The Bees – Free the Bees

Med et lille år i slipstrømmen på det første album "Sunshine Hit Me" er farverige the Bees tilbage med endnu en omspændende lydkollage. I selskab med "Free the Bees" bevæger man sig ud i Indie-pop, når det er bedst. Uden at ryste på hænderne drages vi tilbage til 60erne og 70erne i et sammensurium, som kalder bands såsom Beach Boys og Beatles frem på nethinden. Syret rock, jazzede swingbeats, varmesøgende sjælere og skønne skæve tekster samlet i en eksplosiv cocktail. Man skal dog endelig ikke tage fejl, selv om det nogen gange lyder, som om det er hevet lige ud af øvelokalet, så er disse drenge yderst professionelle.

Med rytmerne flyvende om ørerne og et drilsk spil mellem guitar og bass er det svært at lade være med at lade foden vippe lidt. Det her er på mange måder det perfekte album til skolens afgangsbal, man kan næsten se bandet hive folk op til dans. Efter en blød indgang, hiver "No Atmosphere" og "Horsemen" op i tempoet. Det er et par lækre skæve numre. "Chicken Payback" er rent swing, og vil få folk til at hoppe rundt i ren nostalgi, hvorefter det instrumentale "Russian" giver en puster. Dette følges op af en rigtig sjæler i "I Love You" - her er dømt tæt omslynget kinddans.

Dette lægger tempoet for resten af albumet, som fermt vælter sig i udtryk og kontraster. Flydende i sine genrer, men alligevel med en konstant rød tråd. Der er sågar gjort flirt med blæsere og reggaerytmer - men uden det på nogen måde bryder med det konstante flow. Modsat mange andre engelske bands, som godt kan virke lidt ensformige i deres udtryk, har The Bees en befriende alsidighed.

The Bees er endnu et skud på stammen i skoven af nye glimrende engelske bands. Men et skud der helt sikkert vil gøre sig bemærket som en farverig blomst i samlingen. Det er samtidigt et band, som utvivlsomt vil gøre sig godt som Liveorkester. Skulle de beslutte sig for at gæste Dannevang, er det en åbenlys mulighed for glad underholdning. Et album som vil gøre sig godt i de - forhåbentligt - varme sommernætter.