Opdateringen "One Tamriel" udkom i starten af måneden til The Elder Scrolls Online på PC, og nu er den endeligt udkommet til Playstation 4 og Xbox One.
Uanset hvad level dig og dine venner er, er det nu muligt at kunne spille sammen, da monstre skalerer efter hvert jeres level. Alliancer og fraktioner deler ofte venner, der ellers gerne vil spille sammen, men disse barriere bliver også fjernet, så det kun er i spiller-mod-spiller-delen, at alliancer har betydning.
Spillet bliver også gjort mere tilgængeligt for nye spillere, historien bliver der arbejdet på, og det vil blandt andet også være muligt for dit våben at få en Ultimate-færdighed, når du når level 50 i din våbenfærdighed.
Opdateringen er ganske stor, og indeholder også nye sæt og meget mere, men alt dette kan du læse om på den officielle hjemmeside her.