LIVE
HQ
logo hd live | Enotria: The Last Song
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      artikler
      The Getaway

      The Getaway 2

      Der var vist aldrig den helt store tvivl om at det originale The Getaway blev en storsatsning fra Sonys side.

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Der var vist aldrig den helt store tvivl om at det originale The Getaway blev en storsatsning fra Sonys side. På trods af at den samlede spilpresse pointerede nogle unødvendige problemer i spillet, formåede det at sælge utroligt godt - hvilket nu har banet vejen for en opfølger. Informationerne om opfølgeren har indtil nu været sparsommme, men Gamereactor var mellem de få indbudte der for nyligt fik en invitation fra Sonys Team Soho studier, og dermed muligheden for at få et smugkig på den store, anlagte opfølger.

      Selvom det kan lyde som en kliché synes Sonys engelske studier at være omgivet af en helt speciel stemning. Således mødes man, så snart man træder ind ad døren, af en kammeratlig stemning, hvor der foruden færdiggørelsen af The Getaway 2, også er tid til at vedligeholde de gode arbejdsrelationer medarbejderne imellem. I hvert fald er det svært at mærke, at hele teamet har arbejdet i døgndrift siden den første The Getaway kom på gaden, for at færdiggøre den længe ventede opfølger.

      Efter en kort trailer i Team Soho’s mødelokale får vi en gennemgang af studiet, hvor det bliver til en kort snak med mange af spillets forskellige grafikere, såvel som en overbevisende demonstration af spillets nye fysik-system. Half-Life 2 traileren fra sidste års E3 kickstartede med dets Havok 2 system tydeligvis den nyeste trend inden for elektronisk underholdning, og med The Getaway 2 følger Team Soho trop. I stedet for at købe et tredjeparts system, har udvikleren bag The Getaway 2 dog lavet deres eget - og selvom det ikke var meget vi fik at se, så det alligevel ud til at ville kunne give spillet en ny dimension. Både biler og motorcykler reagerer nu meget mere realistisk alt efter hvilket terræn de kører på, og måske vigtigere, af hvad de bliver påkørt. Når man dertil tilføjer langt flere og mere realistiske skadezoner på alle spillets køretøjer, skulle realismen i de mange trafiksammenstød blive langt højere.

      Grafisk åbnede det første spil mange gameres øjne. Meget af presseomtalen gik på den opmærksomhed, der var blevet givet spillet, for at sørge for at det ville ligne virkeligheden så meget som muligt. Resultatet var en visuel overflade så detaljeret, at man kunne kende flere steder i spillet fra det rigtige London. Grænsen for realisme er dog tydeligvis ikke nået, og Team Soho lovede da også at detaljegraden ville blive endnu højere i opfølgeren - noget der er at dømme ud fra de lokaliteter Gamereactors udsendte nåede at se, ikke bare en falsk PR-frase. Overfladepragten er i denne omgang endnu mere fremtrædende, samtidig med at udvikleren har brugt mange kræfter på at gøre dem mere realistiske. Rent praktisk betyder det at verdenen i The Getaway 2 er blevet et langt mere dystert og beskidt sted, hvor alle biler ikke ser ud som at de lige har forladt bilvasken. Vi fik en overbevisende demonstration, hvor udvikleren lavede sammenligninger mellem forskellige lokaliteter fra det første spil kontra hvordan de ville komme til at se ud i fortsættelsen.

      Dette er en annonce:

      Et af de mest fængende aspekter ved The Getaway var følelsen af at tage del i en moderne gangsterfilm som man kender dem fra biografen. Specielt synes Guy Ritchie med film som Lock, Stock and Two Smoking Barrels og Snatch, at have været en kæmpe inspiration for det første spil, og igen er her et aspekt der vil blive satset endnu højere på i det nye spil. Helt ligesom i The Getaway vil der heller ikke i toeren være et forstyrrende interface på skærmen, og spillerens energi vil man i stedet kunne se alt efter, hvordan spillerens figur agerer på skærmen. Samtidig er kontrollen blevet optimeret så frustrationselementerne fra det første spil, specielt sigtesystemet, skulle høre fortiden til. Ifølge de kreative hoveder er det et mere gnidningsfrit gameplay, der i højere grad vil lade spilleren indleve sig i historien, uden at blive forstyrret af irritationsmomenter.

      Af de sparsomme detaljer vi blev serveret om historien, fik vi fortalt at spillet denne gang omhandler to figurer i hver sin ende af det moralske spektrum. Mitch er politibetjenten, der med sin skudsikre vest og våben lader spilleren lære spillet uden konstant at skulle frygte en pludselig død. Mitch’s største force er dog det team af politibetjente som akkompagnerer ham på en del af spillets missioner. I stedet for bare at være en sjov lille gimmick, skulle dette team være essentielt for gennemførelsen af visse missioner, og derfor er der fra udviklerens side også blevet brugt mange kræfter på at de arbejder som et hold, og opfører sig som man ville forvente af en sådan enhed i virkeligheden. Som spilleren lærer kontrollen vil spillet dog automatisk begynde at fjerne mange af de mest hjælpende elementer ud, dog alt sammen i kontekst til historien. Således mister Mitch måske lige pludselig radiokontakten med centralen, og det er derfor op til spilleren selv at lokalisere fjenderne.

      Den anden figur vi blev præsenteret for var den småkriminelle bokser Eddie, der igennem spillets historie bliver trukket dybere og dybere ned i et spind af korruption og kriminalitet. I modsætning til Mitch, er Eddie ikke udstyret med hverken skudsikkervest eller våben fra starten, og derfor har udvikleren via spillets opbygning, sørget for at man først får adgang til denne figur når kontrollen er krøbet ind under huden på én.

      Da vi med Londons undergrundsbane, på vej tilbage til lufthavnen, endelig havde tid til at reflektere over dagens begivenheder var nysgerrigheden omkring The Getaway 2 kun endnu større end da vi ankom. Team Soho nåede lige at vise os nok til at man virkelig kan begynde at se frem til opfølgeren, også selv om man var en del af de gamere der syntes det første spil kunne være en dybt frustrerende oplevelse. Da der dog i det store hele er tale om en opfølger som satser på den velkendte "større, mere, flottere" formular, ser det alligevel ud til at Team Soho allerede har elimineret mange af de værste fejl fra det første spil. Her på Gamereactor glæder vi os i hvert fald til endnu en gang at fræse Londons gader tynde.

      Dette er en annonce:

      Relaterede tekster

      The GetawayScore

      The Getaway

      ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

      Team Soho trækker endelig gardinet tilbage og fremviser fire års hårdt arbejde og dedikation i digital form.

      The Getaway 2

      The Getaway 2

      ARTIKEL. Skrevet af Thomas Nielsen

      Der var vist aldrig den helt store tvivl om at det originale The Getaway blev en storsatsning fra Sonys side.



      Indlæser mere indhold