The Bear: Sæson 4

The Bear er en fascinerende serie, fordi den ved sin ankomst straks blev et kæmpe hit takket være dens kaotiske, men ekstremt velskrevne og intense drama. De to første sæsoner var fremragende, men det har vist sig at være en udfordring at fastholde succesen, og sæson 3 snublede en smule. Spørgsmålet med den netop udkomne fjerde sæson er derfor, om The Bear kan finde tilbage på sporet og nå de tidligere højder.

Efter at have set sæson 4 færdig, mener jeg ikke, at The Bear helt er vendt tilbage til fordums styrke endnu. Det kan måske lyde som om, jeg er på vej til at sige, at serien er ved at køre helt af sporet og kan springes over - men det ville være helt forkert. The Bear er stadig kvalitets-tv og fantastisk underholdning, men ligesom sæson 3, så er sæson 4 ikke helt på niveau med det, vi fik i begyndelsen. Og der er, efter min mening, en håndfuld centrale grunde til dette - især i denne nyeste sæson.

For det første har The Bear aldrig været en let serie at se. Den har fundet sin plads i medielandskabet ved at være følelsesladet, højlydt, stressende og til tider ubehagelig, mens karaktererne konstant clasher med hinanden. Det har ikke ændret sig i sæson 4, men der er en tydeligere fokus på karaktererne og mindre på selve maden og kokkekunsten. Det betyder, at tempoet føles mere hårdt og svært at fordøje, fordi der er færre afslappende øjeblikke, hvor vi ser et spektakulært måltid blive til. I stedet er vi tilbage ved det klassiske - råben og skrigen, eller scener hvor karaktererne kæmper med deres problemer i så ærlige og smertefulde øjeblikke, at det næsten er ubehageligt at være vidne til - som om man sad i lokalet med dem. Det er en særpræget, men beundringsværdig dynamik, der beviser seriens høje niveau, men det gør den også svær at se til tider - og netop denne sæson er særlig slem på det punkt, for det føles som om, elendigheden er skruet helt op på maks.

Denne ændring i tempo og den gradvise bevægelse væk fra mad og køkken påvirker også flere af afsnittene. Det virker som om The Bear gerne vil minde seeren om, at det ikke kun er et kokkedrama, ved at levere afsnit der føles som spinoffs - f.eks. et, hvor vi følger Ayo Edibiris karakter Sydney, der skal træffe en stor beslutning, eller brylluppet mellem Gillian Jacobs' Tiff og Josh Hartnetts Frank. Nogle af disse afsnit er blandt sæsonens bedste og peger på, at The Bear er ved at transformere sig fra et køkkendrama til et familiedrama. Og selvom det bestemt har sine kvaliteter, føles det også som om, noget af den oprindelige charme går tabt i processen.

Når det er sagt, så er The Bear stadig én af de bedst spillede serier på tv i dag, med autentiske og fremragende præstationer fra kernen af castet - det være sig Jeremy Allen White, Edibiri eller Ebon Moss-Bachrach - samt fra de mange biroller, inklusive skuespillegender som Jamie Lee Curtis, der vender tilbage som den intense og scene-stjælende Donna. Det virker dog til, at der denne gang er skruet ned for antallet af cameos. Udover tilbagekomsten af Will Poulter og John Mulaney, er den største nye tilføjelse Brie Larson som Francie Fak - en højtråbende, men velspillet modvægt til Abby Elliotts Sugar.

Så ja, The Bear er stadig kvalitets-tv og værd at se - men serien har endnu ikke genfundet den helt særlige form, den havde i begyndelsen. Karakterudviklingen og skuespillet er noget af det bedste, man kan finde på tv i dag, og især sidste afsnit er én af de mest følelsesladede og krævende én-takescener, jeg har set til dato. Det beviser, at seriens kerne stadig er båret af en klasse, som få kan matche. Men er den lige så ubesværet underholdende og frisk som før? Ikke helt, efter min mening. Der er behov for tydelig udvikling og fornyelse i den kommende femte sæson - og heldigvis lægger afslutningen på sæson 4 op til netop dét...