The First Descendant er endnu en Destiny-konkurrent

Der har været så mange "Destiny killers" gennem årene. Anthem, The Division, Outriders, Borderlands 3, Warframe, det er bare nogle få eksempler på spil, der har haft deres debut og er blevet udråbt af fans til at være det spil, der vil kunne slå Bungies Destiny 2. De fleste har fejlet i den mission - selv om mange har været fantastiske og sjove spil i deres egen ret - da Destiny 2 stadig stort set er den gyldne standard for et langvarigt, live-service, looter actionspil med brede multiplayer-muligheder. Hvorfor nævner jeg dette? Fordi Nexons The First Descendant, ud fra hvad jeg har set, ser ud til at blive det næste medlem af denne voksende bande.

For nylig har jeg haft chancen for at prøve The First Descendant i et stykke tid, et ret langt stykke tid faktisk. I løbet af dette vindue har jeg kunnet opleve The First Descendant på to måder: den almindelige måde med en ny karakter helt i starten af prologen og gennem en Boost-tilstand, der gav mig adgang til alle de karakterer, der er tilgængelige i øjeblikket, hvoraf mange var betydeligt opgraderet, og nogle endda var stærkere, mytiske varianter, alt sammen så jeg kunne få et glimt af, hvordan spillet føles efter at have brugt mange timer på det. Uanset hvordan jeg valgte at spille, imponerede gameplayet og den måde, som The First Descendant føles på i praksis, men det føltes også lidt for sikkert til at være interessant.

Før jeg går i dybden med gameplayet, vil jeg lige sige, at dette spil tilsyneladende vil stå over for det samme problem, som Destiny og Destiny 2 begge har stået over for i årenes løb, nemlig at Nexon forsøger at skabe en verden, der kan fortælle historier i lang tid uden at bruge for meget tid på at forklare fortællingen eller læne sig op ind i direkte verdensopbygning. De fleste live-service-spil står over for det samme problem, og til gengæld er fortællingen i disse spil normalt papirtynd eller leveret på en sådan måde, at udviklerne kaster tonsvis af jargon og nichetermer efter dig i håb om, at nogle vil hænge fast og hjælpe med at male billedet af den verden, de skaber, og hvad dine motivationer er som spiller. Jeg kan naturligvis ikke fortælle, hvad historien i The First Descendant handler om, men der er tydeligvis fokus på magtfulde mennesker, der kæmper mod horder af indtrængende i håbet om at sikre menneskehedens overlevelse.

Heldigvis virker gameplayet en smule mere engagerende, i hvert fald hvis du synes, at PvE looter-shooters er spændende. The First Descendant vil se dig udforske et væld af forskellige steder, udføre quests og opgaver og skyde og sprænge dig igennem masser af fjender, alt sammen i jagten på bedre udstyr og erfaring til at stige i niveau. Spillet udfordrer ikke den dynamik, vi er vant til fra denne type spil, men takket være at det er et Unreal Engine 5-projekt, er gameplayet utroligt flydende og glat, verdenen og grafikken er forbløffende, og der ser virkelig ud til at være masser af ting at bruge sin tid på.

Jeg vil sige, at nogle af quests og opgaver føles endimensionelle. Ligesom alle, der har brugt meget tid på Destiny 2, vil vide, så begynder alle aktiviteterne til sidst at føles meget velkendte, og det er også tilfældet i The First Descendant. Mellem at løbe mellem steder, skyde fjender og udføre mindre opgaver som at plante bomber i fjendtlige strukturer, imponerer gameplayet dig ikke rigtig. Men som jeg nævnte for et øjeblik siden, er gameplayet meget stramt, så selvom begivenhederne og opgaverne er lidt hjernedøde, er karaktererne og deres evner og gunplay omtrent så godt, som du finder i PvE-genren.

Et af de vigtigste træk ved The First Descendant er, at du ikke spiller som en klasse eller et individ, som historien drejer sig om, som i andre lignende spil. Her spiller du som en defineret karakter, der har sit eget sæt af evner og færdigheder, som gør dem unikke. Viessa handler om kryoangreb og om at suse rundt på slagmarken på en frostvej som De Utroliges Frozone. Ajax er en mere team-centreret figur, der handler om at forsvare allierede og absorbere skade. Bunny er en lille figur, som er adræt og hurtig. Lepic er en altmuligmand, en Action Man-type. For nogle af disse figurer er det muligt at opnå en Ultimate-version, hvilket gør dem betydeligt mere kraftfulde og modstandsdygtige og perfekte til aktiviteter, udfordringer og fjender i slutningen af spillet.

Jeg har ikke noget imod dette valg om at fokusere på definerede figurer, da de personer, Nexon har skabt, føles unikke og komplette, men når det er sagt, føler jeg, at det kan begrænse buildcrafting-mulighederne i det lange løb, især for spillere, der ikke føler lysten og drivkraften til at have flere Descendants på farten på én gang.

Med hensyn til buildcrafting føles det næsten JRPG-agtigt med masser af forskellige og mindre måder at forbedre en karakter på. Du kan skifte våben (du kan have tre aktive på én gang), og der er masser af modifikatorer og ekstra elementer, som hver især justerer helbredsregenerering, skjoldstørrelse og skade - alle de egenskaber, der gør din Descendant til en mere kompetent og dygtig kæmper. Og det er noget, du gerne vil, for der er mange meget stærke bosser, som du skal møde og overvinde i løbet af spillet, og nogle af dem har du brug for hjælp fra andre spillere til at overleve.

Nexon har en klar vision for, hvad de ønsker, at The First Descendant skal være, og det opfylder allerede mange krav og lykkes med sit gameplay. Men jeg kan ikke lade være med at føle, at dette spil er på samme vej som Warframe eller The Division 2, som er en succesfuld titel, der ikke når op på siden af, hvad Bungie har formået at opnå i løbet af det sidste årti. The First Descendant er et fantastisk spil med en slående grafik og en gnidningsløs mekanik, ud fra hvad jeg har set, og karaktererne er også komplekse og interessante, men vil det formå at underholde i timevis, dagevis eller månedsvis? Det er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, men jeg ved med sikkerhed, at det ikke kommer til at trække mig væk fra Destiny 2 lige foreløbig.