The Elder Scrolls 3: Bloodmoon

Det er ferietid men hvor mange tager til stranden for lade huden blive mildt forbrændt af den danske sommersol, har jeg valgt at tage et helt andet sted hen. Et sted hvor der bidende koldt, masser af sne og hvor onde øjne betragter mig fra den mørke skov i det blide månelys. Stedet hedder Solstheim og her er scenen sat for den nyeste og vel nok bedste udvidelse hidtil til Bethesda Softworks meget roste rollespil The Elder Scrolls 3: Morrowind.

Solstheim er en lille ø lidt nordvest for Vvardenfell hvor der indtil for nylig kun boede enkelte stammer af Nords spredt ud over den meget ugæstfrie ø. Tiderne er dog ved at skifte. Imperiet er ankommet til Solstheim hvor de har bygget et fort og forsøger nu også at få stablet en minekoloni på benene men det er en utaknemmelig opgave. Moralen blandt soldaterne på det nyetablerede fort er lig nul, etableringen af den nye minekoloni er gået i stå på grund af interne stridigheder og Imperiets tilstedeværelse på øen er heller ikke faldet i god jord hos øens oprindelige indbyggere. Hvilken rolle man så vil spille i Solstheims fremtid er helt op til en selv. Man kan endda vælge at styre fri af alt balladen og blot udforske øen som man vil - og det er rart at have den mulighed igen.

Hvor den forrige udvidelse, Tribunal, var en hel del mere lineært opbygget og foregik på et mere afgrænset areal, så går Bloodmoon tilbage til rødderne ved at lade spilleren udforske Solstheim som han eller hun ønsker. Solstheim er ikke nogen videre stor ø men selv om den kun ligger få sømil fra Vvardenfell, føles det alligevel som at komme til en helt anden verden. Solstheim er et meget koldt sted med snedækkede ødemarker, store nåleskov og frosne søer. Regnvejr, torden og sandstorme er der ikke noget af. Til gengæld sner det ofte snevejr hvilket er et meget kønt syn lige indtil det slår over i snestorme så kraftige, at man knap kan se en hånd for sig. Desværre har den flotte natur sin pris idet ens frame-rate uden tvivl vil falde på grund af de ekstra detaljer i omgivelserne.

I dette ofte meget smukke men ressourcekrævende landskab findes også et rigt dyreliv. Ulve og bjørne er der masser af. De kan for det meste findes luntende rundt i skovene mens floderne og de tilfrosne søer bebos af hvalros-lignende dyr kaldet horkers. Man skal dog ikke komme for tæt på for dyrene på Solstheim er meget aggressive og angriber ofte i flok. Man skal derfor have udstyret og evnerne i orden inden man begiver sig for langt ind i Solstheims skove. Solstheim er også hjem for mere mystiske væsner såsom draugr, zombier der er meget lette til bens og spriggans, der skal slåes ned flere gange før end de ligger stille. Senere i forløbet vil man også rende ind i nogle mere formiddable modstandere, der samtidig er et af de bedste tiltag ved udvidelsen - varulve. De er ikke blot mere udfordrende at kæmpe imod, der er også mulighed for at slutte sig til dem og selv blive blodtørstig varulv, hvilket er en mulighed som mange Elder Scrolls-veteraner har savnet siden forrige spil i serien, Daggerfall. Her var det muligt at blive enten vampyr eller varulv men hvor vampyrerne nåede at komme med i Morrowind, måtte varulvene pænt blive tilbage til stor skuffelse for mange fans. Det rådes der nu bod på med Bloodmoon, hvor man ikke blot kan blive varulv men hvor de også er en integreret del af hovedplottet.

At være varulv er noget af en omvæltning og meget ulig alt andet man tidligere kan have oplevet i Morrowind. Noget af det første man skal have vænnet sig til er diskretion. Hvis man bliver opdaget mens man undergår sin forvandling er man stemplet for livet. Alle man møder vil angribe med det samme, selv når man er er tilbage i menneskeskikkelse. Nyheder spredes åbenbart meget hurtigt på Solstheim, for selv hvis man dræber alle vidner til ens forvandling med det samme, vil man stadig være jaget vildt. Kan man derimod holde sin hemmelighed skjult for omverden, kan man uden problemer færdes frit blandt Solstheims indbyggere og påtage sig de forskellige opgaver, der udbydes af de forskellige faktioner og enkeltpersoner.

Diskretion er en ting. Noget andet er forsigtighed. Som vi jo alle ved kan varulve ikke tåle sølv og det er lidt af et problem, siden mange af øens beboere bærer rundt på våben lavet af sølv. Bliver man ramt af slag fra et sådan våben giver det ekstra skade, så den bedste angrebstaktik vil være hurtige angreb og skyndsomme tilbagetog. At være varulv har altså sine ulemper men det har så sandelig også sine fordele. En varulv kan hverken bruge magi eller våben, men er til gengæld velsignet med stærke kløer og evnen til at bruge dem effektivt. Derudover er man som varulv også udstyret med en særlig evner kaldet Eye of the Wolf, der gør det muligt at fornemme andre karakterer på lang afstand, hvilket giver en taktisk fordel men som også kan være ret så livsnødvendigt. Som varulv skal man nemlig slukke sin blodtørst ved at jage mennesker. Dræber man ikke mindst en af Solstheims indbyggere per nat, vil man have mistet energi når man vågner den næste dag. Man behøver dog ikke få dårlig samvittighed over at skulle dræbe andre. Solstheim er også hjem for smuglere og halvnøgne galninge, som ingen alligevel vil savne hvis de pludselig forsvandt.

At spille som varulv er svært og er ikke noget man skal kaste sig hovedkulds ud i. Til gengæld er det er meget sjovt. Det er en frydefuld oplevelse at gå rundt mellem øens befolkning om dagen, velvidende at de ikke har den fjerneste anelse om, at man er det monster, der meget vel kunne tænkes at bide hovedet af dem den følgende nat.

Folkene hos Bethesda Softworks tager deres arbejde alvorligt, hvad enten de arbejder på en hel titel eller blot en udvidelse. Det kunne mærkes på den foregående udvidelse, Tribunal, men det mærkes så sandelig også på Bloodmoon og det nyder spilleren godt af. Bloodmoon er en kærkommen tilbagevenden til den åbne udforskning af fremmed territorium, som der jo desværre ikke var meget af i Tribunal. At det så oveni købet foregår i helt nye omgivelser, der er meget ulig den øvrige verden, er kun et plus. Solstheim er et meget spændende sted at gå på opdagelse og rummer mange flotte scenerier og gode overraskelser. Muligheden for at blive varulv er dog noget af det bedste ved Bloodmoon, fordi det giver mulighed for at spille på en helt anden måde. Hertil skal lægges nye våben, nyt udstyr, nye og interessante missioner og et spændende hovedplot og vupti! - så har man stof til endnu flere vidunderlige timer i Morrowinds fabelagtige univers.