Ratchet & Clank-serien har været en stor succes for Insomniac, og med Ratchet & Clank Future: Tools of Destruction, lader det til at den amerikanske udvikler har endnu et hit på hænderne. Men for dem der slet ikke kan få nok af det umage par, så er det nu også bekræftet at Clank får sit eget spil på Sonys PSP.
Spillet hedder Secret Agent Clank, og handler om robot-agenten Clank, der iført et lækkert jakkesæt, drager ud for at redde sin ven Ratchet. Det skulle ifølge de første oplysninger være High Impact Games, udvikleren bag Ratchet & Clank: Size Matters, der tager sig af spilprojekt, og det er planlagt til udgivelse engang i år 2008.