
Under et pressemøde i Burbank kunne James Gunn og Peter Safran langt om længe slå fast, at selvom at de på sigt kommer til at caste en ny Batman, og skabe et anderledes Batman-univers der skal fungere som en del af nyt DCU, så roder de ikke med Matt Reeves' planer.
Det betyder at The Batman bliver til en trilogi, og det næste kapitel kommer til at hedde "The Batman Part II". Ikke bare det, den har også en premieredato - d. 3 oktober 2025.
Samtidig med det skal Matt Reeves og hans hold udvikle en række tv-serier, som skal udvide hans mørkere Batman-univers, og det lader Gunn og Safran stå for nu. Noget tyder dog på at dette univers vil blive lukket ned på sigt til fordel for DCU-versionen, men det er først om mange år.
Desuden bekræftede de at de først introducerer deres egen Batman efter hele trilogien er komplet.