så mangelfuldt spil på markedet, også selvom udvikleren hedder Sega, og igennem hele spilhistorien har stået for nogle af de største perler. Faktisk bliver man som Sega fan kun bedrøvet på deres vegne, når man tænker på hvordan firmaet de sidste par år har kæmpet med økonomien, og alligevel sender spil som dette på gaden.

Hele ideen med et lastbilsspil hvor man skal fragte gods hurtigere end konkurrerende modstandere er faktisk set før, men selv i tidligere inkarnationer var der tale om et tvivlsomt koncept. At KTOR foruden at være baseret på et tvivlsom koncept også på alle punkter er et dårligt spil, gør dog ikke dets chancer på det hårdt konkurrence spilmarked bedre. Denne midlertidige katastrofe fra Segas side gemmes derfor hurtigt væk, i håb om at der bare var snak om en dårlig joke fra Segas side.