Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Haunted Mansion

The Haunted Mansion

The Haunted Mansion cirkulerer hvileløst omkring tilsvarende koncept som biograffilmen af samme navn.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Nu er der mulighed for at tage på aktiv rejse i en gysets forlystelse. The Haunted Mansion cirkulerer hvileløst omkring tilsvarende koncept som biograffilmen af samme navn. Der er naturligvis tale om Disneyparkens klassiske spøgelseshus, som har jaget en mild skræk i såvel børn som barnlige sjæle. Spillet har dog intet at gøre med den lettere gang makværk, som Eddie Murphy er stjerne i. TDK går her egne veje, og tænder tidsmaskinen med destination 1890. Her venter den skumle victorianske villa, med sit snørklede spind af mørke gange. Den blodrøde løber er rullet ud til familiens yngste i en titel som aldrig bliver alt for voldelig. Alligevel er begivenhederne ikke helt uden spændinger, imens man tumler rundt i de mørke rum omklamret af klagende stemmer. The Haunted Mansion er som sådan et godt stykke håndværk, men mangler finish.

HQ

Man indtager rollen som den noget spraglede og meget arbejdsløse Zeke. I hans paniske forsøg på at få nyt arbejde, har han håbefuldt taget imod et tilbud, som bringer ham til det støvede kolos af et palæ. Her bliver man - lidet overraskende - fanget, og skal på ren lineær facon sætte sig op i vognen, og lade sig fragte fra rum til rum fyldt med ånder og gåder. 24 puzzles venter på, at man får sat tænderne i dem, og tilbyder nogle ganske udfordrende og fortrinlige, små oplevelser. For enden af alle disse lokaler venter den onde ånd, Atticus Thorn. Ved at fjerne ham permanent fra jordens overflade, kan man befri alle de hvileløse sjæle fra deres jordiske fængsel. Et enkelt koncept, som medfører et enkelt spil.

Udelukkende bevæbnet med en skydende lampe (?!), skal man finde vej ind til mørkets hjerte. Turen frem er brolagt med en lang række rum, hvor man skal sørge for at få tændt lys. Det er dog ikke helt så let, som blot at flippe en kontakt. Rummene har nemlig som oftest en variation af en puzzle, som skal løses, inden man kan komme videre. Disse tenderer til at være minispil, og kræver som oftest at man har tungen lige i munden. Kombinationer skal gennemskues, musikinstrumenter tæmmes og billardborde undersøges helt "up close". Herefter brænder lyset mørkets domæne, og de tidligere så forskrækkelige væsener fortrækker til skyggerne. Nu er det blot en formsag at løbe rundt og lede i skuffer og kommoder, så man kan indfange ånderne.

Kameraet er en glimrende allieret undervejs, og sørger næsten hele tiden for, at man har et hurtigt modsvar til begivenhederne på skærmen. Et enkelt autolock system assisterer i bekæmpelsen af de klagende væsener. Derudover så går, løber og hopper Zeke behændigt rundt - uden den store grund til frustration. Der kan dog være lidt problemer med autolock’en, når der er flere fjender på skærmen samtidigt. Dertil kan det godt være lidt svært at vurdere afstande i visse hoppesekvenser. Det er dog mindre anfægtelser på et område, som ellers ofte kommer voldsomt under beskydning.

Det første møde med The Haunted Mansion foregår gennem en ganske glimrende CG-sekvens. Desværre sætter dette ikke standarden for det videre forløb. Den spinkle historie bæres nemlig hovedsageligt på skuldrene af lidt kedelige tekstbeskeder. Samme middelmådighed strækker sig ud gennem resten af spillets korridorer. Grafikken er tilfredsstillende, uden på nogen måde at rejse sig fra strømmen. Baggrundene er beklædt med grynede teksturer. Dette bliver især tydeligt, når man får tændt for lyset i det område man befinder sig i. De forskellige figurer er heller ikke vildt imponerende. Vores hovedperson har alle de obligatoriske bevægelser, som udføres flydende - men han mangler et ekstra skud personlighed. De spektrale væsener som huserer lider under samme problematik. Positivt så holdes frame-hastigheden i et højt og stabilt tempo.

Dette er en annonce:

Det er egentligt ikke fordi der er de store grafiske problemer. Man mangler bare de sidste ti procent, som ville hæve det over gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for lydsiden. Musikken er passende, men aldrig hverken skrækindjagende eller dragende. Stemningen er dog ganske god, og hjælpes på vej af stemmer hinsides graven som isnende kalder på Zeke. Haunted Mansion er et meget enkelt spil, som bevæger sig lidt i samme boldgade som eksempelvis Grapped by the Ghoulies. Hvad titlen mangler i charme opvejes til en vis grad af nogle ganske underholdende og varierede puzzles, som holder gameplayet friskt. Familiens yngre medlemmer burde kunne spendere nogle gode timer i selskab med Zeke.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Et børnevenligt gameplay med nogle gode puzzles.
-
Mangler på flere områder, det afgørende finish.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Skræmmende screens fra The Haunted Mansion

Skræmmende screens fra The Haunted Mansion

NYHED. Skrevet af Jesper Nielsen

Der er netop lagt sidste finger på spiludgaven af verdens største indendørs forlystelse, Disney’s The Haunted Mansion, og vi har spandevis af screens fra spillet lige indenfor.



Indlæser mere indhold